To retssager om milliardbeløb er under opsejling i kølvandet på Danmarkshistoriens største aktiehandel: Ameritechs overtagelse af Tele Danmark
Flyet er lettet, forretningsfolkene fra den amerikanske telegigant Ameritech er tilbage i Chicago efter en vel over-stået ekstraordinær generalforsamling i Tele Danmark. Men tilbage i Danmark lurer konflikterne. Salget af statens aktier i Tele Danmark - Danmarkshistoriens største aktiehandel - har både skabt utryghed blandt Tele Danmarks knap 17.000 medarbejdere og vrede blandt de små aktionærer i Tele Danmark.
De ansatte frygter fyringer og tab af rettigheder. De små aktionærer mener sig snydt for milliardbeløb.
Begge grupper truer nu staten med sagsanlæg.
Ameritech overtager
Limousinerne holdt tæt, da Tele Danmark sidste mandag holdt ekstraordinær generalforsamling i den lille by Slet syd for Århus.
Fem forretningsfolk fra det amerikanske Ameritech, fire mand og en kvinde, blev som planlagt valgt ind i den 12 mand store bestyrelse. Dermed fuldbyrdedes den aftale, finansminister Mogens Lykketoft i efteråret indgik: Ameritech har købt størstedelen af den danske stats aktier, og da der samtidig skete en nedsættelse af aktiekapitalen, er Tele Danmark reelt overtaget af Ameritech - et selskab med godt 38 millioner kunder på verdensplan og en årlig omsætning på godt 100 milliarder kroner.
Dagen efter generalforsamlingen afregnede Ameritech som aftalt for aktierne. Dermed tilfaldt godt 21 milliarder den danske stat.Transaktionen - den største i Danmark nogen sinde - var så stor, at pengene måtte erlægges ikke i kroner, men i tyske mark for ikke at volde forstyrrelser af stabiliteten på kronevalutamarkedet.
Men to grupper er mindre glade end finansministeren.
Den ene er de små aktionærer i Tele Danmark. De føler sig snydt, fordi de ikke fik det gode tilbud fra Ameritech: At få deres aktier indløst til den favorable kurs på 470, som staten fik. På Fondsbørsen var kursen på Tele Danmarks aktier på det tidspunkt 350. Den anden er medarbejderne. De er utrygge ved de nye tider i Tele Danmark og frygter så at sige at kunne komme til at betale prisen for salget til Ameritech.
Frygter for pensionen
"Staten slæber 31 milliarder hjem ved at give Ameritech magten over Tele Danmark. Men medarbejderne kan komme til at betale, hvis det går galt," siger John Nim, faglig sekretær i Telekommunikationsforbundet, som beskæftiger omkring 11.000 af de ansatte i Tele Danmark.
John Nims bekymring gælder medarbejdernes tryghed i form af for eksempel de såkaldte utilregnelighedspensioner. Dem har omkring 6.500 medarbejdere i Tele Danmark ret til, hvis de bliver afskediget før pensionsalderen.
Disse tjenestegørende i Tele Danmark er nemlig forsikret i tre pensionskasser, som stammer fra tiden før Tele Danmark hed Tele Danmark: Pensionskasserne i Jysk Telefon, i KTAS og i Fyns Telefon.
Men hvad nu, hvis Tele Danmark går konkurs eller i betalingsstandsning og dermed ikke kan betale bidragene? Ganske vist har staten som en del af den politiske aftale udstedt en garanti for at betale bidragene, hvis Tele Danmark går konkurs eller i betalingsstandsning.
Men dén statsgaranti beroliger ikke Telekommunikationsforbundet, for i aktstykket tilføjes, at "det vurderes, at staten garanterer for en indbetaling i størrelsesordenen op til 1,5 milliarder kroner."
Og den vurdering deles ikke af John Nim: "Vi har i pensionskasserne lavet beregninger, der viser, at hvis Tele Danmark lukker, og alle medarbejdere bliver fyret, så er tallet ikke 1,5 milliarder, men næsten 3,5 milliarder," siger han.
Den 2. februar skal Telekommunikationsforbundet have et møde med embedsmænd i Forskningsministeriet og i Finansministeriet for at drøfte sagen.
Men i Forskningsministeriet står embedsmændene på forhånd lidt uforstående over for bekymringen: "Garantien er ikke begrænset til 1,5 milliarder," siger sekretariatschef i Forskningsministeriet, Finn Norman Christensen:
"Det tal er et skøn, som Finansministeriet har anlagt. Det er et bud på, hvad det kan udvikle sig til i værste fald, og hvis det skulle blive værre, må man jo tage det op."
Men Telekommunikationsforbundet fastholder, at der er tale om "en utrolig løs garanti". Og kombineret med usikkerheden om fremtiden for Tele Danmark efter Ameritechs overtagelse er utilfredsheden blevet så stor, at forbundet overvejer at sagsøge staten på spørgsmålet. Den århusianske erhvervsadvokat Lida Hulgaard er for forbundet i færd med at se på sagen.
Hos pensionskasserne i PKA forstår man Tele Danmark-medarbejdernes nervøsitet: "Ameritech har ikke fortalt, hvad de vil med Tele Danmark. Det giver en usikkerhed, som man kan aflæse i medarbejdernes reaktioner - ingen ved, hvad der skal se," siger Ali Nielsen, direktør i PKA, som ejer Tele Danmark-aktier for cirka en kvart milliard.
Forsmåede aktionærer
Ali Nielsen interesserer sig dog mere om selve aktiehandlen. For trods den kvarte milliard er PKA én af de små aktionærer i Tele Danmark. Og de små aktionærer føler sig snydt. De fik ikke det gode tilbud fra Ameritech, som de mener at have krav på.
Ifølge Værdipapirhandelsloven skal minoritetsaktionærer i et børsnoteret aktieselskab have tilbud om at få deres aktier indløst, hvis den kontrollerende aktiepost i selskabet bliver solgt. Og til samme kurs, vel at mærke.
Men dette tilbud fik hverken PKA eller andre af de små aktionærer, da aftalen om statens aktiesalg blev indgået.
Formelt købte Ameritech kun 34,4 procent af den samlede aktiekapital, men i kraft af en særlig stemmeaftale med staten og en efterfølgende reduktion af aktiekapitalen har Ameritech i praksis opnået kontrol over Tele Danmark.
Ulovligt
Det manglende indløsningstilbud er en klar omgåelse af loven, mener PKA's advokat N. E. Nielsen, som den 9. januar afleverede et 25 sider langt responsum til Københavns Fondsbørs. Herinde overvejer direktør Lars Johansen i øjeblikket, hvorledes Fondsbørsen skal vurdere sagen. Tidligere klager fra PKA er blevet klart afvist.
I fredags udløb fristen for Finansministeriet, Tele Danmark og Ameritech til at kommentere N. E. Nielsens responsum, men først i denne uge vil Fondsbørsen udtale sig.
Hvis Ameritech havde tilbudt alle aktionærer samme kurs som den, staten fik, ville handlen have kostet Ameritech cirka 60 milliarder.
At sagen beløbsmæssigt er så stor, har indflydelse på Fondsbørsens vurdering, mener PKA's direktør.
"Hvis dette havde drejet sig om en mindre virksomhed, havde sagen været klar: De ville med det samme være blevet pålagt at give et indløsningstilbud," siger Ali Nielsen.
"Kun dimensionerne af denne sag stiller den anderledes - det får folk til at ryste lidt på hænderne," siger han.
Hvis Fondsbørsen fastholder sin hidtidige vurdering og ikke pålægger Ameritech at indløse små-aktionærernes aktier, vil det åbne for "utallige omgåelser af reglerne og være til skade for hele børsmarkedet", mener Ali Nielsen.
Reglerne om indløsningspligt er en beskyttelse af minoritetsaktionærerne, påpeger han: "Når der kommer ny ejer i en virksomhed, skal man som lille aktionær have lov at revurdere sin aktiepost, altså overveje, om man vil sælge eller beholde sine aktier."
Meget havde set anderledes ud i dag, hvis Ameritech således havde været ude at sælge sig sig over for aktionærerne, mener Ali Nielsen:
"Dermed ville amerikanerne være blevet tvunget til at fortælle, hvad de har af planer med Tele Danmark," siger han.
