Læsetid: 5 min.

Om bevarelse af fiskearterne

9. februar 1998

Torsk og tun er ved at blive erstattet af kril og andre skidtfisk, viser ny global undersøgelse. Der er behov for naturreservater på havet

Da Lester Brown, lederen af Worldwatch Institute i sidste uge besøgte København for at introducere den danske udgave af årbogen Verdens Tilstand, sørgede han for at takke mediefæ-nomenet Bjørn Lomborg. Den århusianske lektor i statskundskab har i de seneste uger skabt så meget røre i miljødebatten, at Worldwatch Institute ikke selv kunne have reklameret bedre for deres bog, sagde Brown til de 400-500 tilhørere på H. C. Ørstedinstituttet.
Modsat Lomborg mener Lester Brown ikke, at der hersker tvivl om, at verdens tilstand ikke er så god, som den burde være. Mangel på rent vand, drivhuseffekten og arternes forsvinden er ifølge Brown og hans medarbejdere særdeles veldokumenterede trusler mod menneskenes og naturens trivsel. Lomborg og hans studerende har på deres side (uden den store opbakning fra andre) stillet spørgsmålstegn ved den dokumentation, som Worldwatch Institute og andre miljøorganisationer fremlægger. Kan det virkelig passe, at det står så slemt til?
Ja, svarede både miljøministeren og en række danske videnskabsfolk i sidste uge, og ja, lød svaret i samme uges udgave af det videnskabelige tidsskrift Science.

Globalt fald
Den internationel forskergruppe, som svarede i Science, kender nok ikke Bjørn Lomborg, og de svarede heller ikke på verdens tilstand generelt. Ikke desto mindre har de leveret endnu et stykke videnskabelige dokumentation for, at klodens økosystemer ikke længere har det så godt, som de burde.
Forskergruppen, som består af forskere fra University of British Colombia i Canada og International Center for living Aquatic Resources Management på Filippinerne, og blandt andre tæller de to danskere Villy Christensen og Johanne Dalsgaard, har analyseret globale fiskefangster siden 1950.
Deres resultater under-støtter den fremstilling af fiskeriets indvirkning på de våde økosystemer - havene og søerne - som gives i Verdens Tilstand: Den ene fiskeart efter den anden overfiskes med det resultat, at fangsterne falder og fiskeriet skifter til mindre attraktive fiskearter.
Men hvor man normalt har sagt, at skiftet i fiskeriet fra de attraktive fisk højt placeret i fødekæden (som torsk og tun) til skidtfiskene længere nede i samme kæde medfører større fangster, viser den nye undersøgelse det modsatte: Både kvaliteten og kvantiteten er faldende.

Trofiske fald
Undersøgelsen er lavet på grundlag af officielle fangststatistikker fra FN-organisationen FAO (Food and Agricultural Organization).
Forskerne gav først de 220 vigtigste arter eller grupper af arter, som bliver landet af fiskere verden rundt, en værdi alt efter hvor langt oppe i fødekæderne de befinder sig - eller som biologerne siger: alt efter hvilket trofisk niveau de tilhører. Jo tættere på fødekædens start - plankton-algerne, som producerer energi ved fotosyntese ligesom landjordens planter - desto lavere en værdi. Således ligger de fotosyntetiserende alger på det trofiske niveau ét, mens rovfiskene øverst i fødenettet ligger på værdier mellem fire og fem - svarende til at føden er passeret gennem et tilsvarende antal organismer på vej til den endelige rovfisks mund.
I anden omgang analyserede de fem forskere fangsterne fra de største fiskeriområder i verden fra 1950 til 1994 for at undersøge, om der var sket en ændring i de samlede trofiske niveauer med tiden. Det var der.
Forskergruppen viser, at der siden 50'erne er sket et skift fra de længe-levende fisk på høje trofiske niveauer til dyr på lave trofiske niveauer (f.eks. rejer og ansjoser). I alt er der sket et gradvist fald på 0,1 trofisk niveau pr. årti - med det mest markante fald i Nord-østatlanten, hvor fiskeriet også er mest omfattende.

Fald i udbytte
Som nævnt viser undersøgelsen også, at fangsternes størrelse er faldende. Det sker på trods af, at dyr på de lave trofiske niveauer betragtes som mest energiøkonomiske, sammenlignet med fiskene øverst i fødenettet. Det er ligesom på landjorden, hvor man får mere energi for pengene, hvis man spiser brød, end hvis man spiser kød fra en ko, som først har spist planter, og derefter forbrændt en masse af energien, for kun at efterlade en brøkdel af den spiste energi som kød.
Derfor skulle (og har) man også tro(et), at når man først bortfiskede rovfiskene, og derefter gik over til at fange fisk på de lave trofiske niveauer, så burde udbytterne stige.
At undersøgelsen faktisk viser det modsatte, forklarer Daniel Pauly fra forskergruppen med, at et fødenet i en sø eller et hav netop er et fødenet, og ikke en simpel fødekæde som græs-ko-menneske. Alle spiser alle - næsten - når kampen om livet udfolder sig i vandet. En enkelt art spiser ofte dyr fra flere forskellige trofiske niveauer, hvilket forklarer hvorfor forskerne regner med decimaler, når de angiver et dyrs trofi-niveau. Derfor hersker der også nogle komplicerede sammenhænge i økosystemet, som giver uventede effekter, når arterne forsvinder.
Pauly mener, at når man fjerner de øverste rovfisk, stiger antallet af deres konkurrenter til føden, hvilket gør, at byttedyrene ikke har glæde af faldet af én slags rovdyr, når en anden slags bare tager over. Som eksempel nævner han Sortehavet, hvor antallet af vandmand er steget så meget, at de ligefrem udgør et problem for skibene i regionen. Det er sket på grund af bortfiskning af økonomisk værdifulde konkurrenter til de splattede rovdyr.

Fald i fiskeriet?
Vi er altså godt i gang med at ødelægge søernes og havenes økosystemer. "Den nuværende fiskeripolitik er ikke bæredygtig. Fødenetstrukturen ændrer sig", siger Pauly til Science.
Til det tilføjer Claude Martin, generaldirektør i Verdensnaturfonden, at "mindst 60 procent af Jordens 200 mest kommercielle fiskearter er overfiskede eller fiskede lige til grænsen." Begge kunne de godt tænke sig, at der på havet bliver oprettet fredede områder, hvor der ikke må fiskes.
Erfaringer viser, at selv små fredede områder kan have stor betydning for fiskebestandene. Det har gjort, at den engelske fiskeindustri nu støtter planer om at oprette fredede havområder - en tanke, som syntes utænkelig for blot få år siden.
Pointen er vel, som Lester Brown sagde til tilhørerne på Københavns Universitet, at selv industrien nu er ved at få øjnene op for de farer, som vi mennesker påfører os selv ved at nedbryde naturen - og for de økonomiske fordele, der ligger i at hjælpe med til at undgå miljøkatastroferne.
Og hvorfor skulle havmiljøet ikke nyde samme beskyttelse og forvaltning, som udøves på landjorden? phy

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu