Læsetid: 4 min.

Tigerpoter trykker Latinamerika

26. januar 1998

Latinamerika er blevet attraktiv for investorer og eksportører. Men krisen i Asien hæmmer væksten

Efter det bedste år i et kvart århundrede, må den latinamerikanske økonomi nøjes med lavere vækst i 1998 på grund af den asiatiske krise. Sidste år kom væksten for hele kontinentet op på fem en halv procent, og inflationen ned på 11 procent - det bedste resultat i 25 år.
Mest markant for de seneste års gode udvikling er det dramatiske fald i inflation - fra 888 procent i 1993 til 335 i 1994, og videre nedefter til 26 procent året efter, 18 procent i 1996 til 11 procent i 1997.
Fremgangen er nået gennem økonomiske reformer, med nedskæring af det offentlige forbrug, ligevægt på statsbudgettet og fjernelse af handelshindringer. Der er Latinamerika blevet en attraktiv handelspartner, og det er også danske virksomheder begyndt at få øjnene op for.
Eksportkonsulent Ingrid Kiær fra Dansk Industri mener, at Latinamerika i fremtiden vil blive mere interessant for virksomheder i hele verden.
"Vi mærker en voksende interesse fra danske virksomheder. Mange firmaer har været i regionen gennem flere år, men der er en stigende interesse fra virksomheder, der hidtil ikke har bearbejdet markedet så intenst," siger hun.

Tillid til systemerne
DI har gennem fire år lavet eksportfremstød i Chile og Argentina, og nu rykker organisationen sin interesse til Brasilien. Ingrid Kiær ser et stort potentiale for danske fødevarer, maskiner og udstyr samt medicinske produkter.
Johnny Flentø, sektionschef for Latinamerika i Udenrigsministeriet, mener, at den stigende politiske stabilitet i regionen er medvirkende til den økonomiske fremgang.
"Latinamerika har i mange år lidt af et dårligt rygte på grund af de politiske forhold. Faren for uroligheder og diktaturernes tilbagevendden har i nogle år holdt investeringerne noget i ave. Nu er landene efterhånden blevet anerkendt, og udenlandske investorer er begyndt at tro på dem," siger han.

Farvel til de gode tider
De økonomiske reformer har sikret en så stabil fremgang, at flere oppositionspartier i de forskellige lande nu støtter dem. Det er altså ikke længere intern tumult, der truer landenes kamp for velstand. Krisen lurer derimod lige på den anden side af Stillehavet.
Økonomer forudser, at væksten i Latinamerika vil blive lavere i 1998, da krisen i Asien truer med at sætte sine tigerpoter på især Brasilien og Chile.
Financial Times er meget pessimistisk og skrev i fredags, at "de gode tider er overstået", fordi regionens gennemsnitlige vækst vil falde fra fem en halv procent til omkring tre procent i 1998.
Især vil Chile rammes hårdt. 30 procent af landets eksport krydser Stillehavet. Chile er dog et af de lande, der har noget at stå imod med. Hvor landets vækst sidste år var næsten syv procent, vil den i år falde til stadig imponerende fem procent, vurderer Financial Times.

Brasilien
Værre ser det ud for regionens største økonomi, Brasilien. Vurderingen lyder, at Brasilien i år højst vil få en vækst på én procent.
Men den asiatiske krise får slet ikke mulighed for at ramme Latinamerika for alvor, lyder det i en lidt mere optimistisk vurdering fra Australian Financial Review.
"Man kan ikke sige, at den økonomiske krise i Sydøstasien har været en katastrofe for Latinamerika. Tillidsbruddet til Asien har fået de sydamerikanske regeringer til at huske på, at det ikke er let at styre en økonomi i udvikling, og at dommen falder tungt over markeder, som lader strukturelle problemer forløbe ukontrolleret. Asiens krise har styrket de latinamerikanske reformatorers argumenter og kampgejst," skriver bladet.
Australian Financial Review nævner som eksempel, at Brasiliens præsident, Fernando Henrique Cardoso, gennemtrumfede en stram økonomisk kur i midten af november, da landet begyndte at mærke asiatiske dønninger.

Mercosur opruster
Også handelsaftalen Mercosur, bestående af Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay, er forberedt på fremtidens økonomiske udfordringer.
Mercosur har ikke alene EU som den største samhandelspartner, men også som det store forbillede.
Men i modsætning til EU vil Mercosur ikke udvide med flere medlemslande. Præsidenterne mener, at en styrkelse af blokken vil skabe et forsvar mod turbulensen på det finansielle marked.
Johnny Flentø fra det danske udenrigsministerium mener, at den øgede samhandel med Latinamerika kan være med til at stabilisere demokratierne i regionen.
"Det er en udvikling, vi har set gennem et stykke tid. Chile har blandt andet fået en samarbejdsaftale med EU, hvori der er nogle klausuler om demokrati og menneskerettigheder. Jeg tror, at det man kalder globaliseringen, den øgede samhandel, medvirker til, at demokratiet får bedre chancer," siger han.
Trods den økonomiske fremgang, har Latinamerika fortsat tydelige sociale problemer.
Tidsskriftet The Economist skriver, at en tredjedel af alle latinamerikanere lever i fattigdom, og halvdelen af dém i ekstrem fattigdom.

Historisk svaghed
Det er også et emne, som FN-organisationen ECLAC (Economic Commission for Latin America and the Carribean) nævner i en rapport fra december.
Rapporten fastslår, at 1997, økonomisk set, var det bedste år for regionen i næsten tre årtier. Men det er ikke godt nok i sig selv, advarer ECLAC's generalsekretær Gert Rosenthal.
"Vi er stadig bekymrede over regionens historiske svaghed, særligt når det gælder arbejdsløshed, sociale mangler, for lidt opsparing samt en vis svaghed på det makroøkonomiske felt ved kraftig valutaspekulation," siger han.
Dette er temaer, som med en vis sandsynlighed vil blive de dominerende, når Brasilien, Venezuela, Colombia og Ecuador går til urnerne i 1998 for at vælge nye præsidenter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu