Læsetid: 2 min.

Akademisk humbug

23. februar 1998

Kultursociologerne i den amerikanske videnskabskrig producerer ikke videnskab

FEEDBACK
Jesper Hoffmeyer (JH) omtaler i Feedback under overskriften "Videnskabskrig" en løbende kontrovers i akademiske kredse i USA. I konklusionen skriver JH, "At videnskabelige uenigheder søges afgjort ved at ramme folk på levebrødet...", og han giver hermed læseren det indtryk, at kontroversen finder sted mellem to (eller flere?) videnskabelige retninger. Dette er ren og skær vildledning.
I USA har Political Correctness-manien udartet til en destruktiv værdi- og begrebsrelativisme, som især florerer på universitetscampuserne. Manien bunder i frygten for at bruge sproget på en måde, som kunne støde én eller flere af de mange indflydelsesrige etniske, religiøse eller ekstremt pseudovidenskabelige grupperinger.
I 1994 tog to amerikanske professorer fra den naturvidenskabelige universitetssektor, biologen Paul R. Gross og matematikeren Norman Levitt, bladet fra munden i bogen Higher Superstition. The Academic Left and its Quarrels with Science. Et par eksempler fra Gross og Levitts bog giver en forestilling om den totale irrationalitet og regulære begrebsdestruktion, der har udfoldet sig i political correctness-maniens turbulente kølvand:
Sandra Harding, en rabiat feminist, der har vundet stor lydhørhed i campusmiljøet, har gentagne gange udtalt, at Newtons "Principia" - dvs. grundpillen for al naturvidenskab - ikke er andet end "a rape manual". Den økofeministisk orienterede biolog Donna Haraway påstår, at materien besidder aktiv intelligens, idet den understøtter den økofeministiske diskurs. For sociologen Stanley Aronowitz er Heisenbergs ubestemthedsrelationer bevis for, at al fysik og dermed al naturvidenskab ikke er andet end subjektive fortolkningsspil.
Man kan vælge at trække på skulderen af dette nonsens, men der er tungtvejende grunde til aktivt at bekæmpe det:
*Det udfolder sig i universitetsmiljøet i verdens eneste supermagt.
*Forskning i USA bliver mere og mere inficeret af vrøvlet, bl.a. fordi mange seriøse forskere ligger under for political correctness-tyranniet og viger tilbage for at afdække den omsiggribende pseudovidenskabelighed. De lukker øjnene, når der anvendes ressourcer til oprettelsen af bizarre universitetsafdelinger for afromatematik, økofeminisme, afrikansk kvantefysik og lignende rariteter.
*Informationsteknologien - ikke mindst Internettet - muliggør en hurtig global rundspredning og opformering af idiotiet.

Idioti i Danmark
Idiotiet har for længst vundet indpas i Danmark. Jeg skal nævne et enkelt, men illustrativt eksempel: Gyldendals Forlag udgav i 1991 en bog med titlen Den Kvantemekaniske Bevidsthed af forfatteren Danah Zohar, som er uddannet som fysiker i USA! Følgende kapiteloverskrifter fra bogen taler for sig selv: Har elektroner bevidsthed?; Jeg'ets efterliv; Kvanteudødelighed; Hinsides narcissismen; Grundlaget for en ny kvantepsykologi; Kvantevakuummet og den iboende gud. Om bevidsthedsfænomenet skriver hun lige ud, "at bevidsthed opstår, hvorsomhelst to bosoner mødes." Rene ord for pengene, ikke sandt! (Bemærk, at Zohars bog anvendes i universitetsregie herhjemme.)
Undervejs i sin vildledning af læseren skriver JH med slet skjult forargelse om naturvidenskabens uberettigede status som priviligeret sandhedskilde. Han burde i stedet rette sin forargelse mod al det nonsens, der under den falske varebetegnelse videnskab kolporteres til offentligheden, ikke mindst i kultursociologiske og videnskabsfilosofiske publikationer. Han burde takke folk som Gross, Lewitt, Sokal og Steven Weinberg for deres demaskering af alt dette akademisk opsminkede humbug.

T. Bergstein er fysiker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her