Læsetid: 2 min.

USA nærlæser iransk tv-tale

10. januar 1998

Amerikanske eksperter og diplomater sad klinet til skærmen for at følge den iranske præsidents interview med CNN

BOSTON
Onsdag sad en broget skare af diplomater, sikkerhedsrådgivere, forsvarseksperter og specialister i iranske anliggender alle foran tv-skærmen i Washington. Spændingen var stor. Ville Irans nye og reformorienterede præsident Mohammed Khatami, professor i vestlig historie, svare på et hemmeligt amerikansk udspil i et interview med nyhedskanalen CNN?
I går kunne Washington Post afsløre, at udenrigsministeriets eksperter har identificeret to øjensynligt uskyldige sætninger, som demonstrerer, at Khatami mener det alvorligt, når han i de seneste par måneder har talt om en "tankefuld dialog" eller en "afspændingspolitik" over for USA.
"Mistilliden mellem Iran og USA er gabende. Hvis forhandlinger ikke baseres på gensidig respekt, kommer vi aldrig nogen steder," sagde præsidenten til CNN's udsendte.
Denne udtalelse blev fortolket således af en højtstående kilde i det amerikanske udenrigsministerium: "Når Khatami siger, at han fortryder gidselstagningen af amerikanerne i Teheran i 1979 og beskriver Amerika som en ledende civilisation, og den slags udtalelser bliver kritiseret i Iran, så antyder det, at han er interesseret i at nedbryde muren af mistillid og genoptage forbindelsen med USA."

Hemmeligt udspil
Den store opmærksomhed over for Khatamis formuleringer skyldes blandt andet et hemmeligt diplomatisk udspil fra USA, som først blev kendt i går. Ifølge Washington Post lod den amerikanske regering sidste efterår den schweiziske ambassadør i Teheran overbringe et brev til Irans regering, hvori USA foreslår direkte forhandlinger mellem de to lande.
Siden revolutionen i 1979 og shahens fald har forholdet mellem USA og Iran været præget af fjendskab, mens EU-landene har ført en "konstruktiv dialog" med det muslimske præsteskab i Teheran.
EU og USA har fordømt Irans formodede finansiering af terrorhandlinger mod israelske og vestlige mål og forsøgt at stoppe udviklingen af masseødelæggelsesvåben.
Det har imidlertid vist sig at være umuligt at føre en fælles hård linie. Amerikanske sanktioner betyder, at USA's erhvervsliv er gået glip af et relativt stort forbrugermarked og udvinding af naturgas og olie, hvilket EU, Rusland og andre magter har kunnet drage nytte af. Netop i det lys skal man se en amerikansk lov fra 1996, som truer ikke-amerikanske virksomheder, der har investeret i Iran for over 20 mio. dollar, med sekundære sanktioner.

Ud af pine
Loven er endnu ikke blevet andvendt, men det kan ske snart. Sidste efterår bebudede tre olieselskaber - franske Total, russiske Gazprom og malajiske Petronas - at de ville investere to mia. dollars i udviklingen af gasreserver i Irans South Pars-felt. Clinton-regeringen fordømte beslutningen og vil inden længe skulle afgøre, om man vil straffe de tre selskaber økonomisk i henhold til loven.
Hvis det sker, vil USA's forhold til EU og Rusland utvivlsomt træde ind i en alvorlig diplomatisk krise. Ikke mindst derfor er den indenrigspolitiske udvikling i Iran så fascinerende.
USA kan nemlig komme ud af en frygtelig knibe - sanktioner mod selskaber i allierede lande - hvis den iranske regering giver indrømmelser og begynder at tale med USA. Det ville give så meget spillerum over for Kongressen, at præsident Clinton kan udsætte sanktionerne eller give de tre oversøiske olieselskaber dispensation.
Men vejen frem til en ny amerikansk-iransk dialog er lang og trang. Inden for den amerikanske regering findes der duer og høge, så indtil præsident Clinton involverer sig direkte, ved ingen, om fornuft eller ideologi vinder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her