Læsetid: 3 min.

"Danmark taber til svenske ""sprogimperialister"""

9. februar 1998

Mens Sverige giver støtte til 40 lektorer, der skal udbrede kendskabet til svensk sprog og kultur i østlandene, giver Danmark tilskud til otte. Kortsigtet, lyder kritikken

I Gdansk, den driftige havne- og handelsby på den polske Østersø-kyst, bor den danske universitetslektor Jørgen Veisland med sin kone på to absolut små, men billige kollegieværelser.
Der er ikke råd til så meget andet, når man som lønnet af den polske stat får 1.500 zloty om måneden (godt 3.000 kr.) for at lede dansk-undervisningen på Gdansk Universitets nordiske institut.
Veislands to undervisningsassistenter, som hjælper ham med at undervise de nu 30 dansk-studerende ved instituttet, får 529 zloty (godt 1000 kr.).
"Det er faktisk et stort problem at klare sig for så få penge. Det har været meget svært overhovedet at få danskere herned, og de to, der er kommet, må tage hjem til sommer, hvis vi ikke finder private donorer", siger Jørgen Veisland til Information.
Den eneste form for støtte, den danske stat yder til dansk-undervisningen i Gdansk, er tilskud til bøger og andet undervisningsmateriale.

Cyklende klaverstemmer
Og det er en ringe trøst for Veisland, at hans polske kolleger er endnu dårligere stillet.
"Bevillingerne til undervisning hernede er ekstremt lave. Mine polske kolleger på universitetet må have arbejde ved siden af for at klare sig. Én kører rundt på cykel i Gdansk og stemmer klaver. En anden laver penge ved at sælge svenske papirflag til festlige lejligheder. Forskningen er i bund - alle styrter rundt til alle mulige bi-jobs for at klare sig".
Mens den svenske stat yder tilskud til tre svensk-lektorer i Polen og Norge til to, yder Danmark kun løn-tilskud til én enkelt - og han sidder af historiske årsager i byen Poznan i det centrale Polen.
"Jeg forstår ikke den danske politik. Jeg synes, det er utroligt kortsigtet, at der ikke bliver lagt mere vægt på udbredelsen af dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsnormer i vores omgang med Øst- og Centraleuropa", siger Jørgen Veisland.
Veisland håber nu at få private midler til at finansiere et eller to lektorater i Gdansk.
"Jeg synes ikke, at vi skal støtte dansk-undervisningen i Østeuropa blot af hensyn til erhvervslivet. Men det er en kendsgerning, at det er svært for de danske virksomheder, der etablerer sig hernede, at komme over kultur- og sprogbarriererne. Der opstår mange misforståelser. Det vil oplagt være en fordel også for erhvervslivet, hvis der blev uddannet flere dansk-talende polakker".

Svenskerne "aggressive"
Veislands erfaring er ikke enkeltstående: Danmark er generelt langt mere tilbageholdende end for eksempel Sverige, når det gælder støtten til udbredelsen af modersmålet.
Ifølge Dinah Bechshøft, fuldmægtig i Undervisningsministeriet med ansvar for rejse-lektoraterne, giver den danske stat løntilskud til 23 dansk-lektorer rundt omkring i verden, mens vi støtter bog- og materialeindkøb til dansk-undervisning ved ca. 100 læreanstalter.
Ud af de 23 støttede rejse-lektorater befinder de otte sig i Øst- og Centraleuropa: I Moskva, Skt. Petersborg, Tartu (Estland), Riga (Letland), Vilnius (Litauen), Poznan, Prag og Budapest. Danmarks samlede bevilling til at støtte dansk-undervisningen i udlandet er syv mio. kr.
Til sammenligning oplyser Anne Charlotte Liman fra Svenska Instituttet, der støtter svensk-undervisningen i udlandet, at Sverige bruger syv mio. sv. kr. alene i de øst- og centraleuropæiske lande. Sverige støtter 72 lektorater med tilskud - heraf er de 40 (35 universitets- og fem gymnasielærere) i Øst- og Centraleuropa.
"Hvis du spørger mig, kunne vi godt gå langt mere aktivt ind. Men det er jo et spørgsmål om bevillinger", siger Dinah Bechshøft, Undervisningsministeriet.
"Sverige er langt mere aggressive i deres markedsføring af sig selv. Man kan næsten kalde dem 'sprogimperialister'. Men med til billedet hører, at der er langt større efterspørgsel efter svensk på institutterne i Østeuropa. Man opretter altid svensk som hovedfag, derefter dansk og norsk".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her