Læsetid: 5 min.

Berlingeren udsendte Nyrups første valgavis

20. februar 1998

Men Lone! hvorfor rødmer du ved Berlings avis?

FRIE ORD
Det var søndag og det var på Marienborg. Nyrup kom balancerende ind med de blødkogte æg og morgenkrydderne til the first lady. Som allerede havde kastet sig over de bjerge af avispapir med hvilke det moderne menneske kommer hviledagen i hu, at hun (og han) holder den hellig.
"Men Lone! hvorfor rødmer du ved Berlings avis?" udbrød landsfaderen med en galant omskrivning af det bevingede ord om Clara, der i sin tid ifølge J.L. Heiberg blev pæonrød i hovedet ved borgerskabets ellers så anstændige dagblad. "Har de nu igen skrevet noget ondskabsfuldt om os?"
"Nej, nej, nej. Eller hvad skal jeg sige? De må have fået adgang til alt dit valgmateriale, Poul, og nu har de tværet det ud over forsiden og en del af indmaden. De gør det på en måde, så selv Mogens (Lykketoft) ville skamme sig."
"Det skal der ellers noget til," bemærkede regeringschefen tørt. "Hvad skriver de da?"
"'Det går ufatteligt godt' skriver de med fede typer og med endnu federe typer: 'De FEDE 90ere'".
"Går ufatteligt godt? Jamen, det sagde Poul jo," vrissede Poul, der i dette tilfælde tænkte på Schlüter.
"Du kan slet ikke sammenlignes med ham eller rettere: Han kan slet ikke sammenlignes med dig. Ifølge Berlingske Tidende."
"Det har de jo egentlig ret i. Ikke også Lone?"
Danmarks førstedame sendte ham sit verdensberømte smil. Så strålende, at statsministeren blev mistænksom.
"Sig mig, laver du grin med mig? Lad mig se den avis!"
"Nej. Nu skal du sætte dig ned og høre hvordan de blå og røde sponsorers hoforgan (blå for A. P. Møller og rød for Den danske Bank, el) indleder forsideartiklen:"
"'Danmark er på vej mod år 2000 i en så god økonomisk form, at ingen andre lande i det europæiske fællesskab kan matche os. 'I er ganske enkelt i fremragende form,' siger Bashara Madi, der er seniorøkonom i det anerkendte finanshus Morgan Stanley...'"
"Det skriver de ikke?"
"De skriver meget mere: 'Tresserne er tilbage. Men uden alle protesterne. Kulturradikalismen er død, venstrefløjen er sygnet hen, studenterne vil ikke gøre oprør, arbejderklassen har fået dobbelt carport, og ingen taler længere om, hvad der skal ske med ejerne af strandvejvillaerne, når revolutionen kommer'. Er det ikke fantastisk?"
"Og der er meget mere, spalte op og spalte ned. Ham der Bashara Madi siger også: 'Frankrig ser måske lidt bedre ud på inflationen, men de har højere arbejdsløshed og højere betalingsbalanceunderskud. Sverige ser heller ikke dårlig ud, men de har et højere gældsniveau. Finland ser pæn ud, men arbejdsløsheden er ganske stor, Så, jaaahh, måske er Luxembourg på højde med jer, men jeg ved ikke rigtig...'"
"Han ved ikke rigtig," for Poul Nyrup Rasmussen op. "Hvad fanden bilder han sig ind! Vi må have Mogens (stadig Lykketoft) til at ringe ham op..."
"Fald ned," kommanderede first lady, og lad mig læse færdig: "'Danmark har EU's stærkeste økonomi, og vi er på vej mod et nyt årtusind i en økonomisk stand, som er helt ud over det sædvanlige, og som ingen havde turdet tro på for bare seks år siden. Efter et stykke tids tøven kommer det så endelig fra Bashara Madi: I er nummer ét.' Er du så tilfreds?"
"Tænk, omsider at blive erkendt," sagde han bare. "Men at kalde det min 'valgavis', er det nu ikke en overdrivelse?"
Denne gang fik han et smil som en lyskaster lige i øjnene.
"Nej, det er ikke en overdrivelse, for véd du hvad den anden historie på forsiden er? Det er historien om, at 'Per Stig Møllers position som formand for de konservative svækkes af vedholdende rygter' om, at han er komplet uduelig. 'Han er for let et bytte for dårlige rådgivere, mangler profil og skaber splid i gruppen ved at begunstige sine politiske væbnere.'"
Nu sad formanden for Socialdemokratiet helt stum.
"Hvorfor bruger I egentlig 40 millioner kroner om året på Aktuelt, når borgerskabets egen avis gør det meget bedre for jer?" spurgte Lone Dybkjær så sødt, som ellers kun Lone Dybkjær kan gøre det.
Hendes mand svarede stadig ikke.
"Drømmer du?" spurgte hun endnu mere sødt.
"Ja."
"Hvad drømmer du?"
"Hvordan det bliver at være statsminister, når det næste årtusinde begynder."
"Har du da tænkt dig at være statsminister, når det sker?"
"Jeg kan jo ikke være andet."
"Skulle du så ikke se at få udskrevet valg. Hvis du da ikke har fået storhedsvanvid og tænkt at bryde Grundloven. Ifølge den har du kun et halvt år tilbage at være statsminister i. Der er to år til årtusindskiftet."
"Gud, jeg har glemt at udskrive valg," råbte den store statsmand forfjamsket. >Jamen, hvordan kan Berlingske Tidende så udsende min valgavis?"
"Skriv det valg ud NU!" var the first ladys eneste kommentar.
Det skete så i går.

DET VAR SØNDAG og det var blevet eftermiddag på Marienborg. I sin salige døs kom Socialdemokratiets formand, Danmarks statsminister, SR-regeringens chef, EU's nr. 1 til at falde over Politiken.
"De er jo på det sidste blevet så vilde med at lægge afstand til deres chefredaktørs borgerlige fortid, så de skriver nok endnu bedre om mig," mumlede han og samlede avisen op.
"Foregangslandet slår revner, og inden det går helt galt må Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre formulere en ny og fremadrettet strategi, der kan kitte velfærdssamfundet sammen" læste han på forsiden - omend af 2. sektion.
Han sank ned i en lænestol. "Hvem har skrevet det?"
Det havde såmænd Morten Bødskov, forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Det unge menneske sammenfattede pænt, hvad Berlingske Tidende havde tværet ud, "men der er en bagside af foregangslandets guldmedalje - og her gemmer velfærdssamfundets egentlige udfordringer sig. (...) Det totredjedelssamfund, mange ikke ønsker at tale om, er en realitet. Danmark er knækket over i to, hvor den nederste tredjedel alt for længe har været placeret på ødelæggende, passive overførselsindkomster, uden varig tilknytning til arbejdsmarkedet."
Det unge menneskes øverste formand kom til at tænke på en passage i Berlingerens hyldest om formiddagen, der allerede da havde givet ham dårlig smag i munden: "Årets første dag på den danske børs var også et brag. Det unike miks af faldende renter, stigende dollar og pensionspenge i stride strømme betød, at danske aktieejere blev 19 milliarder kroner rigere på en enkelt dag."
Nu er det vel ikke sådan, tænkte EU's nr. 1, at de, der virkelig har fået det bedre, nu vil have det hele og satser på den rene vare, de partier, der dog plejer at stå Berlingeren nærmest?
Den dårlige smag i munden truede med kvalme. Men løbet var kørt, de relevante hovedkvarterer var allerede ved middagstid blevet alarmeret om onsdag den 11. marts.
Berlingske Tidende havde udskrevet valget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu