DET BLIVER marginalerne, der afgør, om Danmark medio marts får en ny regering under borgerlig ledelse. Statsministeren sikrede sig en fordel ved sit overraskende startskud, men de fleste meningsmålinger giver højrefløjen et svagt overtag.
Hvis de borgerlige kan føre en god valgkamp og dreje valgets hovedtemaer til egen fordel, er deres chancer altså ikke så ringe. Den første prøve på Venstres og de konservatives evner i den retning fik vi i går, da den borgerlige lejrs bannerførere fremlagde deres valgprogram for "..de første 100 dage og de næste fire år".
Uagtet de mængder salt, som valgoplæg skal tages med, giver VK-planen et indblik i de borgerliges tankeverden. Lad det straks være sagt: Det er ikke et mærkeligt og ukendt land, der toner frem af planens floskelsky. Det svarer i store træk til det Danmark, vi kender.
Men samtidig viser oplægget, at V & K ikke har fundet dé stærke valgtemaer, der kan presse regeringen i defensiven. Tværtimod indeholder planen en række selvmål.
DER FOREGÅR en del rolleskift i dansk politik i disse år. VK's afsnit om "Orden i økonomien" klinger således ganske hult. Poul Nyrup nyder på det makro-økonomiske i den grad godt af den "Fætter Højben-effekt", der engang var Poul Schlüter til så stor en hjælp. Men Nyrup & Co. har ikke kun taget Højben fra de borgerlige. De har haft den frækhed også at overtage store dele af de borgerlige program. Og sågar gennemføre det. Og så er det jo, at det bliver sværere at markere sig som "rigtig" borgerlig.
Tag for eksempel VK-planens afsnit om "En aktiv udenrigspolitik". Her står med klare ord høj profil og fuld bekendelse til det europæiske samarbejde - på god socialdemokratisk manér - dog med foreløbig respekt for de danske forbehold fra Edinburgh. Med regeringens seneste bekendelse til dansk deltagelse i nye angreb på Irak er det eneste ledige argument for de borgerlige nu kravet om at sende flere fly.
Det borgerlige alternativ står ikke meget klarere, når man tager fat på planens andre punkter. De pæne ord om en reform af dagpenge- og socialsystemet slår på, at satserne ikke generelt skal sættes ned, men, at det skal kunne betale sig at arbejde og uddanne sig. Og der skal aktiveres med henblik på at fremme ustøttet beskæftigelse. Igen kan man næsten ord for ord genfinde formuleringerne i tilsvarende regeringspapirer.
ANDRE PUNKTER fremtræder med en mere selvstændig latterlighed. F.eks. de store ord om regelforenkling og afregulering. De lyder smukt i enhver skatte- og bureaukratiplaget danskers øre, men giver for ældre iagttagere mindelser fra lignende store ord, der lød fra skiftende regeringer med VK-deltagelse fra 1982 til 1992. Dengang endte det som et stykke harskt valgflæsk. Hvorfor det skulle gå bedre denne gang er ikke uddybet i planen. Nyheden ligger i det sproglige: Det er et "tæskehold", der skal sætte gang i processen i den borgerlige regerings første 100 dage.
På miljøområdet meldes der klart ud. V & K kræver ganske enkelt rent drikkevand, ren luft og sunde fødevarer. Hvad mere kan man så forlange? Bortset måske fra en forklaring på, hvorfor forurenet drikkevand, øget CO2-udsplip og farlige fødevarer alligevel har haft gode kår under skiftende regeringer i det sidste tiår.
REELLE borgerlige markeringer ligger især i planerne om at slippe markedskræfterne løs på flere områder i et endnu hurtigere tempo. Samt i kravene om en endnu strammere udlændingepolitik.
Tilbage er der dog også de store VK-tanker om skatteomlægninger. Her ses den borgerlige desperation i form af den klassiske lokkemad: Store skattelettelser, der bla. skal finansieres gennem ukendte offentlige besparelser.
Husejerne skal hjælpes med at bære byrden fra deres store formuegevinster. Det skal ske i form af afskaffelse af lejeværdien på egen bolig. Dette forslag bliver ikke bedre af at blive gentaget. Det er ganske enkelt både dumt og usammenhængende.
I den aktuelle konjunktursituation og med de voldsomme værdistigninger på fast ejendom er det benzin på bålet.
Og strukturmæssigt er det endnu værre: Med frihandel og åbne grænser gælder det netop om at fastholde beskatningen af den faste ejendom, der af gode grunde ikke er sådan at flytte rundt med.
De fleste af de ovennævnte kritikpunkter må endelig ikke opfattes som en advarsel mod at stemme på V eller K. Det mest sandsynlige er jo, at det meste af planen kun er uøkologisk valgflæsk.mol
