Analyse
Læsetid: 5 min.

Det store parlamentariske grindedrab

13. januar 1998

Færøernes økonomiske deroute bliver endeligt belyst på fredag. Hver en sten er vendt i et bjerg af en rapport, og Poul Nyrup Rasmussen skal redde sig igennem endnu en krise

Der er råbt Grind!
Og når råbet lyder, så flokkes færingene for at deltage i den fælles jagt på de - for færinger - velsmagende småhvaler.
Længe har råbet Grind! gjaldet gennem gangene på Christiansborg, og den politiske interesse er vendt mod den fangst, der muligvis kommer inden for rækkevidde på fredag.
2.500 siders bilag og tekst fra undersøgelskommissionens leder, advokat Jørgen Grønborg, bliver frigivet på fredag i både Thorshavn og i København. De 2.500 siders beretning bygger på afhøringer af alle de parter, der har haft ord at skulle have sagt i Færøbanksagen fra 1992. Og dermed er der lagt op til et parlamentarisk grindedrab. En stor, rituel fælleshandling for folketingets partier. Og en af de få dage på et parlamentarisk år, der er set frem til, og som bagefter vil blive husket.
Færøbanken er en sag, der efterhånden er trawlet sønder og sammen, men hvor et par punkter stadig er omdiskuterede. I substansen drejer det sig om tidspunktet, hvor Nyrup vidste, at den var gal i Færø-banken. Og det drejer sig om, hvorvidt Den Danske Bank fik en helt urimelig fordel ved at tørre sin egen elendige bankdrift i Færøbanken af på det færøske landsstyre.

Færø-sagen har fået to helt adskilte liv. Det ene er det, der drejer sig om undskyldninger til Færøerne, hvis øernes politikere beviseligt er blevet behandlet forkert. Det andet er statsminister Poul Nyrup Rasmussens ansvar for eventuelt at have ført folketinget bag tranlampens lys.
Regeringen er i gang med koordineringsmøder for at lægge taktikken for den rent indenrigspolitiske tackling af sagen. Hvis det står til regeringen - og det gør det formentligt - kommer der en fore-spørgselsdebat i folketinget alle-rede torsdag den 22. januar. Bare seks dage efter Jørgen Grønborgs papirbjerg er blevet frigivet.
Debatten kan tænkes at starte med et rundt formuleret spørgsmål.
"Hvad kan statsministeren oplyse om sin rolle i Færøsagen, og hvad vurderer statsministeren, at de videre skridt skal være" ville være en mulighed.
Alt efter indholdet af det 2.500 sider høje papirbjerg kan det derefter gå i tre hovedretninger. Og et større antal biretninger.
Den klareste og letteste situation for regeringen er en Grønborgrapport, der frikender Nyrup og Den Danske Bank for skyld og ansvar, og konkluderer, at Færøernes håbløse lokalpolitikere bare har kogt suppe på pølsepinde i fem år, for at få et martyrium til at pynte på den ødelagte økonomi. Derefter vil statsministeren den 22. kunne vaske hænder, vende kalenderbladet, og dagsordenen vil blive en anden. Efter et ramaskrig oppe på de nordlige øer.
En bi-retning placerer en del af skylden og ansvaret, ikke hos Nyrup, men hos Den Danske Bank og Finanstilsynet. Det vil politisk være let farvand at manøvrere i, selv om der skal placeres et ansvar og startes en procedure, så Fær-øerne kan blive kompenseret.
Den anden hovedlinie, som også er ganske let at håndtere for statsministeren, er den, hvor både Nyrup og hans forgænger Poul Schlüter, må deles om ansvaret for miséren. Dermed er det sværere at udløse ministerstorme. Og det bliver sværere for de konservative at hvæsse deres politiske grindeknive i en sag, hvor partiet selv har haft en andel. Dermed er regeringen reddet.
Den tredje og sværest mulige hovedlinie er den, hvor Poul Nyrup Rasmussen får skylden for at have handlet imod bedre vidende, misinformeret færingene, og derefter have vildledt folketinget. Det interessante ved dette scenarie er, hvor langt de enkelte partier derefter vil gå.
Kilder i SF, som er et af kernepartierne i denne sag, siger, at de vil gå ganske langt i bestræbelserne på at redde regeringen. Indgangsvinklen til regeringen er positiv. Og selvom der ikke er tale om en fredning, så er der heller ikke tale om åben jagtsæson. Nyrup skal stort set males til med skyld og klistres ind i luskede studehandler, førend SF trækker bundproppen ud af statsministerens badekar.
Hos de konservative er situa-
tionen, hvor også Poul Schlüter får en del af ansvaret for færinge-miséren, og hvor Hans Engell efterfølgende har været dybt involveret i at starte Færø-undersøgelsen, svær.
Og spekulationerne omkring Enhedslisten lyder på, at den lille liste gerne vil vente med et folketingsvalg til efter EU-afstemningen den 28. maj. Efter en EU-afstemning kan det EU-kritiske og usplittede venstrefløjsparti formentlig sætte tænderne i en por-tion løsrevne SF-stemmer.
For chancen for SF-splittelse under en folkeafstemning om EU er omtrent lige så stor, som chancen for tåge på Færøerne.
Kun Venstre, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet kan - med automatpiloten slået til - angribe regeringen nogenlunde som de plejer.
Men det er ret sandsynligt, at Grønborgs beretning vil placere statsministeren i en gråzone. Ikke med en entydig skyld for vildledning af færinger og folketing. Men heller ikke som en pletfri uskyldighed.
Hvis det derefter ender med, at statsministeren går på talerstolen og undskylder sin rolle og giver sig selv en næse, vil det være svært at samle et folketingsflertal for at vælte ham.

Kernen i Færøernes økonomiske sammenbrud er en vild og uansvarlig politik ført af de ansvarlige færøske politikere op gennem 80´erne. Det er også helt sikkert, at de færøske banker skulle reddes, da de blev det. Hvis bankerne bare havde fået lov at synke til bunds sammen med de færøske fiskefabrikker, ville den færøske økonomi ikke have overlevet. Og den færøske økonomi ville ikke have rejst sig så relativt hurtigt, som den har.
Konklusionen er, at regeringen Nyrup sandsynligvis overlever store jagtdag den 22. januar i folketingssalen. Med et forbehold for indholdet i de 2.500 siders uspecificeret papir, der tungt lander den 16. januar.
Det er interessant, så hurtigt regeringen vil have Folketinget til at tage stilling til beretningen fra Grønborg-kommissionen. Den 22. er der gået seks dage siden rapporten faldt ned i debatten.
Det er hurtigt, men betyder også, at hvis rapporten nogenlunde frikender Nyrup, og hvis der derefter kommer en dagsorden med en tilpas mild kritik af samme, så kan hele Færøsagen og de 2.500 siders beretning puttes ned i en mørk skuffe og formulde sammen.
Der vil være en sten mindre i regeringens sko.

I dén situation skal man endnu engang høre på valgrygter. Den store bremse på Poul Nyrup Rasmussen, da det gjaldt udskrivelsen af valg omkring folketingets åbning, var et radikalt veto.
De radikale vil allerhelst have valg hvert fjerde år, og vil ihvertfald nødig have valgene udskrevet på taktiske overvejelser.
Flere kilder i den radikale folketingsgruppe åbnede i går over for Information op for, at man - i kølvandet på en veloverstået Færøsag - godt kunne overveje at tage et valg. Det er nye og overraskende toner, og helt sikkert et stridspunkt internt i gruppen.
Det, der står klart er, at situationen vil skifte på Christiansborg, hvis Færøbanksagen kan sættes ud af spillet med en lyn-fore-spørgselsdebat.
Hele det gamle ræssonement om, at Nyrup måske med fordel kan overstå et folketingsvalg før overenskomstforhandlinger og EU-afstemning, vil få ny gyldighed.
Men først skal Grønborgs papirbjerg lande i debatten og diskuteres heftigt i en uge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her