Læsetid: 2 min.

Striber skaber folk

30. januar 1998

I middeladeren var striber forbeholdt samfundets udskud. Med den franske revolution blev de omfortolket - i dag er de både festlige og farlige

Historie
Striber signalerede oprindeligt noget anderledes, farligt og udstødt. Det gør de stadig. Tænk f.eks. på den klassiske fangedragt eller fodgængerovergangen.
Det er signaler, den vestlige kultur er fælles om. I middelalderen, således kan det læses ud af bl.a. malerier, var striber entydigt afgrænsende overfor det samfundet så som afvigere: skøgen, kætteren, jøden, den gale, Judas og Josef, narren og musikanten blev alle afbildet i striber.

Den sort/hvide hest
Zebraen, som ingen europæere havde personligt kendskab til, blev anset for et ondt og farligt dyr, bare fordi den stakkels hest var i sort/hvid.
Den franske semiotiker Michel Pastoreau, professor i symbolik, har skrevet en meget flot illustreret bog om stribernes historie og fortolkning i vestens kultur. Han påviser, hvordan stribernes signal gennem århundrederne ændrede karakter, så de i dag kan opfattes som højeste mode og dødsofistikerede indenfor kunst og kultur, samtidig med at de i andre sammenhænge bibeholder deres urgamle betydning af at være en markør for det, der opfattes som anderledes eller djævelsk.
Striben fik for alvor etableret sig som politisk korrekt under den amerikanske revolution i 1775, hvor (stars and) stripes markerede begyndelsen på de 'romantiske, revolutionære striber'. Fra Amerika adopteredes striben af den franske revolution - måske, mener forfatteren, er her en rest af striben som markør for de 'anderledes', men nu positivt opfattet.

Revolutionær
Tricoloren og dragten måtte være stribet for at være revolutionær - ved 200-års revolutionsjubilæet var det de rene striber, der skabte den rette revolutionære atmosfære. Og denne positive omvurdering af striben slår igennem på alle stribe-fronter. I slutningen af 1700-tallet kan videnskabsmanden Buffon i sin Histoire Naturelle nu beskrive zebraen som skabelsens skønneste.
At vi stadig, til trods for stribens omtolkning, forstår middelaldersymbolikken og bevarer den, ses bl.a. i fangedragten, eller dragten hos fangerne i kz-lejrene. De sorte og hvide striber markerer en tragisk sammenhængende kæde af betydning og afkodning på tværs af århundreder.
Mit forhold til striber er blevet et andet efter læsning af denne bog. De er overalt. Dette er underholdende læsning om et hjørne af kulturen, der oplyser os om os selv. Og dette er i sandhed bogen til den intellektuelle, der har alt.

*Michel Pastoureau: "Ränder. Rändernas och de randiga tygernas historia". Ill. 144 sider. Brutus Östlings Bokförlag, Symposion. Stockholm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu