Læsetid: 2 min.

Dette er ikke en anmeldelse

3. februar 1998

Amagerscenen er kriseramt. Problemerne er ikke løst med en ufærdig Gustav Wied-musical

TEATER
Amagerscenen er ramt af en publikumskrise. Scenen har haft problemer alle årene, men denne sæson er de blevet så akutte, at den seneste premiere, en såkaldt musikdramatisering af Gustav Wieds Livsens Ondskab, er blevet betegnet som en knald-eller-fald forestilling.
Måske er det derfor, den er blevet ført til premiere, inden den egentlig var klar til at møde publikum. Man har ikke ønsket, at der skulle stilles spørgsmålstegn ved teatrets leveringssikkerhed. Men netop forestillingens uafsluttede karakter gør også, at man knap nok kan tillade sig at anmelde den, og derfor heller ikke kan vide, om man tør anbefale nogen at bruge en aften på den.
Den skulle ellers have alting kørende for sig: De fleste kender historien og skulle kunne glæde sig over gensynet og den musikalske opdatering - de kender måske ikke romanen, men vil så huske tv-udgaven. Den nyskrevne tekst af James og Adam Price har sine pointer, og de nye sange bæres igennem af brødrenes Prices rappe rim og formidable evne til at samle temaerne op i prægnante slaglinier. Instruktør Piv Bernth har fået gode skuespillere til at træde ind i enkle folkekomedie-karakterer, der har fin gennemslagskraft.
Men hun har ikke nået at give forestillingen en tilfredsstillende endelig form. For det første er den for lang, næsten tre timer, og det kan den ikke bære. Hele scener, især i første akt, bør spares væk - for fremdriftens skyld. Kill your darlings, siger man - darlings her er nogle af de store folkelivsscener, der ikke alle imponerer ved deres præcision og har det med at lægge handlingen død.
De musikalske optrin er i det hele taget for mange og for lange. Der er fem vers hver gang pointen er kommet hjem efter andet. Og dansene - man må anbefale i hvert fald den mere teatererfarne del af publikum at lukke øjnene og lytte til musikken, når spillerne foregiver at bevæge sig i takt; alt andet vil være for farligt for blodtrykket eller balancefornemmelsen.
Gustav Wied var som man vil erindre meget af en revser og lige så meget af en misantrop. Det har til dels overlevet i replikkerne hos tolder Knag-sted, men man kan ikke sige det får lov til at præge forestillingen, der højst revser fænomener, der har været begravet et par generationer.
Men - dette må for alt i verden ikke udvikle sig til en anmeldelse. Den må vente til forestillingen - måske - engang bliver færdig.

*Livsens Ondskab. Efter roman af Gustav Wied. Dramatisering, sangtekster, musik: James og Adam Price. Instr.: Piv Bernth. Scen.: Søren Breum. Koreografi: Britt Bendixen. Kapelmester: James Price. Amager Scenen. T.o.m. 4. april.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu