Læsetid: 4 min.

10 dages filmfest

13. februar 1998

Berlin-filmfestival byder i år i hoved-programmet på Nils Malmros' 'Barbara', og årets børnefilm-program åbnes med Lone Scherfigs 'Når mor kommer hjem'

FESTIVAL
BERLIN - Torsdag aften åbnede filmfestivalen i #Berlin for 48. gang og Jim Sheridans The Boxer blev indledt af den festivalfanfare filmkomponisten Peer Raben komponerede i 89 og som siden har indledt enhver film i hovedprogrammet. Og i de næste 10 dage vil verden for denne udsendte, som for nogle tusinde andre, dreje sig om film fra tidlig morgen til sen nat.
Festivalen blev grundlagt i 1951 som et amerikansk kulturpolitisk initiativ i den dengang delte by, der ikke alene var en forpost mod øst, men en vigtig politisk sag. Ti år efter var den etableret som en vigtig del af kulturlivet i byen, en festival hvor internationale navne som Bergman og Antonioni, for ikke at tale om den nye bølges instruktører Truffaut, Godard og Chabrol kunne fejre internationale succeser.
Den historiske baggrund for festivalen er vigtig for forståelsen af dens betydning og status i dag. Selvom hvert års fe-stival i berlinerpressen bliver introduceret med en diskussion for og imod programlægningen, og især om den nu denne gang er mere eller mindre domineret af amerikansk film end ellers, så er det en kendsgerning, at er amerikansk film markant til stede, så er festivalen også en formidabel mulighed for at se alt muligt andet end amerikansk film.
Ingen anden international A festival satser som den i Berlin på alternativerne, både fra en række mindre kendte filmlande og fra de uafhængige amerikanere. Ingen anden festival har et så overdådigt udbud af film fra de mere og mere markante filmskabere i Østen og ingen festival satser så markant på unge filmfolk og nye måder at tænke film og filmfortælling på.
Og gælder det hovedprogrammet med konkurrencefilmene, så mærker man også her ofte den stolte historie, når de film, der bliver hyldet af publikum i byen, er film med politisk og/eller social kritisk brod. Og jeg mener hyldet. Publikum, der også for en stor del er lokalt, diskuterer intenst efter filmen og giver råt for usødet deres mening til kende så en ulykkelig instruktør kan blive piftet og øv'et ud og en favorit tilsvarende hyldet. Også på den måde er Berlin for den sande filminteresserede er en oplevelse.

Alternativ festival
Det er heller ingen tilfældighed, at åbningsfilmen, der kobler det private med det politiske udspiller sig i Belfast som en kærlighedshistorie på en IRA-baggrund. Sheridan, der debuterede med Min venstre fod og i Berlin blev hyldet med Guldbjørnen for IRA-dramaet In the Name of the Farther i 93, er vendt tilbage og har igen som i de to ovennævnte Daniel Day-Lewis på rollelisten. Denne gang spiller han over for Emily Watson som Lars von Trier introducerede på det hvide lærred som Bess i Breaking the Waves.
Men det har ikke altid været en dans på roser. I 60'erne var festivalen i krise og hovedprogrammet blev kritiseret for konservatisme. Det førte til etableringen af en alternativ festival, initieret af filmhistorikerne Ulrich Gregor, der havde grundlagt
"Freunde der Deutschen Kinemathek" med det mål at skabe en visningsmulighed for filmhistoriens hovedværker og alternative film.
I 71 grundlagde han og Freunde "Internationales Forum des jungens film", der siden er blevet en integreret del af festivalen, men stadig fokuserer på det unge og anderledes. Forum står i dag som et af de vigtigste internationale platforme for den alternative og eksperimenterende film. Og ryet er internationalt som festivalen, der fortsætter sin tradition med, at Ulrich Gregor efter forestillingen hiver instruktøren op på scenen - og så er det åbnet for diskussion med et som oftest talstærkt, lokalt, engageret og debatlystent publikum.
Det er også en del af målsætningen for Forum og
Freunde, at man gerne ser filmene i distribution. Derfor har Freunde et velvoksent katalog med en række titler der gennem årene har været vist på festivalen og som er sikret distribution via Freunde. Det kaldes kulturpolitik.

Danske bidrag
I år byder hovedprogrammet som bekendt på Nils Malmros' Barbara, der vises mandag. Han var sidst hernede med Kærlighedens smerte, der ikke fandt nåde for den internationale kritiks øjne. Bedre held må han have med sit færøske epos. Og årets børnefilmprogram åbnes med Lone Scherfigs Når mor kommer hjem, der netop har haft dansk premiere. En solid repræsentation, hvor også de to netop Oscar-nominerede kortfilm er med til at skærpe den internationale interesse.
Derudover er det film af bl.a. Jacques Doillon og Alain Resnais, Pupi Avati fra Italien, Michael Winterbottom fra England og Stanley Kwan fra Asien. Og fra USA er der nyt fra Tarantino, der har filmatiseret Elmore Leonard, fra Robert Altman, Gus van Sant og Coen brødrene foruden film fra Tyskland, Brasilien, Japan, Kina og Spanien m fl.
Forum-programmet har rettet søgelyset mod Korea med en særlig serie og har i sit hovedprogram en række navne, der endnu er ukendte. Men på den anden side: Det var også Kieslowski, Jim Jarmusch, Atom Egoyan, Sergej Bodrow og Leos Carax foruden Caude Lanzmann (Shoah) m. fl. da denne udsendte mødte deres filmkunst første gang i Forum. Det er den slags opdagelser der gør en festival så fascinerende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu