Læsetid 8 min.

Det værste er altid fra virkeligheden

16. januar 1998

I Merete Pryds Helles bøger er det rigtigt grusomme altid fra det virkelige liv, siger hun. "Der er meget grumt i tilværelsen, men den er også spændende - tænk, at de ting, der findes, overhovedet er til." Hendes bøger er fulde af forunderlige fænomener - fra vandkalve til engle

De næstyngste
"Jeg er interesseret i mennesket, i hvordan bevidstheden fungerer i forhold til omverdenen. Jeg er interesseret i, hvad liv er," erklærer Merete Pryds Helle, mens hun kæler med sin seneste frembringelse i så henseende, hendes otte måneder gamle datter, der har meget svært ved at undvære kropskontakten med sin mor.
Der optræder en kolossal biodiversitet i Merete Pryds Helles bøger - i hendes gennembrudsbog, Vandpest, begynder naturen at mutere på uforudsigelig vis, i hendes seneste roman, Men jorden står til evig tid - et citat fra Prædikerens Bog - fylder ikke mindst insektlivets mangfoldighed meget.
"Insekter er en livsform, og jeg er interesseret i liv," siger hun.
- Du har læst litteraturvidenskab. Kan man spore din uddannelse i din måde at konstruere dine bøger på?
"Nej, det er bare noget, jeg gør. Jeg har en idé, men så heller ikke mere. Jeg strukturerer undervejs, jeg ved sjældent, hvad jeg skal skrive den næste dag. Menneskers personlighed, for eksempel, er noget, man skriver frem, man må spørge sig, hvad ville denne her person gøre i denne situation, og det skal gerne være både plausibelt og uforudsigeligt."

Ting vi ikke kan kapere
- Personen Beatrice optræder både i 'Vandpest' og i 'Men jorden...' Og der sker det samme for hende: I den første drukner hendes far, i den næste hendes mand. Hvorfor?
"Med Beatrice forsøger jeg at forestille mig, hvordan man ville reagere på at miste to gange. Jeg måtte sig til mig selv, at det kan hun ikke kapere, men jeg kan ikke forklare, hvorfor hun kommer ud for det. Jeg har ingen tæt på, som har mistet pårørende, og begge mine egne forældre lever også. Men jeg er ligesom dronningen i Alice i Eventyrland: Jeg kan forestille mig syv umulige ting før morgenmaden! Her ville jeg gerne vise, at der er ting, vi mennesker ikke kan kapere, og sådan er det, lige meget hvor mange krisehjælpspsykologer man opfinder."
"Jeg tror, der er meget, der er skjult for os, vores bevidsthed er meget selektiv. Vi går for eksempel i banken, og hvis vi pludselig kommer ud i en krise, opdager vi, hvor absurd en bank er. Jeg tror, man er rustet med et forsvar, der får en til at fungere i hverdagen - ellers ville vi gå rundt og være sindssyge. Og jeg synes, det er spændende at pege på, hvor absurd det daglige, trygge liv kan være."
"Stilen i min prosa vil jeg gerne have klar, tingene skal ikke være svære at læse. Der er litteratur, der er lidt for meget tågesnak, jeg kan ikke fordrage, at man ikke ved, hvem der er hvor, som om forfatterne ikke kan læse deres egen tekst udefra."

Koncentration
- Du indfører andre bevidsthedsformer i dine beskrivelse, eksempelvis hvor du i 'Men Jorden...' skriver: "Iris tænkte imens på vokalerne i en sang, som Thomas havde bedt hende lære udenad, og grupperede dem i åbne og lukkede øer i et landskab, hun så for sig. Når hun så stod foran Thomas om onsdagen, skulle hun bare lukke øjnene og se landskabet for sig, hvordan vokaløerne var fordelt i det grålige, bølgende lufthav. Så kunne hun synge sangen ved at lade øerne ramme hendes strubebånd en efter en..." Den passage minder meget om zenbuddhismens forestillinger: Det skal ikke være pilen der rammer pletten, men pletten der rammer pilespidsen?
"Det kan måske godt ligne zen, men i så fald ligner zen den måde, vi tænker på, når vi koncentrerer os om noget. Hvis det er ens krop, der er ens redskab, tror jeg man altid opbygger en metode til at få kroppen til at udføre præcis det, man tænker, den skal gøre. Selv er jeg tonedøv, men jeg har en veninde, der er sangerinde og som har forklaret mig, hvordan hun for eksempel oplever, at luften falder ned som en sten i hendes mave, hvilket jeg så også lader Iris opleve."
- Men som litterat må du kende de litterære og kulturelle former?
"Det ændrer ikke ved, at man selv må finde på det, man skriver, hvis det skal du til noget. Med mindre man decideret stjæler. Jo mere man kender til, jo mere ved man også, hvor svært det er at skabe noget, der virkelig er kunst."

Grebet af det forunderlige
- Hvordan adskiller du det at analysere litteratur fra selv at skrive?
"Nu var jeg ikke særlig god på universitetet, jeg har aldrig været skrap til at analysere. Men det sker, når jeg skriver, at jeg pludselig kan se et mønster - og så må jeg skynde mig at glemme det igen. Ellers ved man, hvad der bør komme."
"Man bliver imidlertid også trænet i at lade være med at tænke og at finde ind i den specielle bevidsthedstilstand, hvor man kan skrive. Jeg har også ritualer, der hjælper - det er som en vandhane, man kan åbne og lukke for. Dog kan man nogle gange tro, man kan skrive, selvom der ikke er ordentligt åbnet for hanen. Resultatet bliver falsk, det ses tydeligt bagefter, og så er det vigtigt ikke at være bange for at kassere."
- Skriver du hver dag?
"Nej, jeg skriver ikke hver dag, men jeg ville gerne. Jeg er midt i en bog, men jeg har også små børn, og så er det svært."
- Skal man helst skrive hver dag for at holde åren flydende?
"Jeg tror aldrig, åren holder op, men personerne skal man passe på. De forsvinder tilbage i det uskabte, hvis man ikke er opmærksom på dem hele tiden."
- Øjensynlig researcher du også meget: Du har detaljerede beskrivelser af vandkalvenes anatomi, spisevaner og livscyklus, hvordan vandkalvene adskiller sig fra deres navnefæller kalvene osv.?
"Jeg slæber stabler af bøger hjem. Nu har jeg lige været på British Museum, og det var utroligt interessant. Jeg synes faktisk, min forestillingsevne, især overfor historien, er blevet skærpet med årene og med den viden, jeg har tilegnet mig. Det er lystbetonet for mig at vide noget om mange forskellige ting."
"Men man behøver ikke at gå på British Museum, vi har nogle dejlige folkebiblioteker i Danmark. Og på et tidspunkt, hvor jeg for eksempel havde et problem med, hvordan lyslederkabler fungerede, ringede jeg til KTAS og fik sådan en hvad-vil-du-have-at-vide-mand i telefonen, som virkelig gik op i at fortælle mig alt, hvad jeg kunne finde på at spørge om. Jeg bliver altid fascineret af mennesker, der er grebet af det, de beskæftiger sig med og forstår, hvor forunderligt det er."
"Jeg tænker nogle gange på, om de bliver færre i vort samfund," tilføjer Merete Pryds Helle eftertænksomt.
"Jeg bliver helt dårlig af at se på alle de folk, der ser fjernsyn," fortsætter hun. "Folk sidder helt stille og ser på noget der bevæger sig! Jeg tænker nogle gange på, om kroppen mon tror, den bevæger sig, når den ser på noget, der gør? Det er uhyggeligt med alle de døde kroppe foran skærmen, hvor folk drøner rundt!"
"En af mine venner er blevet kirkeorganist, det er da noget! Jeg holder af folk, der ved alt muligt, som kan begejstres og forundres. Om det er toner, insekter eller lyslederkabler, der begejstrer folk er underordnet. Men at folk bare lever i det daglige og ikke kan forundre sig finder jeg meget kedeligt."

Usentimental natur
- Man kan ikke sige, at dine bøger sprudler af optimisme?
"Der er meget grumt i tilværelsen, men den er også spændende - tænk, at de ting der findes overhovedet er til!"
"Der er megen ulykke, mennesker kan være modbydelige mod hinanden. Alt liv er vel i virkeligheden baseret på grusomhed, der er ingen sentimentalitet i naturen."
- I Vandpest er der en kvinde, der får tvillinger og slår den ene ihjel for at kunne smugle heroin i den! Og så lader du hende ovenikøbet sige "Det er nemt at slå et lille barn ihjel, vidste du det? [...] Det sprællede ikke engang, og jeg følte heller ikke noget"?
"Den historie er fra det virkelige liv! De grummeste ting i mine bøger er altid fra det virkelige liv. Der var et virkeligt par med et dødt barn, udstoppet med kokain, som min veninde så blive pågrebet i en lufthavn i Columbia. Ligesom i min bog fordi flyet var forsinket, og nogen fattede mistanke, fordi babyen ikke rørte sig."
"Man kan spørge, hvordan man tænker, når man kan gøre sådan noget, men jeg tror ikke, man tænker, det er en slags fantasiløshed, en fuldstændig mangel på indlevelsesevne."

Forskellige universer
- Vandpest kan også læses som en økologisk dystopi: Landskabet begynder at mutere og opføre sig på ukendte måder - en undergangsvision?
"Det er den også."
- Hvorfor?
"Vi er jo gået over grænsen for, hvad vi kan byde naturen."
- Er bogen også et forsøg på at hæve en pegefinger?
"Hvis den var det, havde jeg nok skrevet den anderledes! Det, der interesserer mig, er, hvad det betyder for mennesker, at de naturlige processer bliver anderledes, at naturlovene muterer."
- I 'Men jorden...' er der skudt beskrivelser af engle ind mellem de fortællende afsnit. I 'Vandpest' er der randnoter, hentet fra videnskabelige værker med hovedvægt på Oplysningstiden. Hvad er din hensigt med de kontrasterende tekster?
"Der er mange, der finder randnoterne irriterende, men det, de gør, er at kommentere teksten, relativere den eller selv relativeres."
- Du får forskellige universer til at belyse hinanden?
"Jeg tror, det er sådan, tilværelsen er. Man bevæger sig i felter, som skyder sig ind over hinanden. Ligesom med forskellige farveplader dannes der derved nye felter, nye farver, alt efter hvordan ens omgivelser er. Jeg tror, at de forskellige områder af livet hele tiden påvirker en. Man har nogle forestillinger, som kan passe dét sted, men et andet sted er de omgivende felter så anderledes, at man bliver nødt til at revurdere sine forestillinger."
- Skal englene forstås som noget transcendentalt?
"Nej, for mig er engle essensen af en ting. Hagl for eksempel - hagl kommer, og så er de væk igen, så tænker man ikke mere på hagl i et helt år måske. Men haglenes engel har været der, og næste gang det hagler, ved man lige præcis, hvordan det føles."
"Alle englene i Men Jorden... findes! De stammer fra alle mulige religioner - fra den urkristne sekt gnostikerne, fra islam osv. - og der findes en engel for hagl! Alt, hvad der står om naturen i Men Jorden.. er sandt! I Vandpest har jeg selv fundet på det."
- Hvad er din metode?
"Jeg har ikke en bestemt metode. Jeg skal have tid og være koncentreret og så forfølge den idé, jeg har i hovedet. Men ideen forandrer sig jo fra bog til bog, og jeg tror, det ville være at låse sig selv fast at have en bestemt metode. Man må være åben overfor, at ens næste bog er fuldstændig anderledes."

Merete Pryds Helle f. 1965

Har udgivet:

Imod en anden ro
Noveller 1990

Bogen
Roman 1990

Vandpest
Roman 1993

Prinsessen der blev glemt
Børnebog (med Anne Marie Ploug) 1994

Men Jorden står til evig tid
Roman 1996

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu