Læsetid: 6 min.

Arterne forsvinder stadig

2. februar 1998

Selvom de værste dommedagsprofetier ikke er gået i opfyldelse, kan vi stadig ikke bare gøre som vi vil. Mange af Jordens dyre- og plantearter er stadig truet af udryddelse, svarer biologen Carsten Rahbek på kritikken af hans forskningsområde

DOMMEDAG AFLYST?
"Den var aldrig blevet accepteret på biologstudiet, med en så lemfældig omgang med kilderne" udbryder Carsten Rahbek spontant, når man nævner den serie af kronikker, som de seneste mandage har været bragt i Politiken under overskriften 'Klodens sande tilstand'.
Kronikkerne er produceret af Bjørn Lomborg, ph.d. og samfundsvidenskabelig lektor ved Århus Universitet, og han mener, at kloden har det godt. Blandt andet vil vi, ifølge Lomborg, aldrig løbe tør for olie eller andre ressourcer. Drivhuseffekten er yderst tvivlsom, og der bliver flere og flere fødemidler pr. person.
Sidste mandag afkræftede Lomborg påstanden om, at mange af Jordens arter skulle være truet af udryddelse - og det er denne påstand, som får Carsten Rahbek til at reagere.
Han er biolog og lektor på Zoologisk Museum ved Københavns Universitet med biodiversitet - arternes mangfoldighed - som forskningsområde. De senere år har han været en af de drivende kræfter i Center for Tropisk Biodiversitet, hvor man netop beskæftiger sig med problemstillingen omkring artsuddøen i troperne.
Carsten Rahbek er på ingen måde enig med Bjørn Lomborg. Han mener, at selv med de mest optimistiske briller må man kunne se, at der udryddes arter med al for stor hastighed.
Den fremstilling som Lomborg laver i sin kronik under overskriften 'Truet: Arterne eller sandheden?', er ifølge Rahbek fuld af fejlciteringer og meget selektive citater, og truer dermed - i tråd med overskriften - i allerhøjeste grad sandheden. Hvis vi køber Lomborgs budskab om blot at lade stå til, vil vil opleve en massiv masseuddøen i de næste århundreder.

Svære fremskrivninger
Diskussionens kerne er ifølge Carsten Rahbek, at det handler om fremtiden - om hvad man forventer, der vil ske, når mennesket fælder de store skovområder i troperne, som huser størstedelen af Jordens arter.
Ej heller videnskabsmænd har let ved at spå om fremtiden, de må nøjes med at sandsynliggøre, hvad vores nutidige handlinger betyder for planter og dyr i fremtiden. Udgangspunktet for fremskrivningerne er i denne sag, hvor mange arter der allerede er uddøde som følge af menneskelige aktiviteter. Men heller ikke her gives der nogle skudsikre svar.
"Bjørn Lomborg har formentlig ret i, at det ofte citerede tal, 40.000 udryddede arter om året, er alt for stort. Men selvom dette gæt har været citeret ofte, siden journalisten Norman Myers i 80'erne fremkom med det, så har det aldrig været nævnt i den grundvidenskabelige litteratur," siger Rahbek. Han synes, at det fra en biologs synspunkt er skægt at se, hvordan biologerne af samfundsforskeren Lomborg bliver hængt ud for noget, som en journalist har skrevet.
At Myers ikke har ret, er til gengæld ikke det samme som, at der ikke eksisterer noget problem. Carsten Rahbek vil godt nok ikke selv give et bud på, hvor mange arter der forsvinder hvert år, men mener, at "selv med meget konservative antagelser havner man på en nutidig uddøelsesrate, der er betydeligt højere, end hvad man naturligt ville forvente".
I det hele taget er man meget konservativ, før man siger, at en art er uddød: Man skal ikke have set arten i 50 år, og samtidig skal man dokumentere, at man har eftersøgt den alle de steder, man mener, den skulle være.
Samtidig er hovedparten - ni ud af ti - af Jordens arter formentlig stadig ukendte for mennesket. Især de tropiske insekter - som udgør størstedelen af biodiversiteten - er enten ubeskrevne eller ikke fundet siden man registrerede dem for første gang - hvilket for manges vedkommende var i forrige århundrede. Hvis de uddør, er der ingen, der opdager det.

Nyt syn på livet
Carsten Rahbek siger provokerende, at man kunne anlægge et andet syn på, hvornår en art stadig er i live: Den skal være set inden for de sidste fem år. Så ville hovedparten af de tropiske insekter blive karakteriseret som uddøde.
Det er selvfølgelig heller ikke en sandfærdig måling af biodiversitetens temperatur. Sandheden ligger et sted imellem de 40.000 og den naturlige rate, som af Rahbek anslås til ca. 0,15 arter pr. årti - når han benytter Lomborgs referencer.
Carsten Rahbek har regnet videre på de tal, som Lomborg bruger til at afblæse alarmen over udryddelsen af arterne. Den registrerede uddøelsesrate bliver 1.400 gange større end den naturlige, og det mener Rahbek, er alvorligt nok: "Hvis vi ikke påvirker udviklingen inden for de næste hundrede år, så vil profetierne om masseuddøen være meget realistiske", siger Rahbek og refererer til en anden af Lomborgs referencer fra det videnskabelige tidsskrift Science, hvor det anslås, at halvdelen af alle fugle og pattedyr vil uddø inden for de næste 200 til 300 år, hvis de nuværende uddøelsesrater forsætter.

Vi har et problem
Man kan blive ved med at diskutere, præcist hvor hurtigt vi i dette øjeblik fjerner arter fra Jordens overflade, men Carsten Rahbek understreger, at stort set alle de videnskabsmænd, der beskæftiger sig med biodiverstitetsspørgsmål, er enige om, at vi har et problem, og at vi har en uddøelsesrate, der er langt, langt større end naturligt.
Derfor vil Rahbek heller ikke fordømme de interesseorganisationer, som måske har været lidt for ivrige med at promovere tallet 40.000 arter om året i kampen for bevarelsen af regnskovene. De har blot taget de største skøn, der forelå, og bagefter har tallet været svært at få udryddet af den offentlige debat igen - men deres kamp har et rigtigt sigte.
Som forsker oplever Carsten Rahbek selv hvordan det er svært at skulle formidle tallenes usikkerhed ud til offentligheden: "Vi arbejder med komplekse problemstillinger, og som forsker skal man være så skeptisk og selvkritisk som overhovedet muligt. Hvis der er nogen som helst anden måde at udlægge tingene på, eller hvis man har nogen form for tvivl, så kan man ikke konkludere noget endeligt. Men politikerne udbeder sig simple konklusioner, som af og til bliver lige lovlig populært fremstillet." Generelt mener Rahbek dog, at beslutningstagerne er i stand til at se nuancerene. Det vidner Rio-konventionen blandt andet om.
Men hvis man vil lave en usandfærdige fremstilling, som den Bjørn Lomborg har disket op med, så har man let spil.
"Vi lever i en tid, hvor man stort set fra alle områder bliver konfronteret med, at alle vores handlinger har konsekvenser. Så er det jo dejlig befriende, at høre Lomborg sige: Det er ikke noget problem, gør som I har lyst til, brug løs af ressourcerne, det har ingen konsekvenser," siger Rahbek og kalder det en lidt blåøjet filosofi, som er ekstremt egoistisk overfor kommende generationer.

Ingen talgymnastik
Måske er det usandfærdige tal 40.000 i virkeligheden det bedste argument for, at man ikke blot skal læne sig tilbage i stolen, og glemme alt om dyr og blomster. Carsten Rahbek mener, at grunden til at de værste dommedagsscenarier fra 70'erne netop ikke blev realiseret, er at man - især i de sidste ti år - har gjort en aktiv indsats for at bevare mange arter ved at bevare deres levesteder. Hvis vi ikke fortsætter dette arbejde, kommer vi i fremtiden til at opleve et stigende antal meget dyre ambulanceprojekter på enkelte arter, som den californiske kondor og europæisk bison, mener han.
Rahbek mener, at det er absurd at bruge fremgangen - eller den relativt mindre tilbagegang - som argument for, at vi ikke har noget problem. "Man bør glæde sig over, at de ting, man gør, har en positiv effekt, men det er absolut ikke det samme som at sige, at man har fjernet problemet," siger han og afslutter med at understrege det grundlæggende problem: "Der findes to basale principper i økologien, som ingen vil bestride. Den ene er, at jo nærmere du kommer mod ækvator, jo flere arter finder du. Den anden er, at jo større et område er, desto flere arter er der. Tilsammen siger de to regler, at hvis du fælder de tropiske skove, vil der også forsvinde en masse arter. Så simpelt - helt uden talgymnastik - er det i virkeligheden."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu