Læsetid: 3 min.

Tidsskrift noter

10. januar 1998

*Hvedekorn 4 Redaktionen af Hvedekorn har for en sjælden gangs skyld valgt tema-nummeret som form, bygget hele nummeret op omkring vinduets tematik. Den grafiske side består af en billedserie af Stig Brøgger om vinduet som forståelsesform med billeder fra 1969 og frem til i dag. En række fotos illustrerer vinduets tvetydige mangfoldighed som betydningspotentiale som udbliksskaber, voyeuristisk åbner, arkitektonisk design og krystallinsk transparens, som identitets- og forgængelighedsmotiv. Man har dertil inviteret en række af tidsskriftets lyrikere til at arbejde med samme motiv, altså en serie bestillingsopgaver. Birgitte Nielsen bør fremhæves for et smukt indfanget haiku-agtigt digt og Peter Christensen som i sin digtsuite "Inanias" med underspillet tyngde gennemspiller temaer omkring vækst/forfald og tid/erindring.
Hvedekorn. Red.: Annemette Kure Andersen og Andreas Brøgger. 40 s. 78 kr. i løssalg. Borgens Forlag

*Den Blå Port 42 er sidste nummer med Christina Hesselholdt og Solvej Balle som redaktører, fra og med næste årgang redigeres porten af Mette Moestrup og Peter Adolphsen. Hesselholdt og Balle afslutter deres introduktioner af "store" glemte eller herhjemme ukendte forfattere med østrigeren Friederike Mayröcker, som på ægte laugesensk vis introduceres af Laugesen, som også har oversat. Mayröcker arbejder med meget sprogbevidste og litterært bevidste problematikker. Beskriver selv sig selv som fastkilet i en dobbeltbinding mellem dadaismen og surrealismen. Der bringes digte af bl.a. Paul Celan og Simon Grotrian og Steinar Opstad, nogle kritiske kommentarer til Levi-Strauss' myteprojekt af Canetti og en dybtstikkende læsning af Molières Don Juan af Maryse Laffitte, der læser teksten som en fortælling om tankens libertiner, et eksperimenterende subjekt, der på en gang udforsker og udfordrer både rationalitetens og sprogformens muligheder.
Den Blå Port 42/97. Red.: Christina Hesselholdt og Solvej Balle. 74 s. 98 kr. i løssalg. Rhodos

*Forum 4 Kvinfos tidsskrift for køn og kultur slutter årgangen af med et temanummer om populærkulturens ikoner og kultskikkelser. Der filosoferes over både Spiderman, Barbie og den nette Lara Croft med de store nødder. Pointen bliver den samme, at aggression og kreativitet hænger sammen, at det er drengene, der er de nysgerrige og grænsesøgende i deres brug af computeren. Barbie har ingen historie, hævdes det. Eller: Kvinder underkaster sig computeren i stedet for at beherske den, som det hedder med en snigende metaforik. Anne Jerslev giver en kort og præcis oversigt over subgenren bryllupsfilm og diagnosticerer præcis genrens aktuelle tvetydige værdisystem. José Teunissen fortæller om modens historie og argumenterer for, at det moderne bevægelsesprægede modeshow har sin rod i filmens og fotografiets muligheder. Tematikken forfølges i Charlotte Andersen artikel om 90'ernes modefotografi, som præcist og konstruktivt udnytter de feministiske psykoanalytiske teorier om blikket og synslysten i sin indkredsning af modefotografiets feticherede fremstilling af kvindeligheden, individualisering og selvstændiggørelse som æstetisk objekt. En artikel man får lyst til at genlæse i en lidt længere form og med flere konkret gennemførte analyser. Nogle af artiklerne kunne godt invitere til, at man af og til brød den ellers prisværdige korte og kulturjournalistiske form.
Forum 4 - tidsskrift for køn og kultur. Red. Line Holst o.a. 64 s. 69 kr. i løssalg

*Ildfisken # 16. Ildfisken har næsten hver gang bragt et forfatterinterview og har derfor med dette nummer valgt at tage skridtet fuldt ud og har lavet et temanummer kun med litterære værkstedssamtaler. Det er blevet til samtaler med Naja Marie Aidt, Christian Dorph, Katrine Marie Guldager, Merete Pryds Helle, Christina Hesselholdt og Niels Lyngsø. I det redaktionelle forord slår man knuder på sig selv for i et kringlet forsøg på at sætte mærkat på den 90'er-generation, som man så i øvrigt ikke mener rigtigt eksisterer som generation. Men hvorfor så ivrig efter dette samlende generationstegn, som ikke samler noget alligevel. Hvorfor ikke bare lade teksterne og forfatterskaberne tale. De bedste skal alligevel nok blive stående uden generationskrykkerne. Ikke alle samtalerne er lige fokuserede bl.a. fordi det, som Katrine Marie Guldager udtrykker det, er svært at sige noget om det, man skriver, fordi man bruger helt andre kategorier end for eksempel kritikken eller den akademiske verden. Samtalerne med Niels Lyngsø og Christina Hesselholdt er mest givende, fordi de netop har både litterært og teoretisk udblik til at kunne etablere et egentligt afklarende metaniveau i forhold til deres egne tekster og litterære forudsætninger.
Ildfisken # 16 Rolf Højmark Jensen o.a. 63 s. 40 kr. i løssalg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu