Læsetid: 4 min.

Teater-gak-gak

3. januar 1998

1997 blev teateråret, hvor den rodløse, unge mand i 30'rne gik igen. Men også året, hvor en lillebitte forestilling overhalede alle de etablerede teatre indenom

TEATER '97
Teateråret, der gik, blev temmelig gak-gak, i hvert fald hvis man skal tro Mammutteatrets julesatire Halen, der logrede med hunden, der netop har indstillet jubelen i Kanonhallen.
Her fik sæsonens værste fiaskoer et svirp med hundesnoren. Først og fremmest en spiddende selvparodi på Mammut-teatrets egen forårsforestilling Passage af Magnus Dahlström - befriende respektløst - og dernæst en kogende morsom satire over Anisettes Bella Vita med tuttenutmund og teenagestøvler. Så sjov kunne den forestilling altså have været...
For som Mammutteatrets satire-søvnguru messede i en ironisk kommentar til de forståeligt nok temmelig teatertrætte abonnenter, der måske blot drømmer om en 'ud-af-Arte-oplevelse':
"De er i teatret, og De har bare lyst til at sove..."

Debat '97
Og ja, året 1997 har ikke just været plaget af de store teatertriumfer. Til gengæld kom året til at byde på den heftigste teaterdebat set længe i dette ellers så diskussionspassive teatermiljø.
I januar satte Nikolaj Cederholms Paradis på Dr. Dante sindene i kog - i hvert fald mit - og ud af det voksede en debat om både kunstens etik, om vold og kunst, og ikke mindst om kunst og virkelighed. Tiltrængt og heftig...
Da Cederholm næste gang meldte sig på banen, var det imidlertid voldsløst og temmelig poleret med Ned på jorden, et imponerende velfungerende musikshow om en mand, der tror, at han sidder isoleret i et rumfyr...

Drengerøve
Faktisk blev Ned på jorden kun ét i rækken af stykker om den rodløse, unge mand i 30'rne. Ny-skreven dramatik af mænd i 30'rne - om mænd i 30'rne, der ikke kan få livet til at fungere og slet ikke lykken. Mænd, der ikke formår at binde sig følelsesmæssigt, men som heller ikke kan klare sig uden nærhed eller kærlighed eller sex...
Jokum Rohde digtede videre på sit Det virkelige Liv med frustrerede Nørrebro-glimt i forestillingen Fantomsmerter på Kaleidoskop. Og på Bådteatret zoomede Bo hr. Hansen ind på den fami-lieallergiske mand i forestillingen Johns Åbenbaring.
I Århus debuterede Erik Kjær Larsen som dramatiker på Svalegangen med sin egen dramatisering af romanen Englemageren - en 90'er-historie om rodløshed og selvdestruktion, dels hos en sexbesat pige, dels hos en grænseoverskridende alkoholiker.
Og hos Mungo Park i Allerød legede Lars Kaalund videre med drengerøvsfantasierne i Love Story. Bag denne thriller viste der sig dog faktisk at ligge en helt almindelig skilsmissehistorie om en mand, der slet ikke kan forstå, at konen pludselig har fundet en anden...

Knoglesymbolik
Utroskaben og den dræbte kærlighed var faktisk også temaet for to af Peter Asmussens tre stykker dette år. Først Knogler på Betty Nansens Edison-scene, hvor trioen Jesper Christensen, Ditte Gråbøl og Morten Kirkskov formodentlig skabte årets mest helstøbte trio.
Besynderlig var forestillingen, for Asmussen var ude i et symbolmættet univers. Hans replikker blev gentaget og gentaget med provokerende minimale variationer, der udviklede teksten til en psyke-manipulerende centrifuge. Og hans personer syntes bogstaveligt talt at smuldre for øjnene af publikum, også takket være Alexa Thers kompromisløse iscenesættelse og Camilla Bjørnvads ud-til-kanten-scenografi.
Asmussens næste udspil var Værelse med sol på Rialto Teatret, som var et raffineret læng-selsstykke om et hus og dets mennesker, iagttaget over hundrede år. Denne forestilling bød på sæsonens måske allermest overraskende rolle, nemlig rollen som gammel mand - alt fra bekymret far til liderlig svigerfar, uhæmmet vin-
dueskigger og satanisk plejeshjemspatient - som Gyrd Løfqvist nådeløst foldede ud i alle beske facetter i Madeleine Røn Juuls instruktion.

Bibel-skuffelse
Ved et tilbageblik over året, der gik, lyser sådanne godbidder kraftigere end alle skuffelserne. Også f.eks. ærgrelsen over Peter Asmussens Isbrandt på Det Kongelige Teater, der reducerede sig selv til en teaterhistorisk parentes. Eller over Henrik Sartous hengivne dramatisering af Carl Th. Dreyers Jesus, der i Det Kongelige Teaters nyerhvervede Turbinehaller fremstod som noget så frustrerende som en tolkningsløs fortolkning af både Dreyer og Biblen.
Børneteatret bød derimod på flere yderst vellykkede forestillinger, hvoraf Eva Mannov og Bo Bertrams Jagten på Urmennesket for Come-dievognens teenagere og Sne for børnehaveungerne på Det Lille Teater var nogle af de forestillinger, der opnåede den mest opslugte reaktion fra tilskuerne.
Udenlandske gæstespil blev det også til. I Falconer fremtrådte Robert Wilsons opsætning af Duras' La Maladie de la Mort som et sanseligt billedorgie. Og i Århus Festuges latinamerikanske overflø-dighedshorn glimtede det argentinske Teatro del Sur's togrejsemareridt La Pasajera af Alberto Félix Alberto med psykomakaber, hypnotisk kraft.

Skønhedssejr
Alligevel blev det en lillebitte forestilling, der overhalede alle de andre indenom og bød på en klassikertolkning med fuldkommen uafviselig skønhed, nemlig Pélleas og Mélisande.
Instruktøren Tine Gybel og Forskergruppen Solaris havde opsat Maeterlincks gamle, symbolistiske drama, så den højt-svungne poesi stortrivedes med al sin urealistiske mysticisme i en imponerende indlysende fusion af teater og film. Helene Egelund var prinsessen mellem Lars Dittmann Mikkelsen og Claes Bangs to flammende prinser, og deres kærlighedsbesættelse blev aldeles besnærende - her var teater, der tillod sine tilskuere at give sig hen.
Hermed sprængte den minimale Kaleidoskop-scene endnu engang sine egne rammer - og dermed også noget af forudsigeligheden for teater-året 1997.
At så også teaterpolitikken havde fortjent at komme under kærlig behandling på scenen, i hvert fald hos Mammutteatret - det er nok en helt anden historie. Den om Haugaard, der logrede med Teaterrådet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu