Læsetid: 3 min.

Dét skal Tinget tage stilling til

26. januar 1998

Grønborg måtte ikke, så nu må Folketinget vurdere, om reglerne kan være overtrådt

FÆRØSAGEN
Hvis undersøgelsesleder Grønborg havde haft samme slags kommissiorium i Færø-sagen, som højesteretsdommer Hornslet havde det i Tamil-sagen, skulle Grønborgs rapport have svaret på "om nogen i offentlig tjeneste eller hverv under sagsbehandlingen har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at et retligt ansvar søges gennemført." Den opgave afstod Folketingets flertal bevidst fra at give ham. Derfor er det nu op til Folketinget selv at besvare disse spørgsmål.
De mulige ansvar kan dreje sig om:

Ministeransvarlighed
Her er statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i søgelyset for, om han under Folketingets debatter i 1995 udtalte sig sandfærdigt. Endvidere for, om han efterlevede kravet til korrekt sagsbehandling ved ikke på et tidligere tidspunkt at informere det færøske landsstyre om sin viden om situationens alvor, herunder - som hans embedsmænd opfordrede ham til - på et møde 1. marts 1993 at fortælle Marita Petersen om den henvendelse, Nyrup i februar 1993 modtog fra Den Danske Bank om, at den ville ud af sit engagement.
Tilsvarende kan der spørges, om statsminister Poul Schlüter (K) og hans partifælle industriminister Anne Birgitte Lundholt i efteråret 1992 gav Folketinget fyldestgørende oplysninger om Færø-bankernes situation i forbindelse med den første kapitaltilførsel til Sjóvinnubanken.
Spørgsmålet om lovlig administration kan endvidere rejses i forhold til den 'private' henvendelse, som finansminister Mogens Lykketoft 22. april 1993 rettede til Finanstilsynets direktør Mølgaard om at udskyde "et kasseeftersyn" i Færøbanken af hensyn til den forestående folkeafstemning om EU. Sagsområdet hørte ikke under Lykketoft, men under Jan Trøjborg.
Endvidere kan der spørges, om de forskellige ministre - også i Schlüters regering - levede op til deres forpligtelse til at holde sig informeret om de færøske bankforhold, som de vidste var betændte.

Embedsmandssansvar
Her kan der rejses spørgsmålet, om embedsmændene, især i Finanstilsynet - har levet op til deres pligter, både ved det, de har gjort og det, de har undladt. Til Information siger lektor Lise Lyck, der er ekspert i bankvæsen og særligt har beskæftiget sig med økonomien på Færøerne:
"Den røde tråd er den snævre forbindelse mellem Finanstilsynet og Den Danske Bank: Det må normalt siges, at være ansvarspådragende, at Finanstilsynet forvalter bankhemmeligheden ved at orientere Færøbanken om Sjóvinnubankens elendige tilstand, før Sjóvinnubanken selv blev orienteret. Færøbanken var tilsyneladende selv død allerede i efteråret 1992, men liget blev med Finanstilsynets hjælp holdt sminket, og ligefrem livet op igen i foråret 1993 forud for aktieombytningen."
Lise Lyck fremhæver:
"Tilsvarende tog Finanstilsynet for gode varer bankdirektør Knud Sørensens udsagn om, at Den Danske Bank kunne udtræde af moderselskabsforpligtelsen over for Færøbanken, ja gentog den ligefrem. Man får det indtryk, at Finanstilsynet og Den Danske Bank har skåret kagen sammen."
Lise Lyck påpeger, at efter banklovgivningen er der ingen særlige regler for de færøske banker: "Bankvæsenet er et 'rigsfællesskabsanliggende', og regeringens tilsynspligt over for færøske banker og deres soliditetet gælder i samme omfang som i resten af riget."
Om Nationalbankens stilling siger Lise Lyck: "Den blev ikke aktivt inddraget i aktieombytningen, selv om den har været det i alle andre bankredninger i landet, således at der må siges at være dannet en retlig sædvanepraksis."

Privatretligt
Privatretligt må det besvares, om Den Danske Bank kan have pådraget sig et erstatningsansvar ved at udvise svigagtig adfærd omkring aktiebytningen. Ansvaret må gøres gældende af kontraktspartneren.
Det var ikke det færøske landsstyre, men Finansieringsfonden af 1992, ledet af tidligere nationalbankdirektør Richard Mikkelsen.
Den Danske Bank vil under en sådan retssag kunne gøre gældende, at Finansieringsfonden enten var fuldt informeret eller med omhu undlod at spørge, hvorfor den ikke kan påberåbe sig at have forudsætninger, der er bristet.
At Den Danske Bank kan være interesseret i pr kulance at udrede et beløb, er imagepleje og ikke jura.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her