Læsetid: 4 min.

Dansk østhjælp svigter balterne

6. februar 1998

Ved ikke at støtte og udnytte den viden, der faktisk findes i østlandene, er vi med til at fastholde dem som reservater for billig arbejdskraft, mener professor

Den ensidige satsning på miljøet i Danmarks øststøtte-program er skæv og et udtryk for, at danske egeninteresser vejer tungere end modtagerlandenes behov. Vi burde i langt højere grad hjælpe til at styrke forskning og uddannelse i østlandene, så den vidensbase, der faktisk findes, ikke går tabt.
Det mener Ole Nørgaard, forskningsprofessor ved Institut for Statskundskab, Århus Universitet, som netop har afsluttet en "foreløbig analyse" af dansk og vestlig støtte til østlandene.
"Jeg hævder ikke, at miljøproblemerne ikke er store i Østeuropa, eller at det ikke er fornuftigt at lave miljøprojekter. Men den ensidige fokusering på miljøet - to mia. kr. ud af øststøttens ramme på 2,5 mia. i de næste fire år er afsat til miljøprojekter - er for skæv, og i virkeligheden et udtryk for, at vi presser vore prioriteringer ned over modtagerlandene", siger Ole Nørgaard til Information.
"Hverken blandt beslutningstagerne eller i den folkelige opinion i Østersø-landene står miljøproblemerne særlig højt. Det er noget, der optager vores beslutningstagere. Det er først og fremmest os, der vil have en renere Østersø. Og det er vores erhvervsliv, der besidder den nødvendige teknologi".

Ekstrem social nød
Dermed forstår Ole Nørgaard de tanker om en omlægning af den danske øststøtte, som statsminister Poul Nyrup Rasmussen gav udtryk for på Østersørådets topmøde i januar.
Statsministeren talte her for en gradvis omlægning af den danske øststøtte fra miljøet til den sociale sektor.
"De sociale problemer i de baltiske lande er ekstreme. Vi er nødt til at gøre et eller andet, hvis det ikke skal få negative politiske konsekvenser. Men det nytter ikke at skyde med spredehagl og bruge en masse midler på de forkerte grupper. Polen er et godt eksempel på et land, der har ekstremt høje sociale udgifter, men stadig høj fattigdom, fordi midlerne ikke målrettes tilstrækkeligt".
Nørgaard anbefaler, at "man går på flere ben".
"Vi skal hjælpe de baltiske lande med at lave fornuftige sociale systemer, der målretter hjælpen mod de socialt mest udsatte grupper: gadebørnene i Riga, pensionister, der dør af kulde i deres lejligheder. Men vi skal ikke placere landene i en permanent donor-rolle. Vi skal hjælpe dem til at udnytte deres egne potentialer".

Viden i forfald
Det kan vi bl.a. gøre ved at satse på to områder, der efter Ole Nørgaards mening er totalt forsømt i den danske øststøtte i modsætning til den norske og svenske: uddannelse og forskning.
Nørgaard var for fire år siden med til at gennemføre en omfattende undersøgelse af forsker-potentialet i Riga.
"Vi fandt ud af, at der var områder, hvor de baltiske stater stod meget stærkt internationalt. Ikke alt var dårligt i Sovjetunionen, bl.a. var uddannelsesniveauet højt inden for visse sektorer. Men denne vidensbase har man ikke kunnet udnytte i industrien - dels fordi meget af denne viden var knyttet til militærteknologien, som der jo ikke er så meget brug for længere, dels fordi forskningen lider af en markant mangel på bevillinger".
"De øer af viden, man har i disse lande, er i en tilstand af radikalt forfald. Man ser forskere, nærmest på nobelpristager-niveau, som må køre taxa for at klare sig", tilføjer Ole Nørgaard.
"Undersøgelser over danske investeringer i Baltikum og Polen viser, at vi fortrinsvis investerer i brancher med lav værditilvækst - typisk træ- og tekstilindustri. Ønsker vi i virkeligheden at reducere øststaterne til tredjeverdens-lande med billig arbejdskraft og gunstige produktionsbetingelser?".
"Hvis vi virkelig vil, at de baltiske lande skal udvikle sig til ligeværdige partnere, må vi give støtte til den industrielle forskning. Sverige og Norge har afsat ret store midler til det, vi har ingen overhovedet".

Den danske indsats
Ifølge Forskningsministeriet er Danmark involveret i ét forskningsprogram - et program, der omfatter forskning i forskellige former for forurening i Sankt Petersborg-regionen. Der er bevilget 6,8 mio. kr. til projektet, der løber over tre år og gennemføres sammen med Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen.
Der ud over støtter Danmark forskningen i Østeuropa gennem EU's og Nordisk Ministerråds programmer.
Et dansk program til 50 mio. kr. med det formål at støtte forskningen i Letland - bl.a. ved at give forskningsstipendier og støtte til såkaldte videnscentre for lettiske forskere - var udarbejdet sidste sommer, og over 50 ansøgninger fra lettiske forskere blev modtaget på den danske ambassade i Riga. Men programmet blev - efter hvad Information erfarer - slagtet i finanslovsforhandlingerne i København.
Til sammenligning har Sverige afsat 120 mio. kr. over fire år i det såkaldte Visby-program og 90 mio. kr. over de næste fem år i et andet program for at styrke forskningen og de videregående uddannelser i Baltikum og det nordvestlige Rusland. Tallene er ikke helt sammenlignelige, idet her også indgår udveksling af forskere og studerende. Men de giver et fingerpeg om prioriteringen.

Savner politisk afklaring
Ove Poulsen, forskningspolitisk direktør i Forskningsministeriet, er langt hen ad vejen enig i Ole Nørgaards betoning af, hvor vigtigt det er at sikre den vidensbase, der findes i Østersø-landene.
"Vi har nok ikke støttet forskning og uddannelse så aggressivt, som vi kunne. Når vi fra dansk side har været tilbageholdende, skyldes det også, at Danmark har været temmelig aktiv både i EU's forskningsprogram INTAS og i Nordisk Ministerråds programmer. Men det er nok rigtigt, at Sverige er kraftigere inde med forskningsprogrammer end vi".
Der er efter Ove Poulsens mening også tale om en vis arbejdsdeling:
"Vi gør en masse på miljø- og energiområdet, og hvis andre lande gør noget andet, får vi den palette af støtte, som ikke er så dårlig. Det er en politisk beslutning, hvor vi skal satse. Og den debat om prioriteringen af midlerne har vi ikke rigtigt haft herhjemme".
"Det, jeg kan sige, er, at støtte til uddannelse og forskning er et godt redskab, når landenes infrastruktur skal udvikles. Hvis politikerne beslutter, at det er det middel, de vil bruge, vil de ikke blive skuffet", siger Ove Poulsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu