Læsetid: 3 min.

Bomberne vil ikke få Saddam ned med nakken

3. februar 1998

Eksperter tvivler på, at militær aktion vil får Saddam Hussein til at give sig en tomme

BOSTON
Det amerikanske forsvar er i dyb tvivl, om et massivt bombeangreb mod præsidentpaladser, militærbaser og våbenfrabrikker i Irak vil have den ønskede effekt - nemlig ødelæggelsen af Saddam Husseins arsenaler af biologiske og kemiske våben.
Det siger flere tidligere officerer og veteraner fra krigen i den Persiske Golf, og deres skepsis bakkes i en vis grad op af kilder i Pentagon.
"Jeg tror ikke, at anvendelsen af militærmagt vil få Hussein til at bøje af og lade FN's våbeninspektører arbejde uhindret i Irak. I tidligere omgange har vi banket ham endnu hårdere, uden at det gav resultat," siger general Charles A. Horner, leder af USA's luftbårne styrker under Golf-krigen, til New York Times.
Den pensionerede generals synspunkt støttes af en kilde i Pentagon, der spørger: "Hvis vi bombarderer Irak i 4-5 dage og Saddam Hussein ikke blot siger 'ingen flere inspektioner!' - men også tilføjer 'jeg giver mig ikke en tomme!' - hvad skal vi så gøre?"
Selv præsident Bill Clintons sikkerhedsrådgiver Samuel R. Berger har i sidste weekend tænkt højt: "Jeg er overbevist om, at vi i stor udstrækning kan beskadige Iraks evne til at bygge og anvende kemiske og biologiske våben, men uheldigvis vil Saddam Hussein stadig kunne fabrikere disse våben i en eller anden kælder i Bagdad."

Ny bombe
På den anden side hævder USA's forsvarsministerium, at man har udviklet nye typer bomber efter Golf-krigen, som bedre er i stand til at gennemtrænge godt beskyttede våbenlagre, gemt væk under jordens overflade.
Det amerikanske luftvåben sætter f.eks. sin lid til en ny bombe, der vejer 2.500 kg og som efter sigende kan sprænge dybe undergrundsstrukturer i stykker. På amerikansk kaldes bomben 'bunker buster'.
Militæreksperter formoder, at USA vil rette den første bølge angreb mod Iraks forsvarsinstallationer, herunder antiluftskyts, flyvebaser og raketbatterier. Den risiko, allierede piloter løber under disse bombetogter, vil være minimal, fordi Iraks forsvar er betydeligt svækket i forhold til situationen i 1990-91.
I anden fase planlægger man at angribe baser opereret af Saddam Husseins tro republikanske garde samt våbenfabrikker.
Men på dette tidspunkt vil alliancen stå i en særdeles vanskelige situation, fordi et bombardement mod Husseins præsidentpaladser risikerer at gå ud over civilbefolkningen. Bombeangreb mod kemiske og biologiske våbenfabrikker kan endvidere resultere i en miljøkatastrofe med giftdampe, der spreder sig over store afstande og rammer uskyldige civile.
Men amerikanske forsvarseksperter hævder, at anvendelsen af brandbomber, som eliminerer kemiske og biologiske stoffer, kan løse disse problemer. Hensyntagen til vind og vejr vil desuden bidrage til at mindske risikoen for giftdampe, hedder det.

Saddam vil overleve angreb
Alligevel tvivler mange eksperter og embedsmænd på, at Saddam Hussein vil give sig. I hvert fald ikke med det samme.
"Vi bliver nødt til at acceptere kendsgerningen, at Hussein formentlig vil overleve et angreb og at den uafgjorte situation vil fortsætte i lang tid, ligesom den Kolde Krig gjorde. Efter min mening risikerer USA at skulle gå til angreb på Irak hvert halve år, blot for at bevare sin troværdighed," siger Anthony H. Cordesman, tidligere Irak-ekspert i USA's forsvarsministerium, til Boston Globe.
Fra et strategisk synspunkt er det altså uklart, hvad USA og dets allierede agter at gøre, når bomberne er droppet og Irak ligesom efter Golf-krigen i 1991 ligner et månelandskab.
Det fremgik af en høring i Senatet i sidste uge, hvor lederen af USA's Defense Intelligence Agency generalløjtnant Patrick M. Hughes indrømmede, at politikerne - og ikke det amerikanske forsvar - må tage stilling til, hvad der skal gøres efter et massivt bombardement.
Skal 500.000 mand invadere landet - ligesom i 1991? Eller planlægger amerikanerne at udruste den svækkede irakiske opposition, Som Husseins styrker jagede fra irakiske Kurdistan i 1996, og sende dem i kolonner mod Bagdad?
Disse scenarier er svære at forestille sig realiseret, hvorfor den amerikanske regering formentlig håber, at en diplomatisk løsning kan findes, inden det er forsent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her