Læsetid: 3 min.

Vox Populi og Vox Dei

17. januar 1998

Til Næsen
Rumænerne drikker meget vin. Det gør de nok ikke mindst til trøst - mange års misregimente og usle levevilkår har sat sine spor. Det store hjemmemarked betyder også, at de rumænske vine er sjældnere gæster på eksportmarkederne, og det er egentlig en skam. Rumænien er nemlig et traditionsrigt vinland med gode dyrkningsbetingelser, relativt sunde druer, samt en stor spredning af både klassisk-internationale druetyper og hjemlige specialiteter. Der har været dyrket druer til vinfremstilling i over 6.000 år, og der produceres meget - faktisk mere end i Bulgarien. Men hvor Bulgarien eksporterer tre fjerdedele af sin vin og kun beholder en fjerdedel, er det omvendt i Rumænien.
Herhjemme har rumænsk vin længe været et nicheprodukt. De røde har ofte været syrefattige og lidt sødligt-marmeladeagtige, de hvide har lidt under mangel på moderne koldgæringsudstyr, mens de søde hvidvine med eller uden ædel råddenskab ofte har været et rigtigt godt køb til prisen.
Selv har jeg i ny og næ købt rød Pinot Noir-vin, fordi Rumænien er et af de få europæiske lande uden for Frankrig, hvor Bourgogne-druen trives. De har altid været meget rimelige i pris - nogle gange har de skuffet og virket fade og lidt vamle, men i heldige tilfælde har man kunnet udgive dem for at være små Bourgogne-vine, uden at gæsterne har opdaget det. De røde rumænske vine har en ganske indtagende frugt, men sløj hygiejne og gammeldags vinifikationsmetoder har gjort det til lidt af et lotteri at købe dem.
Men som sagt - potentialet er der, og mit gæt er, at Rumænien bliver et af de hurtigst voksende eksportlande for vin i den rimelige prisklasse de kommende år. Der skal udenlandsk kapital og know-how til, og her er det ingen ulempe, at rumænsk er et romansk og ikke et slavisk sprog, og at der traditionelt er mange bånd mellem Rumænien og Frankrig.

Den umiddelbare anledning til disse betragtninger er, at jeg i den forløbne uge har smagt et par resultater af et fransk-rumænsk samarbejde: to røde vine fra det nye Domeniile Viticole Franco-Romane i Dealu Mare (som betyder "Den store bakke") Her giver de syd-sydøstvendte skråninger og den altid lune eftersommer gode betingelser for druedyrkning. Samtidig giver fastlandsklimaet med kolde vintre ikke skadedyr og råd mange chancer.
Produktionen ledes af Denis Thomas, et kendt navn i Bourgogne, og vinifikationen på moderne udstyr varetages af et hold af australske vinmagere samt en enkelt engelsk ønolog.
Dominiile Viticole Franco-Romane vil lave to serier vin: Vox Populi som er unge, frugtrige vine, der ikke skal lagre så længe, og topvinene Vox Dei af udvalgte druer, som er beregnet på henlæggelse.
Det er Vinens Verden i Odense (telf. 66 14 44 48) som i første omgang har taget to vine fra Vox Populi-serien hjem. Begge er i 1996-årgangen, den ene på Burgund Mare (i familie med Pinot Noir) og den anden en Merlot.

Man ser straks på det fornemme udstyr, at tanken er at hæve sigtet en hel del. Og vinene ligner da heller ikke dem, man er vant til fra Rumænien. De er endnu lidt rå i kanterne, men ellers er forskellen især, at de er fulde af markant ung syre. Frugten er også langt fremme og viser afgjort fine takter. Borte er aldeles det lidt sødligt-marmeladeagtige, som så ofte skæmmer rumænske rødvine. Jeg synes ikke, der er den store forskel på de to vine, og med en smule mere lagring er der ingen tvivl om, at de er de 49,75 værd, som de koster. Men omvendt er vi så oppe i en prisklasse, hvor de vil møde en hel række konkurrenter, som rumænsk vin hidtil har holdt sig klar af p.g.a. den lave pris.
I øvrigt går 1 fr. franc = ca. 1,15 kr. pr. solgt flaske til et projekt, som skal sætte ind på at redde rumænske gadebørn fra prostitution og kriminalitet. Personligt er jeg ikke så begejstret for denne sammenblanding af velgørenhed og business, men nægtes kan det ikke, at pengene i dette tilfælde går til et godt formål. På langt sigt er der nok mere idé i at udvikle den rumænske vinindustri og det rumænske erhvervsliv i det hele taget, så landet kan komme ud af den knugende fattigdom. Mulighederne er afgjort til stede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her