Læsetid: 7 min.

Titanic sejler igen

22. januar 1998

Hvordan gik det egentlig til, da James Cameron pustede liv i historien om Titanic?

"Hvis du vil skære i min film, så må du fyre mig. Og for at fyre mig, må du slå mig ihjel!" Således talte Titanics instruktør James Cameron, da en af cheferne fra det ene af filmens produktionsselskaber, 20th Century Fox, ankom til optagelserne for at diskutere budget.
På det tidspunkt var Cameron nået under halvvejs i optagelserne, der har varet omkring et år, og han havde allerede brugt 50 af de 200 mio. dollars, som filmen kom til at koste i alt og derfor overtog titlen "Verdens Dyreste Film".
Fox-chefen så allerede i ånden, at Cameron, der har et rygte for eftertrykkeligt at overskride sine budgetter, ville ende med en film så dyr, at et overskud ville være umuligt at nå. For pressen var symbolikken tydelig: Cameron var ved at iscenesætte sin egen Titanic-ulykke.
Allerede ved de 200 mio. dollar, som en eksklusiv markedsføring og distribution, kræver filmen en indtjening på mere end 400 mio. dollar på verdensplan for også at kunne oparbejde et overskud til sine to produktionsselskaber.
På et senere møde med chefen fra Fox indvilgede Cameron dog i at skære enkelte scener, minimere nogle af sine komplicerede og omkostningstunge special effects-optagelser, og han satte trumf på ved at frasige sig et honorar som instruktør - et honorar, der bestod af en fast sum penge og en procentdel af filmens mulige overskud.

Hårdt mod hårdt
Studiebossernes bekymringer skal selvfølgelig også ses i lyset af, at Cameron nok er vant til at jonglere med store budgetter og kompliceret teknik, men at han ville prøve noget nyt med Titanic.
Historien, der er en blanding af katastrofefilm og romantisk drama uden action i traditionel forstand, rummer dybere psykologiske karakterskildringer, end instruktøren er vant til at skildre.
Men Cameron er kendt som en instruktør, der sætter hårdt mod hårdt og får, hvad han vil have, og som det lille citat foroven viser, så er han villig til at gå til yderligheder for at sikre sig alles fulde "samarbejde".
I det seneste nummer af det engelske filmmagasin Empire listes en række kommentarer fra filmfolk og skuespillere, som tidligere har arbejdet sammen med James Cameron, og han benævnes som alt fra dedikeret filmmand til ravende psykopat.
Siden sin anden spillefilm, Terminator, der var en mindre revolution i science fiction-genren, har James Cameron formået at skabe stor opmærksomhed omkring sine film, der ofte går nye og innovative veje, hvad angår den tekniske udførelse.
Og det er da også kun en lille skare mennesker, der ikke på et eller andet tidspunkt har set eller hørt om Aliens og Terminator 2, der er blandt de vigtigste af instruktørens store og massivt indtjenende bedrifter.

Pres fra pressen
Mere eller mindre underbyggede historier fra optagelserne af Titanic har floreret i pressen helt fra starten. Store budgetter tiltrækker massiv interesse fra skandale-journalisterne, der vil være i første række, når det går galt. For det synes mere som en naturregel end en undtagelse, at film med store budgetter, nå ja, kuldsejler. Som med Kevin Costners katastrofale Waterworld, der var sin tids 'Verdens Dyreste Film', har de fleste af historierne om Titanic nemlig gået på de mange budgetoverskridelser og det endelige, gigantiske budget, der ville kunne brødføde en mindre afrikansk stat i et par år.
Cameron har da også, siger han selv, valgt at tone rent flag og afsløre, at filmen er landet lige på den øvre side af de 200 mio. dollar - hvilket lige så vel kan være sandheden, som det kan være et smart trick for at lukke munden på pressen.
Andre historier går på et pcp-forgiftet filmhold, der efterfølgende hallucinerede og var uarbejdsdygtige i mere end 24 timer, på Camerons råbende og skrigende væsen og på lemlæstede stuntmen efter optagelserne af nogle af filmens mest spektakulære katastrofesekvenser.
Den ene af filmens stjerner, Kate Winslett, hævder, at hun to gange var ved at drukne og udtalte ifølge underholdningsbladet Entertainment Weekly til en London-avis, at Cameron havde et vanvittigt temperament. Danny Nucci, der spiller en mindre rolle, har sagt, at "Cameron følte så stærkt omkring de ting, han gjorde, at ja, han ville råbe og skrige, men han råbte kun, fordi han var frustreret. Efter tre måneder blev jeg vant til det."
Som svar skrev instruktøren en artikel til Los Angeles Times, i hvilken han afviste alle rygterne, bl.a. med ordene: "Er jeg engageret? Ja. Så absolut. Ude af kontrol? Aldrig. Farligt? Ikke på min vagt."

Perfektionist
Men der er ingen tvivl om, at Cameron presser både sit filmhold og sine skuespillere til det yderste, når han laver film. Manden er tvangs-perfektionist, og når han sætter sig for at lave en film, der følger Titanics sidste par døgn fra afrejsen fra England til skibet rammer et gigantisk isbjerg og synker på mindre end tre timer, så kan man levende forestille sig det blod, sved og tårer, et sådant projekt kommer til at koste.
I stedet for "bare" at basere sig på, hvad andre tidligere har lavet eller skrevet, har James Cameron brugt mere end fire år og utallige arbejdstimer på at researche til Titanic. Idéen til filmen kom angiveligt efter, at Cameron havde set havarkæologen Robert Ballards dokumentar om Titanic. Ballard var den første, der lokaliserede vraget, og som bragte de nu så berømte billeder med sig tilbage fra spøgelsesskibet.
Men det var ikke nok for instruktøren, der brugte et par millioner dollars på selv at dykke ned til vraget og filme det både ud- og indvendigt. Ialt 24 ture ned til vraget i miniubåde og med til lejligheden specialbyggede kameraer tog det, før Cameron var tilfreds. Flere af de sekvenser, han optog dengang, er at finde i filmen, og blandet med rekonstruerede optagelser er de med til at give filmen en meget autentisk tone, der ind i mellem får det til at løbe én koldt ned ad ryggen. Historien står pludselig spillevende foran ens øjne.

Perfektionistisk vanvid
I et andet anfald af perfektionistisk vanvid besluttede Cameron og hans set-designer at bygge en 260 meter lang kopi af Titanic, hvilket faktisk er 90 procent af skibets virkelige størrelse. Samtidig måtte instruktøren bygge et studie, der var stort nok til
at huse skibet og den gigantiske vandtank - med ialt 76,5 mio. liter vand - som de mange katastrofescener skulle optages i.
Og det var selvfølgelig heller ikke nok. Forfatterne Don Lynch og Ken Marschall, der har skrevet bogen Titanic: An Illustrated History, og som begge er eksperter i skibet og dets historie, var også med fra første færd i genskabningen af skibets indretning.
Nøjagtige kopier af 1. klasses kahytter, spisesal og saloner blev bygget efter billeder fra Titanic og dets søsterskib Olympic. Autenciteten blev sikret yderligere, da Cameron hyrede de originale og endnu eksisterende leverandører af både tæpper og redningsbåde til Titanic til også at levere "rekvisitter" til hans båd.
Og det Cameron og hans filmhold ikke kunne bygge eller optage, det stod instruktørens eget computer-effekts firma, Digital Domain, for at fremtrylle på skærmen.

Stærk Oscar-kandidat
Spørgsmålet, man kan stille sig selv, er så, om det har været det hele værd. Ud over at visse kritikere mener, at man bør lade skibet og fortiden hvile af hensyn til de døde, så kan det være svært at argumentere for det rimelige i at bruge så mange penge, når det "kun" drejer sig om film, men der er ingen tvivl om, at man kan se, hvor Cameron har brugt pengene.
Ved den amerikanske premiere den 19. december var anmelderne begejstrede og kaldte Titanic for et mindre mesterværk. Filmen nævnes allerede nu som en stærk Oscar-kandidat, hvilket blev forstærket, da filmen for et par dage siden fik fire Golden Globes - bl.a. Bedste film/drama og Bedste instruktion - af Los Angeles' filmkritikere.
Hvad angår indtjeningen, lader det til, at Cameron har gjort det, han ud over sine budgetoverskridelser også er kendt for, nemlig at skabe kassesucceser.
I sin åbningsweekend i USA tjente filmen 28 mio. dollar, og indtil i søndags havde den indtjent ialt 242,7 mio. dollar i USA alene, hvilket formodentlig betyder, nu hvor Titanic åbner i resten af verden, at filmen så rigeligt kommer til at tjene sig selv ind og skaffe bagmændene et overskud.
Man skal dog ikke have ondt af Cameron, der udover en syv-cifret check for manuskriptet, har fået det ud af projektet, at han kan vælge og vrage mellem fremtidige projekter. Som den eneste af de instruktører, der i de senere år gang på gang har overgået hinanden og filmhistorien med "Verdens Dyreste Film", har Cameron bevist, at kvantitet, kvalitet og boxoffice-succes godt kan gå hånd i hånd.

*"Titanic" har premiere i morgen og bliver anmeldt i morgendagens avis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her