Læsetid: 4 min.

Citizen Welles

10. februar 1998

Ridley Scott vil lave film om Orson Welles og optagelserne af hans Citizen Kane, regnet for verdens bedste film. Men handler den lige så meget om Welles selv som om bladkongen Hearst?

Få filmkarrierer fremtræder så dramatisk omtumlede som Orson Welles'. Og i det store format, ikke på grund af privat-erotiske skandaler. Det var jo Welles, der som 25-årig med Citizen Kane rystede et helt presseimperium, fik Hollywood-mogulen Louis B. Mayer til at hoste op med et tilbud på 80.000 dollars for en destruktion af negativerne - og så i øvrigt skabte den film, som i dag i alle henseender anses for den betydeligste nogensinde.
Den engelske instruktør Ridley Scott, kendt for bl. a. Thelma og Louise, Alien og nyligt G. I. Jane, planlægger nu en film om Welles - heldigvis ikke en biografi-film, der omspænder hele levnedsløbet, men et drama, som koncentrerer sig om skabelsen af Citizen Kane og de kontroverser, filmen udløste.
Det store stridspunkt var, at filmens presse-tycoon Charles Forster Kane (spillet af Welles selv) og hans alkoholiske elskerinde Susan Alexander blev opfattet som nærgående portrætter af den legendariske bladkonge William Randolph Hearst og dennes mangeårige samlever Marion Davies.

Kane - et selvportræt?
En alvorlig sag dengang. For Hearst kontrollerede en betragtelig del af kontinentets presse og skulle nok vide at modarbejde filmens karriere i biograferne med alle tænkelige midler. Og filmen fik selvfølgelig også Hollywoods vildt forargede og magtfulde sladresøstre, Hedda Hopper og Louella Parsons, mod sig - den sidste ansat af Hearst selv.
Hearst nedlod sig angiveligt ikke selv til at se filmen - hvad han skulle have gjort, for så ville han måske have opdaget, at Kane langt fra udelukkende kan identificeres med ham selv, men også bygger på skikkelser som finansmanden Samuel Insull og højrefløjs-journalisten Rober
McCormick. Og med lidt psykologisk fornemmelse, ville han måske have anet, at Kane også havde meget til fælles med Welles selv. Kane er også et selvportræt! Dertil kom, at alle, der havde været i kontakt med hans elskerinde, den charmerende og talentfulde komedienne Marion Davies, vidste, at hun slet ikke lignede den vulgære for-drukne Susan Alexander.

Scotts duellanter
Men skaden var sket. I den offentlige mytologi blev Hearst hurtigt identisk med Kane, og netop de mange angreb på Welles i Hearst-pressen bar ved til bålet. Så måtte der jo noget om snakken!
Hearst fik i starten de store biografkæder terroriseret til ikke at vise filmen, men til slut sejrede fornuften og filmen kom frem. Men for sent i forhold til den megen hurlumhej. Umiddelbart blev den en
fiasko for det modige RKO-studie og dets kæmpende chef George J. Schaefer, men i årenes løb tjente filmen sig ind.
Ridley Scotts første film hed Duellanterne og skildrede to officerers i årevis gentagne dueller i 1800-tallet. Og nu agter Scott altså at fokusere på endnu et par duellanter, den unge hedspore og provokatør, der invaderede Hollywood som teatergeni og enfant terrible kontra det aldrende magtmenneske Hearst, hvis avisimperium var ved at smuldre, men som gennem sin nære tilknytning det etablerede Hollywood havde gode kort på hånden og agtede at bruge dem.
"Det bliver en film, der skal handle om kunst i modsætning til kommecielle interesser," siger Ridley Scott, der kender begge disse aspekter ved filmarbejdet temmelig godt. Han startede sin karriere som en særdeles succesrig reklamefilminstruktør, men fik så - takket være Orson Welles - mere kunstneriske interesser:
"Det var Citizen Kane og Welles, som gjorde mig interesseret i at komme ind ved filmen, men trist nok mødte jeg ham aldrig." Hvilket kun er en yderligere bestyrkelse af Francois Truffauts påstand om, at Citizen Kane er den film i verden, som har inspireret flest mennesker til at blive filminstruktører.

Moderbilledet
Noget tyder på, at Ridley Scotts film bliver påvirket af David Thomsons biografi fra 1996 Rosebud: The Story of Orson Welles, der sætter ret store lighedstegn mellem Kane og Welles selv.
Det er jo for det første en kendt sag, at den ellers affældige, fordrukne Hollywoodske skriverkarl Herman J. Mankiewicz fik en gevaldig kunstnerisk adrenalinindsprøjtning gennem manuskriptsamarbejdet med Welles og utvivlsomt følte sig fristet til at bruge træk fra sin farverige, temperamentsfulde og stærkt egocentriske instruktør, mens han skrev sin version af historien om Kane.
Men på det intimere plan er der også overensstemmelser. Welles' overbeskyttende mor var utvivlsomt en meget afgørende person i hans liv og døde netop den dag, det forkælede vidunderbarn fyldte ni år (nogenlunde samme alder har lille Charles, da han skilles fra sin mor og lader sin slæde Rosebud blive stående i sneen). "Det siges, at mens Orson stod og blæste lysene ud på sin fødselsdagskage, timede han det sådan, at han kunne blæse lys nummer ni ud, netop som hans mor drog sit sidste åndedrag. Derfor siger jeg, at der er en hel del Welles i Kane," udtaler Ridley Scott.

Robbins som Welles?
Men hvor meget Welles vil der være i den skuespiller, som får den ret umulige opgave at fremstille ham på lærredet?
Ridley Scott er bekymret for, at Welles måske mest karakteristiske træk - hans enestående resonante, smidige baraton-stemme - vil være umulig at finde sidestykker til. Men ellers beroliger han sig med, at de fleste af nutidens biografgængere ikke kender den smækre, dukkedrengekønne original og derfor ikke kan finde fejl på reproduktionen.Måske kan nogle huske Welles som den tyksak, der i 1980'ernes første halvdel optrådte i vinreklamer på tv. Sådan gik det den mand, der revolutionerede en kunstart. Den unge Welles, et unikum af charme og begavelse, huskes af de færreste og kan måske derfor godt blive spille af Tim Robbins.
Den fysiske lighed er ikke påfaldende, men Robbins er klart nok en af amerikansk films klogeste og alsidigste skuespillere (og tilmed også instruktør). Så måske. Men en Welles-klon bliver det aldrig tilnærmelsesvist, for heldigvis er og bliver han aldeles uefterlignelig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu