Læsetid: 5 min.

Besværligt bundt knogler

28. februar 1998

Resterne af Ruslands myrdede zar-familie skal have en royal begravelse i Skt. Petersborg til juli, har Kreml besluttet. Nu spørger mange: Hvad med Lenin?

Da dr. Aleksandr Avdonin i maj 1979 sammen med sin gode ven, forfatteren Geli Rjabov, fandt et bundt knoglerester i en skov uden for det daværende Sverdlovsk (nu: Jekaterinburg), gjorde de to mænd en opdagelse, der endnu - næsten 20 år efter - vækker voldsomme lidenskaber i den russiske befolkning, intriger mellem stridende politikere og en sand kirkefejde.
Avdonin fandt, hvad han havde viet sit liv til at finde: Knoglerester efter Ruslands sidste zar, Nikolaj den Anden, og zarens familie - alle brutalt myrdet en sommernat i 1918, da zar-familiens fortsatte tilstedeværelse på Jorden blev skønnet at være for farlig for de nyetablerede bolsjevikiske magthavere.
Fundet af knoglerne var den foreløbige kulmination på lang tids research-arbejde: Bl.a. opsporing og interviews med overlevende blandt de, der var med til at ombringe zar-familien og skaffe sig af med ligene af zarfamilien, deres livlæge og tjenestefolk.
Men i 1979, i de sen-stalinistiske dinosaurers tid, var et sådant fund ikke noget, man ligefrem gik og skiltede med. Avdonin og Rjabov prøvede at finde et laboratorium, der ville teste knogleresterne i al hemmelighed, men forgæves og til sidst var der ingen anden udvej end at lægge de formodede jordiske rester af zar-familien tilbage i jorden.

Knoglerne identificeret
Først 10 år efter - under Gorbatjovs perestrojka - turde Avdonin gå til myndighederne med sin viden, og uddannede arkæologer blev sat til at udgrave stedet.
Inden har knoglerne været udsat for adskillige tests, indtil en regeringskommission under ledelse af første vice-ministerpræsident Boris Nemtsov for knap en måned siden med "fuld sikkerhed" kunne konkludere: De fundne knogler er de jordiske rester af zar Nikolaj, zarina Aleksandra, deres tre døtre, Olga, Tatjana og Anastasia, lægen Jevgenij Botkin, og tre tjenestefolk. Derimod var de jordiske rester af tronfølgeren, tsarevitj Alexis, samt den fjerde datter, prinsesse Marie, ikke fundet.
Den "sikre" afgørelse kunne bl.a. træffes på baggrund af omfattende dna-analyser, dels taget fra britiske prins Philip, der er i slægt med zarinaen og dermed zar-børnene, dels fra zarbroderen Georgijs opgravede jordiske rester.
Hvad der er blevet af de to ikke-identificerede zar-børn står ikke klart - men de vidneudsagn, der nu er kommet frem fra de, der var impliceret i mordene, afliver alle fantasifulde myter og påstande om nulevende efterkommere og fastslår:
Hele zar-familien med tjenestefolk blev vækket natten til d. 17. juli 1918, gennet ned i kælderen i det hus i Jekaterinburg, hvor de var holdt fangen, stillet op i to rækker under påskud af, at de skulle fotograferes - for derefter at blive skudt og definitivt aflivet med bajonetter af en kommando på 11 mand. Ligene blev først gemt af vejen i en mineskakt, derefter bragt frem igen, ætset med syre og brændt, hvorefter resterne blev anbragt på det sted i skoven, hvor dr. Avdonin fandt dem seks årtier senere.
Årsagen til beslutningen om at henrette zar-familien i stedet for at "genopdrage" den, som det først var hensigten, står lige så klar: De kontrarevolutionære, "hvide" styrker var tæt på at erobre Jekaterinburg, befri zarfamilien, som derefter - frygtede Lenin og hans kumpaner - kunne blive et samlingspunkt for mod-revolutionen.

Kirke-splittelse
Men ét er, at både zar-familiens jordiske rester nu er fundet - og dermed sandhedne om, hvad der skete. Noget andet, hvad man skal stille op med begge dele - et højkontroversielt spørgsmål i et land med et mildt sagt uafklaret forhold til sin fortid.
Fundet af zar-familien har skabt et skisma i den russisk-ortodokse kirke mellem de, der anerkender den videnskabelige kommissions afgørelse og gerne ser tsar-familien begravet og kanoniseret, og de, som mener, der stadig hersker tvivl om ligenes autencitet og frygter, at man kan komme til at begå en dødssynd ved at tilbede knogler fra almindeligt dødelige.
Den russisk-ortodokse kirkes leder, patriark Aleksy den Anden, skar torsdag igennem denne diskussion og foreslog, at de fundne jordiske rester bisættes mindre pompøst under et mindesmærke, men at den royale begravelse venter, indtil enhver tvivl er tilbagevist.
Men også stedet for begravelsen, er der uenighed om.
Sverdlovsk-regionens guvernør, Eduard Rossel, har ført intens kampagne for at få zar-familien begravet i Jekaterinburg, og han har lovet at bygge en katedral til formålet. Guvernøren har ovenikøbet sat trumf på: Han siger, at han ved, hvor de jordiske rester af Aleksis og Marie befinder sig, men vil ikke sige det, medmindre begravelsen foregår dér, og hele familien begraves samlet.

Hadede Skt. Petersborg
Den magtfulde Moskva-borgmester, Jurij Lusjkov, vil gøre knogleresterne til hovedattraktion i den gigantiske Kristus Frelserkirke, borgmesteren har ladet genopføre og som nu er en markant del af Moskvas skyline. Lusjkovs hovedargument er, at zar Nikolaj altid hadede Skt. Petersborg, mens han var i live, og at zar-familien selvfølgelig ikke skal begraves på mordstedet i Jekaterinburg.
Endelig vil Skt. Petersborg-guvernøren Vladimir Jakovlev have zar-familien til sin by, begravet i Peter og Paul-fæstningen på en ø i Neva-floden ligesom alle øvrige russiske zarfamilier, siden Peter den Store lod Skt. Petersborg opføre og gjorde den til Ruslands hovedstad.
Præsident Jeltsin selv har ikke udtrykt sin mening, men har - noget usædvanligt i en så vigtig, symbolladet sag - overladt beslutningen til sin regering. Det kan skyldes, at det var Jeltsin, der som kommunistisk partichef i Jekaterinburg i 1977 lod det hus nedrive, hvor zar-familien blev ombragt, af frygt for, at det skulle udvikle sig til et kult-sted.
Boris Nemtsov har på regeringens vegne måttet håndtere det følelsesladede spørgsmål og kom fredag med regeringens afgørelse: Zar-familien vil blive begravet i Peter og Paul-fæstningen i Skt. Petersborg ved en pompøs kejserbegravelse, hvortil alle royale familier i de europæiske kongehuse vil blive inviteret.

Nikolaj og hans morder
Også denne afgørelse er sikker på at vække strid. Ikke blot fra spaltede kirkesamfund eller forsmåede guvernører, men nok så vigtigt fra de store dele af den russiske befolkning, der husker zar Nikolaj den Anden som "Blod-Nikolaj, manden, der i 1905 gav ordrer til vilkårlige nedskydninger af fredelige, ubevæbnede demonstranter og som i hele sin regeringstid var ude af stand til at fatte behovet for reformer.
Men indtil videre må Rusland finde sig i at have to helgener: Zar Nikolaj som symbol på det Storrusland, der var, og den mand, der uden for al tvivl gav ordren om den brutale nedskydning af zar-familien: Vladimir Iljitsj Lenin, som fortsat hviler i sit mausolæum foran Kreml-muren, holdt i live af ugentlige kemikalie-sprøjter og besøgt rutinemæssigt af titusindvis af skolebørn fra hele Rusland.
Enhver tanke om at give Lenin en borgerlig begravelse i al stilhed - sådan som han selv udtrykte ønske om i sit testamente - er foreløbig opgivet ved tanken om, hvad en sådan beslutning kan medføre af postyr og uroligheder fra den store del af befolkningen, der fortsat ser ham som deres symbol.
Rusland er en tid endnu paradoksernes land.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her