Læsetid: 4 min.

Ved til bålet?

13. januar 1998

Filmdebatten kan virke noget personfikseret, men diskussionen om genresammenlægningen på Filminstituttet er principiel

Det sker ikke for ofte, at vi herhjemme har en filmdebat, der er det ord værdigt, men i sidste uge tog de to filmkonsulenter Karolina Lidin og Per Nielsen samt Filminstitutbestyrelsens formand Ib Bondebjerg bladet fra munden på opinionssiderne i dette organ. Og med det engagement, som lyste ud af disse artikler, kan det næppe gå helt galt for den nye filmordning.
Hvad angår Ib Bondebjergs indlæg, så var det måske i passager en anelse ømfindtligt - hvad der vel er meget forståeligt i betragtning af den ansvarsbyrde, der ligger på bestyrelsens skuldre i denne forandringens tid for dansk film. Der skydes fra mange hold, også under bæltestedet, og næppe har dagbladet Politiken opbrugt krudtet i en røgsky af beklagelser og dementier, før Information tager over.

Bondebjergs dementi
Ikke alle skud rammer lige præcist, og jeg er lidt ked af, at Bondebjerg ser mine klummebetragtninger fra forrige tirsdag i forlængelse af hvad han opfatter som et personfikseret angreb på "rygternes hus", hvor der er "ballade om toppost". Klummen handlede i al stilfærdighed om de fundamentale forskelle mellem dokumentar- og spillefilmgenren og faren ved at sammensmelte de to genrer i Filminstituttets regi.
Mit ærinde var ikke at bringe ved til et bål, jeg hverken selv har antændt eller varmer mig ved, men udelukkende at tage den nyudnævnte spillefilmsdirektør Thomas Stenderup på ordet, når han taler så overbevist om genrernes lighed. Nok skydes der med skarpt mod Filmhuset i disse tider, men direktører, selv nyudnævnte, må finde sig i at blive bedømt på, hvad de siger.
Men nu får vi så i Informations weekend-udgave Bondebjergs ord for, at man "ikke vil ophæve forskelle mellem forskellige typer af støtteopgaver og film", at man ikke "vil fjerne pluraliteten" og at man først og fremmest satser på "at give de enkelte filmprojekter og andre opgaver en bedre og mere sammenhængende behandling fra det øjeblik de fødes, til de bliver ført ud i livet, og det vil gøre det lettere at etablere samarbejde på tværs af de opdelinger, som hidtil har været været større eller mindre barrierer."

God vilje
Rummelige formuleringer, som det bliver spændende at set omsat i realiteter.
Men faktisk tvivler jeg ikke mange sekunder på Filminstitutledelsens gode vilje. Eller på det hensigtsmæssige i, at en sagligt velfunderet bestyrelsesformand og mindst lige så filmkyndig administrerende direktør viser handlekraft og beslutsomhed på dansk films vegne. I denne ledelsesmæssige centralisering og oprustning ligger den nye filmordnings styrke, først og fremmest over for de politikere, der af mystiske grunde underprioriterer filmen bevillingsmæssigt i forhold til andre kunstarter.
Når dette er sagt, må det også med, at spillefilmskonsulenten Per Nielsens indlæg røbede en uro, der er mindre principiel og mere realitetsbetonet end min. Han skrev bl. a.:
"Vi er et par stykker, der er bange for, at krisen med at sammensmelte forskellige institutioner i et uhensigtsmæssigt indrettet hus langt overgår krisen i de enkelte institutioners virke."
Hvilket delvis afspejler et synspunkt, der vist aldrig rigtigt er blevet gendrevet: At Filminstituttets spillefilmsafdeling, Statens Filmcentral, Filmmuseet og Filmværkstedet inden sammenlægningen fungerede ganske godt hver for sig. Selvfølgelig bortset fra den kroniske pengemangel.

Hjerte og smerte
Filminstituttets kort- og dokumentarfilmkonsulent Karolina Lidin har fået "ondt helt ind i sjælen" af at læse min klumme, og det vidner igen om en følsomhed hos en kunstadministrator, der er basalt beundringsværdig.
Og jeg må da også indrømme, at nogle af formuleringerne faldt noget bastante ud - ikke mindst når man som Karolina Lidin river dem ud af deres sammenhæng. De elementære genreskillelinier blev trukket groft op, især for at understrege kommunikationsforskellene mellem de to genrer.
Spillefilm er primært et massemedie, og man skal kun 15 år tilbage i dansk filmhistorie for at finde et år, hvor hele otte af vores spillefilm havde et gennemsnitligt biografpublikum på ca. 300.000. 1983 var ganske vist et gyldent undtagelsesår for dansk film, men det kan altså lade sig gøre - og det kan måske gentages, med tidskorrigerede tal.

De afgørende livtag
Dokumentarfilm når sit - ofte store - publikum gennem andre kanaler og sjældent i de biografer, hvis eksistens vel dybest set er den væsentligste grund til overhovedet at have spillefilmsafdeling på Filminstituttet. Det er jo i biograferne (der nu, som Per Nielsen påpeger, er stærkt kommercialiserede), at de danske spillefilm tage de afgørende livtag med de amerikanske underholdningsbrag. Og skal det lykkes med livet i behold, kræves en ganske anderledes udadvendthed overfor publikum end den, dokumentarfilmene har brug for.
Hvilket alt sammen selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at spillefilm altid skal stræbe efter at leve op til en status som massemedie. Smalle film er uundværlige, dristighed på tværs af kommercielle forventninger absolut nødvendig for fornyelse.

Ensretning
Men skal vi undgå tyske tilstande, så ni ud af ti spillefilm går udenom biograferne og direkte ind på tv-skærmen, er det piskenødvendigt, at danske spillefilm får en slagkraftig identitet i biograferne. Og det kan en sammensmeltning med kort- og dokumentarfilmafdelingen næppe være med til at fremme. Snarere tværtimod. Målgrupperne er for forskellige.
At de æstetiske grænser kan være flydende, skal man vist være filmblind for ikke at opfatte, og personligt har jeg da også, skønt mit hjerte brænder for spillefilmen, skrevet glødende begejstret om dokumentarfilm af folk som Anne Wivel og Jon Bang Carlsen.
Hvad der skal bekæmpes, er ensretningen og - ja, nok engang - amerikaniseringen. Det er den, der truer, hvis danske film forsvinder fra biograferne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu