Læsetid: 5 min.

Det danske pyramidespil

28. februar 1998

For fjorten år siden fik dyrlægerne besked på at de ikke skulle gøre for meget ved salmonella. Det var et nødvendigt onde i et landbrug med produktionspyramider, stordrift og centralisering

Husdyrenes tilstand og risikoen for at blive syg af overskåret pålæg, æg og andre almindelige madvarer spiller en påtrængende rolle i valgkampen:
Mariann Fischer Boel (Venstre) har været ude med et krav om brusebad og badebolde til grisene.
Et nyt kvalitetsmærke, der skal give forbrugerne et praj om gladere grise, er blevet så følsomt et emne, at fødevareminister Henrik Dam Kristensen i går aflyste et længe planlagt møde med pressen for ikke at blive mistænkt for at gøre mærket til valgflæsk.
Dyrenes Beskyttelse indleder i dag en kampagne for ØF-grise og imod ØV-grise.
De sidstnævnte er i flertal. Det er dem, der går på tremmer, har for lidt plads og bider hinanden i halen, så der kommer betændelse og bylder i kødet. Deres mødre står fikseret i sostaldene hele livet.
ØF-grisenes mødre bliver sluppet løs i halm, når de er fire uger henne, hvis de ikke ligefrem går på friland. Grisene har fast gulv og halm og mere plads at røre sig på.
Kampagnen opfordrer forbrugerne til at se efter ministeriets kvalitetsmærke, det økologiske mærke eller foreningens eget mærke "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse".

Valgløfter
Men først og fremmest er opmærksomheden rettet mod salmonella, både i svinekød og æg. Den konservative fødevareordfører, Lene Espersen, kalder det "vanvid", at man kun vil kontrollere fem procent af de danske svinebesætninger for salmonellatypen DT 104, som er særlig farlig, fordi man ikke har midler imod den, og fordi den kan springe fra en type dyr til en anden.
Fødevareministeren lovede på et vælgermøde i begyndelsen af ugen, at al salmonella vil være væk fra danske fødevarer om tre år.
Og onsdag kunne han, mere konkret, love at sætte skub i bekæmpelsen af salmonella i æg - det største akutte problem med 3.500 indberetninger i 1997 og et formodet antal infektioner, der er 10-20 gange større.
Fjerkræproducenternes formand, Martin Merrild, synes ikke det er klogt at love udryddelse af salmonella.
"Vi er blevet skuffede gang på gang," siger han.
"Da vi lavede handlingsplanen for slagtefjerkræ i 1989, troede vi på en løsning i løbet af kort tid. Vi fik også en vældig fremgang. Men så kom tilbagefaldet i 1993."
"Når vi tror det hele er renset, dukker der pludselig en infektion op igen, som ingen kan sige, hvor kom fra. Hønsene kan gå med en infektion, vi ikke kan finde, før den pludselig dukker op ude hos kyllingerne. Der er mange mennesker, der har været ved at køre ned på det her. Somme tider ser det hele håbløst ud."

Pyramideproblemet
Det store problem i fjerkræbranchen, både med kød og æg, er produktionspyramiden.
Al opdræt af forældredyr kommer fra flokke på 2-3 store virksomheder. Det største er Tybjerg Kontrolhønseri og det var her en salmonellaepidemi slog benene væk under handlingsplanen sidste sommer.
Siden september er halvdelen af forældredyrene i Danmark slået ned, siger fuldmægtig Søren Abildgaard i Fødevareministeriet. Det gik så hårdt ud over den danske produktion, at man var nødt til at importere rugeæg og stadig må gøre det indtil maj. Anklagen mod Henrik Dam Kristensen går ud på, at han erklærede time out og lod en række besætninger fortsætte ægproduktionen og leveringen af æg til butikkerne, selv om myndighederne vidste, at besætningerne var smittet fra pyramidens top og derfor kunne have krævet, at flokkene blev slået ned eller, at alle æg fra disse besætninger blev varmebehandlet - med det resultat, at der var blevet mangel på æg i butikkerne, og at branchen havde lidt store tab.
Nu er salmonellaen i pyramidens top under kontrol igen. Den nye handlingsplan går ud på, at æg fra alle producenter skal testes hver niende uge. Hvis der bliver fundet salmonella, skal alle æg fra besætningen gå til de fabrikker, der laver varmebehandlede, pasteuriserede produkter til fødevareindustrien. Det får producenterne ingen erstatning for.
Hvis en besætning skal slås ned, eller æg og foder skal destrueres, får avleren erstatning. Desuden får han erstatning for sit drifttab i den periode, produktionen afbrydes - op til 24 uger. Producenten skal dog dække 20 procent af drifttabet selv. Hvis der bliver fundet salmonella i samme besætning en gang til, forhøjes selvrisikoen til 35 procent. Og tredje gang til 50 procent.
Martin Merrild finder det helt naturligt, at handlingsplanen blev afbrudt i den periode, hvor der var så meget salmonella, at man ikke kunne sende alle æg til varmebehandling. Og han mener ikke, man kan decentralisere branchen og gøre risikoen for smitte fra pyramidens top mindre, uden at det går ud over konkurrenceevnen.

Danmark sent ude
- Men når svenskerne kunne løse problemet, hvorfor gør I så ikke det samme?
"Det gør vi da også. Vi er ikke helt ubegavede. Det er de samme ting, vi gør. Vi prøver at holde salmonellaen ude i alle led af produktionen og gør mest ud af det i toppen af pyramiden. Der er ikke andre veje," siger Martin Merrild
Det bekræfter direktør Knud Børge Pedersen, Statens Veterinære Seruminstitut.
"I Sverige fik man et alvorligt udbrud i Alvesta i 1952. 90 mennesker døde og 9.000 blev syge. Fra da af erkærede Sverige salmonella krig. Man ville ikke risikere en gentagelse.I Danmark var vi sent ude. Man mente at salmonellainfektioner fra fødevarerne var en pris, vi simpelthen var nødt til at betale for at have et intensivt landbrug med lave fødevarepriser."

Gør ikke for meget
Knud Børge Pedersen har været i arkivet og fundet en rundskrivelse frem fra Veterinærdirektoratet i Landbrugsministeriet til alle landets dyrlæger, hvor man så sent som i november 1983 direkte siger til dem, at de skal lade være med at træde i aktion, hvis der bliver fundet salmonellabakterier i dyrene, foderet osv., uden at det er hovedårsagen til, at dyrene bliver syge!
Dyrlægerne fik at vide at ganske vist skulle "salmonellatrykket mod den animale og humane population holdes nede på et rimeligt niveau," men "strukturændringer i husdyrbruget og de seneste års erfaringer viser klart, at forbrug af samfundets ressourcer i forbindelse med administration af salmonellabekendtgørelsen ikke må overdimensioneres." Danmark begyndte først at gøre mere ved sagen i slutningen af 80'erne. Og alvoren gik først for alvor op for danskerne, da 550 mennesker blev syge af salmonella i svinekød i forsommeren 1993, siger K. B. Pedersen.
Der er 40 års forskel på Danmark og Sverige, og det betyder både et større salmonellapres fra det omgivende miljø og et efterslæb med uddannelse og holdningsændring, påpeger K.B. Pedersen.
"Alle der har med landbrug og fødevarer at gøre ville hellere end gerne løse salmonellaproblemet her og nu, men der findes ingen nemme løsninger. Det er en kæmpe oprydningsopgave. Så det vil tage tid og koste mange penge," siger K.B. Pedersen, der ligesom Martin Merild mener, at hovedproblemet er produktionspyramiden.
"Alle skal ændre adfærd. Men ligegyldigt, hvor hygiejnisk man indretter sin produktion, bliver man ramt, hvis man får salmonellaen ind i avlsleddet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu