Læsetid: 3 min.

Tyrkiet og EU i strid om kurdisk problem

6. januar 1998

Tyrkiet afviser, at de mange kurdiske bådflygtninge til Italien skyldes politisk forfølgelse, men den bider EU-landene ikke på

Mens flere EU-lande presser på over for Tyrkiet for at få det til at finde en politisk løsning på det kurdiske problem, afviste Tyrkiet i går blankt at et sådant overhovedet eksisterer.
De hundredevis af kurdiske bådflygtninge fra det nordlige Irak og det sydøstlige Tyrkiet, som i disse dage kommer til Italien, flygter af økonomiske årsager og ikke på grund af politisk undertrykkelse, hedder det.
"Alle ved, at disse mennesker forlader Tyrkiet for at søge et bedre liv for dem selv og deres familier. De flygter ikke fra forfølgelse," sagde Sermet Atacanli, en talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium, på en pressekonference i Ankara i går.
"I dele af Europa er der en tendens til at se det fra en anden vinkel. Men det har intet med menneskerettigheder eller andre spørgsmål at gøre," sagde han ifølge de internationale nyhedsbureauer. En tyrkisk minister, Sukru Sina Gurel, betegnede over for den italienske avis La Stampa en stor del af flygtningene som "terrorister og kriminelle", der er på flugt.
"Vores regerings holdning er klar. Der er intet kurdisk problem," sagde han.

Spændt forhold
Forholdet mellem Tyrkiet og Italien har været meget spændt, efter at 1.200 kurdiske flygtninge i sidste uge ankom til Italien, hvor præsident Oscar Luigi Scalfaro erklærede, at Rom havde armene vidt åbne for kurdiske flygtninge, der undslap undertrykkelse.
Italienerne deler i det hele taget ikke Tyrkiets holdning til det kurdiske spørgsmål.
"Hvad enten den tyrkiske regering kan lide det eller ej, så må den indse, at der er et problem, som europæiske regeringer må se på: Problemet omkring menneskerettigheder," sagde den italienske indenrigsminister Giorgio Napolitano til avisen La Repubblica.
Den italienske holdning deles af Tyskland, der har markeret sig over for Tyrkiet ved at opfordre Tyrkiet til gennem dialog at gøre en ende på den 13 år lange konflikt.
"Tyrkiet må sige, at det ønsker at gøre noget ved sit interne kurdiske problem, og det betyder ikke militært, men politisk," sagde den tyske udenrigsminister Klaus Kinkel i søndags.

Klapjagt
Over 27.000 mennesker er blevet dræbt, siden oprørere fra Kurdistans Arbejderparti (PKK) genoptog den væbnede kamp i 1984, blandt andet med attentater på tyrkiske turiststeder. PKK, der ønsker kurdisk selvstyre, er siden blevet jagtet af det tyrkiske militær, der nu synes at have fuld kontrol med hele det sydøstlige Tyrkiet.
Hundredetusindvis af landsbybeboere er i de senere år flygtet mod vest til de tyrkiske storbyer. PKK og den tyrkiske hær beskylder hinanden for at gennemtvinge evakueringer af landsbyer i den sydøstlige del af landet.
PKK opererer nu - ifølge den tyrkiske hær - fra baser i det nordlige Irak. Med dette som argument gennemfører tyrkisk militær raids i Nordirak i forsøget på at knække PKK helt. Så sent som for en uge siden meddelte den statsejede tv-station TRT, at tyrkiske sikkerhedsstyrker havde dræbt 86 "separatistiske kurdiske oprørere" i deres seneste offensiv ind i Nordirak.
Mange af de kurdiske flygtninge, som er kommet til Italien, kommer fra Nordirak, hvor de også er plaget af en intern rivalisering mellem to kurdiske fraktioner.

Ingen anerkendelse
Tyrkiet anerkender ikke landets omkring 10 millioner kurdere som en særlig minoritet med sprogrettigheder m.v.. Konflikten i den bjergrige sydøstlige del af landet betegnes som et spørgsmål om at bekæmpe "terrorisme".
Det er blandt andet disse ekstremt hårde metoder til at bekæmpe oprørere på, som medfører, at omverdenen sætter spørgsmålstegn ved menneskerettighedssituationen i Tyrkiet. Krænkelser af menneskerettigheder var en af hovedårsagerne til, at Tyrkiet blev holdt uden for venteværelset til optagelse i EU.
Indenrigsminister Basesgioglu holdt mandag møder på højt niveau med topfolk fra hæren og sikkerhedsstyrkerne, mens politiet slog ned på udlændinge, der bruger Tyrkiet som mellemstation til at komme illegalt ind i Vesteuropa.
Politiet ransagede lav-budget hoteller i Istanbul og anholdt 310 flygtninge fra Nordirak, rapporterede nyhedsbureauet Anatolian. En række tyrkiske forretningsmænd, som er mistænkt for at være agenter for flygtningene på deres vej til Vesteuropa, blev også arresteret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu