Læsetid: 5 min.

Den biologiske trussel

23. februar 1998

Saddam Husseins biologiske våben udgør en meget reel trussel mod blandt andet Israel. Det er næsten umuligt at gardere sig mod et angreb

BIOLOGISKE VÅBEN
Da tartarerne i 1346 belejrede byen Kaffa på Krim, havde de et meget effektivt våben med sig: pesten. En del af soldaterne i hæren var på deres vandring mod Kaffa blevet smittet med den frygtede sygdom, men tartarerne vendte dette problem til deres egen fordel. Efterhånden som de pestramte soldater døde, blev deres lig katapulteret ind over byen. Pesten begyndte at hærge i Kaffa, og den svækkede by måtte overgive sig til den angribende hær.
Tartarerne var nok ikke klar over, at det, som de i virkeligheden bombarderede Kaffa med, ikke kun var det afsjælede legeme af en soldat, men en bioreaktor fyldt med millioner af milliarder pestbakterier - som mikrobiologerne nu har fundet på at kalde Yersinia pestis.
Vores viden om mikrobiologien er steget eksponentielt siden slutningen af 1900-tallet, alligevel er det i bund og grund de samme principper der benyttes ved fremstillingen af nutidens biologiske våben, som da tartarerne for 650 år siden indtog Kaffa.
Saddam Hussein har dog udskiftet katapulten med affyringsramper til Scudmissiler, og i stedet for pestbakterier fremavler diktatorens videnskabsmænd bakterier, som kan fremkalde miltbrand og pølseforgiftning - sygdomme, der er langt mere effektive end pest, når det gælder aflivning af mennesker.

Lavteknologi
Den moderne teknologi gør brugen af de biologiske våben mere effektiv: med Scudmissilerne kan Saddam Hussein f.eks. bruge de biologiske våben mod Israel. Men det er netop den lavteknologiske og oldgamle teknik bag brugen af bakterier og virus i krigsførelsen, der gør de biologiske våben så farlige, at store dele af verdenssamfundet - inklusive Irak - har skrevet under på den internationale konvention om forbud mod fremstilling af biologiske våben.
Den konvention har Irak i en lang årrække overtrådt, og FN's våbeninspektører nægtes i den aktuelle krise adgang til de såkaldte paladser, hvor man mistænker den irakiske hær for at fremstille biologiske våben.
Spørgsmålet er, om det overhovedet nytter noget, at produktionen af biologiske våben i paladserne ophører. For de biologiske våben er uhyre svære at holde kontrol med. Produktionen kan forholdsvis nemt flyttes til andre lokaliteter. Katleen C. Bailey fra det amerikanske Våbenkontrolagentur anslår, at større arsenal af biologiske våben kan laves for 60.000 kr. i rum på fem gange fem meter.
Det er således både relativt nemt og billigt at fremstille biologiske våben, og samtidig er de meget svære at gardere sig mod. En enkelt galning med bare en lille smule viden om mikrobiologi og kemi kan fremstille et masseødelæggelsesvåben. I sidste uge blev to amerikanske højreekstremister varetægtsfængslet i Las Vegas. De var mistænkt for at være i besiddelse af den dødelige miltbrandbakterie anthrax. Ifølge FBI havde de to planer om at gennemføre et giftattentat i New Yorks undergrundsbane - et attentat som irakere skulle have haft skylden for. I Tokyos undergrundsbane skete et kemiskterrorangreb i 1995. Sekten Aum Shinrikyo (Den Højeste Sandhed) spredte giftstoffet sarin og dræbte 12 mennesker, mens 5.500 blev såret. At antallet af dødsofre ikke blev opgjort i tusinde skyldes kun, at sektens medlemmer ikke havde lavet en ordentlig opblanding af stoffet.
Sarin er et kemisk våben, men Aum-sekten var også i færd med at udvikle biologiske våben. Her gælder det i første omgang om at skaffe den dødbringende bakterie. Tartarerne havde dem lige ved hånden, og sådan kan man også skaffe sig bakterierne i dag ved at finde en person, der er smittet med den pågældende sygdom, for derefter - med simple teknikker - at isolere bakterien fra den prøve man udtager.
Det næste skridt i fremstillingen af et biologisk våben er også relativt simpelt: I en 100-liters gæringstank kan man på få dage danne nogle kilo rå bakterieopslemning ud fra det isolat, man har lavet. Derefter skal bakterierne tørres, så de danner sporer. Når bakterierne er på sporeform, er de mere modstandsdygtige og dermed lettere at sprede.
Endelig skal bakterierne spredes. Den letteste måde at gøre det på, er at overflyve et område og sprøjte en bakterieopblanding ud med en almindelig giftspreder, som dem man bruger i landbruget. Det var nok denne metode, som den irakiske hær benyttede i kampen mod de irakiske kurdere under oprøret, der fulgte efter Golfkrigen.

Bakteriemissiler
I det tilfælde Saddam Hussein skulle finde på at bruge sine biologiske våben mod Israel bliver sagen lidt mere kompliceret. Bakterierne skal sendes afsted med missiler, og spredes når missilet eksploderer. Men selvom der udvikles ekstremt høje temperaturer ved en sådan eksplosion, kan bakterierne godt overleve, fortæller stabsdyrlæge Torsten Gregersen, som er forsvarets ekspert på dette område.
"Bakterierne bliver indkapslet i metalkugler eller glasampuller, og selvom måske kun en procent af bakterierne overlever eksplosionen, så er det stadig mange, når man tænker på, at der kan være flere tusinde milliarder i et sprænghoved," forklarer han.
Torsten Gregersen mener derfor heller ikke, at man bør tage let på truslen om et angreb med biologiske våben fra Saddam Hussein:
"Der er ingen, der regner med, at det er tomme trusler," fortæller han "og derfor lægger vi i forsvaret også stor vægt på, at de soldater, som sendes til områder med risiko for bombninger, bliver vaccineret hjemmefra".
Men desværre er det ikke så nemt at vaccinere mod de biologiske våben, for hvad skal man vaccinere mod?
Irak har selv indrømmet, at have lavet store mængder miltbrandbakterier, men FN og vestlige efterretningskilder beretter om flere andre biologiske våben i Iraks besiddelse.
Det er dog især miltbrandbakterien, Bacillus anthracis (se boks), som man bekymrer sig om. Men selvom de danske jenser og deres amerikanske våbenbrødre vaccineres mod sygdommen, gives der ikke nogle sikkerheder.
"Bacillus anthracis er en meget stabil bakterie, som er nem at arbejde med. Derfor kan det godt tænkes, at irakerne har udviklet varianter, som vaccinen ikke virker overfor," fortæller Torsten Gregersen.
Han mener, at den eneste måde, man for alvor kan gardere sig mod de biologiske våben, er ved at sørge for at de ikke bliver produceret.
Ved at fjerne de kendte anlæg til fremstilling af biologiske våben vil man ikke fjerne muligheden for, at Irak fortsætter sin produktion, men muligheden for at føre kontrol med landet vil være større. Forudsat selvfølgelig at FN's våbeninspektører får adgang til det, de beder om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu