Læsetid: 4 min.

Den store udfordring

2. januar 1998

Fagbevægelsen skal tilbage til sit traditionelle grundlag for at overleve, mener arbejdsmarkedsforsker

interview
LO kan i disse dage fejre sit hundrede års jubilæum med halvanden million danske lønmodtagere skrevet på medlemslisten. I den forstand er den faglige organisering én lang succeshistorie.
Men hvad skal fagbevægelsen gøre fremover for at bevare sin stærke position, spurgte Information Jørgen Steen Madsen, som er én af de førende arbejdsmarkedsforskere i Danmark.
- Hvilke opgaver og udfordringer står fagbevægelsen over for i det næste århundrede?
"Fagbevægelsen skal tilbage til grundlaget: At forhandle løn- og arbejdsforhold for lønmodtagerne i Danmark."
"Der har været en tendens til at udvikle et meget serviceorienteret koncept, som fik fagforbundene mere til at ligne forsikringsanstalter end interesseorganisationer. Men det er helt afgørende, at folk fornemmer, at deres egne individuelle interesser omkring løn- og arbejdsforhold bliver varetaget bedst i et fællesskab, i en kollektiv organisation. Hvis ikke man har den oplevelse, så er grundlaget for fagbevægelsen skredet", siger han.

Nye roller
- Arbejdsmarkedet bliver i stadig stigende grad præget af individuelle kontrakter. Det giver vel i sig selv et mindre kollektivt udgangspunkt?
"Man skal passe på ikke at overdrive tendenserne til at arbejdsmarkedet bliver individualiseret. Men der ingen tvivl om, at hvis fagbevægelsen skal formå at varetage medlemmernes interesse, må det fremover nødvendigvis foregå langt mere direkte ude i de enkelte virksomheder og institutioner. Man kan ikke længere sidde i København og aftale nogle generelle overenskomster."
"I de seneste år har LO lagt stor vægt på 'det gode arbejdsliv': En vigtig del af ansættelsesforholdene, er jo at vi alle er interesserede i at udfolde os og udvikle os på arbejdet - og ikke bare i at få en rimelig løn. Så i fremtiden må der etableres en meget mere direkte forbindelse mellem de faglige organisationer og medlemmerne på de enkelte virksomheder."

Med i ledelsen
- I opgaven med at varetage den enkeltes interesse i at få et udviklende arbejde, bliver tillidsrepræsentanten på en ny måde indraget i hele spillet om at lede og fordele arbejdet?
"Ja og det er en anden interessant side af det fremtidige konfliktmønster på arbejdsmarkedet. I dag drejer beslutningerne i den enkelte virksomhed sig mere og mere om udvikling, og ikke bare det daglige arbejde, og så bliver der på en ny måde sat spørgsmålstegn ved arbejdsgivernes ledelsesret."
"Én af fagbevægelsens hovedopgaver i det næste årti bliver at udvikle og ruste tillidsrepræsentanterne til at klare den opgave."
"Mange arbejdsgivere har den holdning, at de gerne vil inddrage medarbejderne i beslutninger af strategisk betydning. Men de vil helst gøre det i deres egenskab af medarbejder, ikke som repræsentanter for en kollektiv interesseorganisation. Så der er rige muligheder for nye konflikter."
- Og rige muligheder for at tillidsrepræsentanterne kommer i klemme, når de skal til at kæmpe for individuelle ansættelsesforhold i stedet for kollektive?
"Både ja og nej. Moderne former for arbejdsorganiseringer er baseret på at få arbejdsgrupper til at løse nogle konkrete opgaver. Der er snarere tale om en gruppepsykologisk eller-sociologisk proces end en individualisering."
"Men igen kan man sige, at det er gruppen af medarbejdere, man vil styrke og inddrage, ikke et organiseret kollektiv. Og de moderne ledelsesstrategier bliver brugt i USA og England til at bekæmpe fagbevægelsen, fordi det styrker identifikationen med virksomheden. Der er dog også eksempler på arbejdsgivere, der samarbejder med fagbevægelsen."

Indenfor eller udenfor
-Hvad med de marginaliserede og udstødte - har fagbevægelsen ikke en opgave her?
"... Joh..."
- Du trækker noget på det?
"Det har altid været et problem for fagbevægelsen at varetage insidernes og outsidernes interesse på én gang. Spørgsmålet er, om moderne produktions- og servicevirksomhed på længere sigt kan finde plads til hele arbejdsstyrken. Vi kan jo ikke alle sammen blive højtuddannede symbolanalytikere - og hvordan sikrer vi resten af befolkningen et overlevelsesgrundlag?"
"Det af de ubehagelige spørgsmål, fordi den igangværende udvikling kan være grobund for stadig større ulighed i det danske samfund. Og blandt andet derfor taler fagbevægelsen om uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Uddannelsesstrategien tilstræber simpelthen at den gruppe bliver så lille som mulig. Men det er kun en del af løsningen, vi kan ikke uddanne os ud af problemerne."
- Har fagbevægelsen ikke en moralsk forpligtelse til at sørge for at få de udstødte ind i varmen?
"Jo. Men det er især en overordnet samfundspolitisk opgave".
- Fagbevægelsen er blevet meget samfundsøkonomisk ansvarlig. Ved nærmest at opgive lønkampen forsvinder en af de opgaver, du siger, at fagbevægelsen skal bygge på?
"Det er rigtigt, at vi efterhånden har vænnet os til et lavinflationssamfund, og at fagbevægelsen har erfaret, at lave lønstigninger giver bedre reallønsfremgang. Men dermed er lønkampen ikke forbi: Principielt er det jo ligegyldigt, om man skal kæmpe 15 procent eller tre procent hjem i lønstigninger. Der er tale om den samme fordelingskamp. Men de tre procent er selvfølgelig svære at få tilat ligne en sejr."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu