Læsetid: 7 min.

'Danmarks eneste professionelle lederuddannelse'

5. februar 1998

Sexappeal er et af våbnene, når hæren slås for at holde sin andel af de små årgange - og for flere kvindelige officerer. Det sidste er det sværeste

Den lave vintersol står vinkelret på Frederiksberg Slots stramme barokfacade. Over den brolagte indre slotsplads sjosker i klynger dynejakke-klædte teenagere. I det østre hjørne bydes de velkommen af opstillede kampvogne og strunke unge officerer.
Hærens Officersskole holder "Åbent Hus". Invitation er gået ud til alle landets gymnasier, hf-, htx- og hhx-skoler. Af 312 tilmeldte indfinder 286 sig, på forhånd fordelt på tre dage.
I gymnastiksalen byder N. O. Jensen på slaget 13 alle "hjerteligt velkommen". Han udstråler stålgrå venlig myndighed.
"Jeg er oberst og chef for Hærens officersskole. Det svarer vel i jeres sprog til
rektor på et gymnasium eller tilsvarende."
Oberst N. O. Jensen beretter om skolen og dens historie tilbage til 1713. Så glider han over i nutiden:
"Officersuddannelsen er en lederuddannnelse, og det er den eneste professionelle lederuddannelse på markedet i Danmark i dag."
Han taler om fagene og om "de normer, som en officer må leve op til: Egenskaber som præcision, ærlighed, åbenhed og gensidig respekt sætter vi i højsædet her på skolen."
N. O. Jensen ser ikke alene ud, som om han mener det. Han ser ud, som om han er disse egenskaber.
Informations to udsendte og behørigt anmeldte er spottet af kaptajn T. H. Nielsen, der diskret forvisser sig om identiteten og gennem høflig introduktion får varskoet løjtnanterne Bjarne Christensen og Rasmus Eggersen. De to elegant uniformsklædte unge mænd skal forestå omvisningen af gruppe G, som de to pressesnushaner fordeles til, da forsamlingen brydes op i mindre enheder á 12.

Betroet til kadetter
Hele resten af dagsforløbet har Officersskolen betroet til eleverne, som på første uddannnelsestrin bærer navn af kadetter og rang af løjtnanter. På vej op til undervisningslokalerne mumler Informations udsendte til hinanden om, hvilken anden uddannelsesinstitution der mon turde overlade markedsføringen til de studerende.
Første lejrslagning finder sted ved den ledermæssige del af officersuddannelsen.
"Hej og velkommen," lyder det.
"Jeg hedder Anders Klyver. Jeg er kadet og har været på skolen siden 1993."
Løjtnant Klyver ligner snarere et ombejlet midtpunkt på et diskotek. Han er trim, bærer velsiddende jakke og stramme camouflagebukser med mega-bredt lærredsbælte i rødt, hvidt og blåt - kadetternes dagligpåklædning. Hans hår er er trukket ud i lystonede krølspidser. En sex-bombe.
"Hvad er en leder? Har I nogen ideer? Bare fyr løs."
"En der sætter folk i arbejde," kommer det forsigtigt.
"Ja, netop!" siger løjtnant Klyver og tænder for en overhead.
"Det er en, der har flere eller større arbejdsopgaver, end han/hun kan klare, og som derfor har nogle medarbejdere. Ledelse skal være situa-
tionsbestemt og kræver et positivt menneskesyn."
Det fortæller løjtnant Klyver med velafmålte håndbevægelser noget mere om. Hans sprog er som en opvakt studieværts i P3's Strax:
"Har I spørgsmål, er det nu, I skal skyde løs."
Det har forsamlingen ikke, for den er løbet helt over ende.
Løjtnant Klyver runder af:
"Man skal som leder kende sine stærke sider - og sine svage sider, dem har vi jo alle sammen," siger han og lyser op i et grin, der nærmest benægter den sidste del af udsagnet.

Kæk, ung familiefar
Næste holdt er hos én, der introducerer sig som Lars og fortæller, at han er tjenestegørende ved forsyningstropperne i Aalborg. Han ligner en kæk ung familiefar.
"Hvor mange af jer har tænkt at blive officerer?"
Tøvende kommer 10 hænder op.
Lars skal indføre i fagene krigshistorie og statskundskab.
"De er ikke kedelige!" råber han, men sænker stemme-
føringen, da han lidt efter medgiver: "Dansk krigshistorie efter 1851 er nok ikke den største succes."
Han går videre i et mere muntert toneleje:
"Krigshistorie lærer os navnlig, hvad man ikke skal gøre. Statskundskab lærer os, hvorfor folk gør, som de gør. Det skal vi vide noget om som officerer. Hvis folk ved et middagsselskab spørger os om noget med hæren og samfundet, så nytter det ikke, at man svarer: 'Det ved jeg ikke, jeg hæver bare min hyre, og så synes jeg i øvrigt, det er sjovt at være på skydebanen.' Den går bare ikke. Officeren er en diplomat i uniform."
Til sidst spørger Lars, hvor mange der nu vil være officerer. De samme hænder ryger op, men meget hurtigere.
"Tak skal I have. Det varmer. Jeg glæder mig til at se jer igen. I uniform."
Og således går det slag i slag, fra fag til fag.

Sandkasseøvelse
Vi får at vide om taktik, at en fodboldholdopstilling også er taktisk ligesom beslutningen om at læse lektier eller gå til fest. Derefter demonstrerer kadetterne i en sandkasse opstillet på bordet en taktisk øvelse - indtagelsen af to fjendtlige høje. Operationen lykkes.
I faget våbenbrug er det meste af skytset stillet op i det statelige slotsgemak. Introduktionen foregår på engelsk, for det gør undervisningen af hensyn til hærens internationale opgaver.
Kadet Laustsen oplyser på uangribeligt engelsk om et et 12,7 mm maskingevær M 50:
"Ifølge Geneve-konventionen ikke må det ikke anvendes mod personel, men kun mod køretøjer eller fly og heli-kopter. Kaliberen er så kraftig, at hvis våbenet kun sårer, sker det så hårdt, at såret aldrig kan heles igen."
I ansigterne på de tre unge, der hører forklaringen, står at læse, at dette ene øjeblik bryder våbnenes virkelighed igennem. En engel går gennem lokalet. Kort efter er alle gruppe G's medlemmer i gang med at afprøve våben, der dog ikke er ladt.

Første kvindekadet
Den første kvindelige kadet, vi møder, hedder Patricia Hernøe. Hun fortæller om faget sandsynlighedsregning:
"Det er vigtigt for os at vide: Hvis jeg gør det og det, hvad er så risikoen for, at det går galt og med hvor mange?" Hvor mange liv underforstås.
Hun oplyser, at man for at blive officer skal have fysisk habitus: "Man skal være høj, lys og slank," ler hun ironisk og slår med sit lange brune hår. Patricia opfylder selv de to af kravene. Med en bred margen. En brochure oplyser, at højdekravet er 157 cm uden fodtøj.
Patricia gennemgår også officersskolens sociale liv:
"Vi har årligt to uniformsfester og en civil."
Senere får vi at vide, at månedlig begyndelsesløn er 15.000 kroner.
"Og det er løn under uddannelse," bliver det opmuntrende tilføjet.
Løjtnant Ole Klinkeby stiller i udsigt:
"Efter officersskolen er man sikker på at have job, til man bliver pensioneret som 60-årig. Man bliver lønnet i den øvre del af akademikerskalaen. Cirka 15 procent vælger at gå over til det private erhvervsliv, i management, logistik, uddannelse eller som privat konsulent."
I computerlokalet indleder kadet Nikolaj:
"Denne her præsentation kan godt virke lidt poppet, og det er sådan set også meningen."
Og så får den ellers ikke for lidt på lys- og lydeffekter.
Computeren afrunder Nikolajs gennemgang med en heftig salve applaus. Vi får at vide, at Officersskolen hjælper med, at man kan få en computer med det rigtige udstyr derhjemme.

Håndgemæng
I gymnastiksalen slutter præsentationen med det helt store tableau. Kadetterne fægter, opviser judo (kaldet 'håndgemæng'), går i nærkamp med plastikvåben, bokser, løfter jern. De fremmødte unge drages med i udfold-
elserne. En tilbageholdende
lyshåret fyr kan ikke bekvemme sig til at hoppe ind i vå-benbrydningen.
"Du er måske ikke så voldeligt anlagt?" råber en kadet til ham. "Du er måske ikke blevet mobbet i skolegården?"
Så hopper den lyshårede ind.
Hæren er optaget af at få kvindelige kadetter. I hvervematerialet gør den meget ud af "den fulde ligestilling". Der har været adgang for kvinder siden 1974.
En tredjedel af de fremmødte unge er piger. I gruppe G er der tilfældigvis kun én. Hun hedder Rikke Staal, er 20-årig hf'er fra Åbenrå.
"Jeg synes, det virker tiltalende," siger hun til Information. "Jeg har været på uddannelsesdag på Sergentskolen i Sønderborg. Det er karrieremuligheder, gode muligheder. Om jeg vil søge? Det har jeg villet i lang tid."
Mens de unge efter omvisningen udfylder spørgeskemaer og får kaffe, wienerbrød og rejserefusion, stiller oberst N. O. Jensen sig beredvilligt til Informations rådighed:
"Vi har holdt Åbent Hus de sidste ti år. Vores primære formål er at få dem til at overveje også Officersskolen. An-søgertallet har været nogenlunde konstant. På grund af de små årgange er det i virkeligheden en fremgang. Men det er klart, at alle, der søger unge, må gøre noget mere."

Reguleret kvindekrav
Om kvinder som officerer siger obersten:
"Uddannelsesforløbet er ens for mænd og kvinder. Dog har vi reguleret kravene til løb og kamp, fordi der er forskellig muskelstyrke. Vi får i alt 300 ansøgninger. Af dem optager vi de 100. Helst så vi, at 10 af dem var kvinder. Men måske skræmmes de af de fysiske krav. I hvert fald falder de fra, allerede inden ansøgningerne. Sidste år søgte tre. De var alle egnet, men én gik fra på grund af sukkersyge, én valgte alligevel en juristkarriere, og så var der jo kun én tilbage, og hun faldt fra af private årsager. Vi må gøre noget ekstra fremover."
Det sidste siger obersten med et underfundigt blink, som om han antyder, at en appel i den udsendtes medie kunne gøre en forskel. Sandt at sige går der på Officersskolen for tiden kun to kvindelige kadetter ud af tre årgange.
Præsentationen af en hær med et menneskeligt ansigt holder til det sidste. Klokken 16.15 meddeler løjtnant Eggersen til gruppe G ved kaffebordet:
"Jeg er en af de unge officerer, der også har barn, så jeg skal en tur over dagplejen. Kan I have det så godt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her