Læsetid: 2 min.

Brillant Brel

3. februar 1998

Jacque præsenterer Jacques med en uimodståelig nerve af nærvær

CHANSONS
Så stramt kan det altså gøres - at synge Brel. Og så vittigt. Og så bidende tragisk, så
selvudleverende, så unostalgisk, så vredt...
For den lille enmandsforestilling Jacque synger Brel
forærer generøst bidder af alt det bedste fra Jacques Brels sange - serveret af en Brel-fortolker med en nærværsnerve, der er mildest talt uimodståelig.
Det er Jacque Lauritsen, der træder frem som Brels forkynder i en unik blanding af diskretion og grovkomik. I det ydre har han underlagt sig den Brel-korrekte staffage - sort jakkesæt, lysspot, mikrofon. Men fra første tone formår han at sprænge chan-son-genrens strikse begrænsninger og i stedet gøre formen til sin medspiller.

Tøffelhelt og milihader
"Han ligger i med min kone / hvordan skal jeg slå ham ihjel?", synger han klagende og skadefro som tøffelhelten med horn i panden, og han er næsten endnu mere trist, da han spiller træt tyr før tyrefægtningen.
Som kry tilbeder vil han gøre alt for "Madeleine", og som forladt elsker kradser han forsvarsløst i egne sår, når han synger: "Nu står du på en fjern station/ og jeg elsker blot en illusion". Indtil han altså kaster sig over sit had til militærets råddenskab og tomhed - eller sin skadefro over at kunne snøre sine griske arvinger lige på målstregen til Sankt Peter.
Denne Jacque har selv oversat Jacques' tekster, og det er han sluppet imponerende mundret fra. Rimene flyder uanstrengt, også vokalrimene, og Jacques klare diktion gør det til en fryd at nyde ordenes nuancer.

Pariserhimmelstrøg
Jacque Lauritsen er skuespiller og en af de få, der vitterlig mestrer chanson-genren. Han synger netop ikke som en sanger, men som en skuespiller, og han formår derved at krydre sin sang med så nuancerede ansigtsudtryk og kropsbevægelser, at teksterne bliver til historier. Hans karakteristikker af sangenes personer er spiddende præcise, og hans instruktør Christine Schøtt lader til om muligt at have arbejdet endnu mere asketisk med udtryksmulighederne end Jac-que selv.
Selv virker han næsten ydmyg i forhold til teksten; mellem hvert nummer lykkes det ham nærmest at forsvinde bort i mørket - for så at dukke op i lyskeglen med en ny sang.
Jacques orkester består af pianisten Bjarne Sahl og harmonikaspilleren Kim Jezus, der akkompagnerer ham sikkert og tilbageholdende gennem de mange sindsstemninger. Her er ordene i fokus. Og Ole Clausens lys er lige så konsekvent beskedent - og netop derfor tilsvarende overrumplende, da de berømte "Karruseller" begynder at danse med, sådan visuelt.
Jeg kunne godt unde Jac-que & Jacques et spillested med mere hygge end netop Amager Ny Scene - et sted med caféborde og 'rigtige mennesker'. Men det er en detalje. Når man først sidder der i mørket, tilsyneladende alene sammen med denne udtryksfulde stemme, kan man kun føle sig henvist til Pariserhimmelstrøg. Til Brels verden.
nJacque synger Brel. Tekst: Jacques Brel. Musik: Brel/
Jouannest/Corti. Oversættelse: Jacque Lauritsen. Instruktion: Christine Schøtt.
Teater Kavaleriet på Amager Ny Scene i Amager Centret (indgang fra Holmbladsgade). Til 13. feb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her