Læsetid: 2 min.

Billedkunst uden hemmeligheder

4. februar 1998

'Grønningen 1998'
på Charlottenborg interesserer ved et udenlandsk gæstespil af Jannis Kounellis
Udstilling

Information har i flere år af-stået fra at dække de store sammenslutningers udstillinger per automatik, men går dog heller ikke principielt uden om dem. Spørgsmålet til enhver mønstring af billedkunst er, om vi bliver rigere af oplevelsen, om vi ser noget, der udvider vores indre horisont.
Grønningen er en robust sammenslutning, der polemiserer mod kunstfilosofi og tankespind til fordel for "ren overflade", som Henning Dam-
gaard-Sørensen udtrykker det i sit katalogbidrag. Med avant-garde begrebets nedbrydning kan man spørge sig selv, om en sådan kunstnergruppe har fast i den lange ende med deres insisteren på en traditionel synsoplevelse uden teoretisk overbygning. Men årets udstilling er ikke noget godt argument for Grønningens langtidsholdbarhed.
Når Grønningen holder på den rent visuelle oplevelse kan det undre, hvor mange af de værker, der vises på Charlottenborg, der ikke giver stimuli fra sig som farve eller form. Man fanges ikke ind af nogen visuel fortryllelse fra Arne Haugen Sørensens mytologier eller Poul Isbaks kontante kvindeskikkelser. Der er heldigvis Grønningen-malere, der viser værker, hvor det rent maleriske hævder sig, således Mogens Andersen og Merete Barker. Og Alev Siesby høje, blåt dekorerede skåle bærer på lykkelige hemmeligheder.
Hans Pauli Olsen står for gedigen, gammeldags portrætkunst, hvilket gør hans bronzeskulpturer tidløse, og Lise Malinowski er smittende fascineret af lys og farve i sine billeder af kvinder i "flamingokjoler", som der står i værklisten. Det er nu ikke helt så vilde flamenco-dragter, det drejer sig om.
Gæster
Grønningen har inviteret to udenlandske gæsteudstillere, tyske Dokoupil, hvis spiral-modulationer ikke kan fastholde interessen mange sekunder, og Jannis Kounellis, italiensk-naturaliseret græ-ker, der er mand for at lade et af Charlottenborgs håbløse udstillingsrum med energi. Hans installation, der benytter metalplader og kraftige penselstrøg på papir. Det er et dristigt valg af Grønningen, for Kounellis repræsenterer meget af det, den danske sammenslutning bekæmper. Hans kunst arbejder suverænt med det omgivende rum, og dens åndelige dimension er påtrængende. Det kvalitetsløft, man fornemmer, når man kommer til Kounellis' rum på udstillingen, svider hårdt til en stor del af Grønningens værker i år.

*Grønningen 1998. Udstillingsbygningen ved Charlottenborg, ti. 15. februar

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her