Læsetid: 11 min.

Den dobbelte Thorkild

7. februar 1998

Indenrigsminister Thorkild Simonsen har fået én opgave: Han skal sælge regeringens udlændingepolitik, så Nyrup kan vinde årets folketingsvalg. I denne uge var han i Jylland for at overbevise fremmedangste sønderjyder og multikulturelle århusianere

Mor! Stem dansk - tænk på mig". Den lille pige på genforeningsplakaten kigger bedende ud på tilhørerne i salen på Folkehjem i Aabenraa, danskhedens gamle højborg, hvor - fremgår det af andre dele af vægudsmykningen - "Vælgerforeningens social-politiske Kursus" foregik i århundredets begyndelse "under H. P. Hanssens Ledelse".
Stemningen på Folkehjem er ikke mindre dansk denne eftermiddag i februar 1998, end den var op til afstemningen om Nordslesvigs nationale tilhørsforhold i februar 1920.
Forsamlingshuset virker som det rette hjem for det udsnit af den dansk-sønderjyske folkesjæl, der er forsamlet til debat med indenrigsminister Thorkild Simonsen over emnet "Flygtningepolitik og andre aktuelle temaer". Andre aktuelle temaer er der nu ikke nogen, der berører, medmindre man regner emner som "illegale grænseoverløbere" og "kriminelle andengenerationsindvandrere" med her.
Ved lange borde med røde duge sidder hvide sønderjyder. Byens politimester - øverste chef for Baglandspatruljen, der hver dag fanger nye grænseoverløbere og menneskesmuglere - Michael Mørup Hansen er der ligesom hans forgænger Iver Møller og den lokale folketingsmand for Fremskridtspartiet Jan Købke Christensen.
Stemningen slås måske meget godt an af den 79-årige Iver Møller - grænsens vogter fra 1965 til 1988 - der efter ministerens oplæg starter med at takke for "et meget klart foredrag" og komplimentere Thorkild Simonsen:
"Det store flertal af den danske befolkning er jo af den opfattelse, at vi har fået en dygtig og handlekraftig indenrigsminister...".
Det anliggende, der har fået Iver Møller hen på Folkehjem i dag, er bekymringen i grænsekommunen Bov:
"Jeg vil bede om, at man holder en skærmende hånd over Bov Kommune," appellerer Iver Møller til ministeren. Kommunalpolitikerne i Bov har - af hensyn til flygtningene selv, forstås - bedt om, at ingen flygtninge boligplaceres i kommunen. De risikerer bare ustandselig at blive ulejliget af politiet, der fejlagtigt regner dem for illegale grænseoverløbere.
Ministeren besidder ikke handlekraft til på stedet at love, at Bov ikke skal have flygtninge, men medgiver alligevel, at der ikke er kommet nogen ufornuftige argumenter fra kommunen.
Stort set alle spørgere og debattører i salen på Folkehjem er nervøse ved "de fremmede", der "strømmer" til Danmark:
"Skal vi have mere politi ved grænsen? Jeg synes, der i den senere tid er kommet mange illegale indvandrere over grænsen...," siger en bekymret kvinde.
Thorkild Simonsen beroliger: "Det skal ikke være mindre. Jeg tror snarere, det skal skærpes."
En ældre herre konstaterer, at "vi har efterhånden fået mange fremmede til Danmark" og taler om polakker med et karakteristisk tryk på første stavelse:
"Men når der kommer muslimer til Spanien, bliver de hevet ud med det samme," fortsætter han. "Hvordan kan det være, at Spanien ikke skal tage nogen?"
Indenrigsministeren prøver ikke at anfægte, at det forholder sig, som manden, der ikke vil have flere muslimer til Aabenraa, siger. I stedet kaster Thorkild Simonsen sig ud i en redegørelse om islam og katolicisme:
"Jeg kan ikke svare entydigt på det, men jeg vil godt indrømme, at nogle af de muslimer, der kommer, er sværere at hjælpe end andre. Jeg ved godt, hvorfor Spanien gør det. Det er jo katolsk ud over alle grænser og krigen og det hele taget i betragtning..."

De fører sig frem
En ung pige synes, at hendes jævnaldrende blandt flygtninge og indvandrere "fører sig frem", når de går i byen:
"De gør ikke, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var i deres situation, nemlig at integrere sig."
"Jeg forstår godt dig. Jeg kender mange unge i Århus - også unge fremmede," forsikrer Thorkild Simonsen og taler lidt om fremmede kulturers manglende forståelse for kvinders ligestilling: "Men det er faktisk ikke flygtningene, som er værst. Det er tyrkerne."
Thorkild Simonsen er ikke en minister, der gør alt for at kunne sit stof på fingrene:
"I dag er det så vidt jeg ved fem år," siger han om den tid, der skal gå, før en indvandrer kan få familiesammenføring.
Da han skal forklare sønderjyderne, hvad et arrangeret ægteskab er, lyder det sådan her: "Det er en tyrkisk pige her i landet, som vi ikke altid ved, hvor gammel hun er, som gifter sig med en mand fra hjemlandet. Det kan godt være, det er et kærlighedsforhold, men man kan gå ud på krisecentrene og se, at det har det ikke været så længe i hvert fald..."
Han beretter engageret om sit første, uformelle ministerrådsmøde, som han netop har været til i Birmingham. Især er han imponeret over den franske justitsminister, "hvis navn jeg lige glemmer - en meget dygtig dame".
Thorkild Simonsen forklarer om kurderne fra Tyrkiet, at de "er ikke flygtninge i den forstand, at de behøver få ophold i Danmark" og bevæger sig ud i en hurtig redegørelse for det kurdiske spørgsmål:
"Det er tragisk at så store lande som Tyrkiet, Irak, Iran - og der er endda et land mere, som jeg ikke lige kan huske, hvor de bor, disse kurdere - ikke kan give dem selvstyre."
Thorkild Simonsen har allerede besvaret, hvad han kalder det "sidste spørgsmål", da mødedirigent Frede Uldall, formand for den socialdemokratiske fællesledelse i Aabenraa, alligevel giver ordet til Bayram Kizil, 25-årig restauratør, dansk statsborger af halvt tyrkisk, halvt kurdisk afstamning. Bayram Kizil vil ikke stille et spørgsmål, men opfordre ministeren til at inddrage flygtningenes og indvandrernes egne organisationer, når der skal træffes afgørelser i udlændingepolitikken.
"Vi bruger allerede de foreninger, du nævner," svarer Thorkild Simonsen, inden dirigenten lægger låg på Bayram Kizil, der tydeligvis har mere på hjerte, og ministeren skynder sig ud til bilen.

Sceneskift
To en halv time og 150 km senere er håndboldbanen i Frydenlundskolens lille sportshal i Århus ved at blive fyldt op. Ved talerstolen mellem de gule murstensvægge står formanden for socialdemokraterne i Århus Nordre Kreds, Erik Christensen, og det lokale folketingsmedlem Sonja Mikkelsen og tripper. De venter på "Thorkild" og smalltalker om, hvorvidt han kan have taget en afstikker "hjem til Edny" (som han er gift med), da han ikke er dukket op klokken 19.
Lidt derfra står Hüseyin Araç, der sad i den socialdemokratiske byrådsgruppe i Århus allerede fra 1994 til 1997, mens borgmesteren hed Thorkild Simonsen, og som nu gør det under efterfølgeren Flemming Knudsen.
"Simonsen er en retfærdig mand, der ved, hvad det handler om," forklarer han Informations udsendte i ventetiden.
"Vi er ikke urolige her i Århus, for vi kender Simonsen. Vi ved, at han har den holdning, at vores nye medborgere skal være en del af det danske samfund," siger Hüseyin Araç.
I Frydenlund-bebyggelsens betonblokke i Århus Vest bor menneskene i i syv lag. Omkring 30 procent af dem har flygtninge- eller indvandrerbaggrund - noget mindre end hvis man bevæger sig længere ud ad Viborgvej i retning mod Bispehaven eller Gellerup.
Som altid, når danskerne går til møde, bliver salen fyldt op bagfra. De forreste rækker af borde og stole i sportshallen får lov at stå tomme hele aftenen. Men her er det ikke kun danskerne, der går til møde. Blandt de små 200, der efterhånden sætter sig, er 15-20 somaliere, palæstinensere, tyrkere, kurdere og andre af dem, hvis liv og velfærd er reguleret i udlændingeloven.
Da Thorkild Simonsen otte minutter over syv indtager Frydenlundskolens sportshal, får han af den lokale socialdemokratiske formand at vide, at TV 2 Østjylland gerne vil interviewe ham i en direkte udsendelse 20 minutter i otte.
"20 minutter i otte? Da kan jeg ikke," siger Thorkild Simonsen afvisende og peger på talerstolen. Han har 40 minutters oplæg ligesom i Aabenraa, og det har han tænkt sig at holde, inden han afsætter tid til den regionale TV 2-station.

Oplægget ligner det i Aabenraa. Da han går ned til tv-holdet bagest i salen klokken 19.43, har produceren i Randers ændret rækkefølgen, så Thorkild Simonsen må vente en lille halv snes minutter, før han kommer i tv.
Imens skal Sonja Mikkelsen "udfylde tiden". Det gør hun ved at tale om regeringens kuldsejlede somalier-handel fra sommeren 1997 og udsigten til, at det nu alligevel lykkes at lave en aftale om bistand til Somalia, så afviste asylansøgere - og måske også anerkendte flygtninge - kan sendes retur.
Hjælp
Da Sonja Mikkelsen har trådt vande om Somalia i syv minutter, kigger hun over mod tv-holdets projektør:
"Nu ved jeg ikke, om Thorkild snart er færdig," siger hun hjælpeløst.
Men interviewet med "Thorkild" er end ikke begyndt.
Så henvender hun sig til "et af vores byrådsmedlemmer, Hüseyin", der ikke lader sig det sige to gange og målbevidst indtager talerstolen:
"Jeg er meget glad for, at vi snakker med hinanden i stedet for om hinanden," improviserer Hüseyin Araç.
"Folk i Danmark, folk i Århus har store forventninger til Simonsen. Og ikke kun store, men forskellige forventninger til Simonsen. Der var nogle, der troede før kommunevalget, at når Simonsen kommer, så skal han nok tage pisken og slå alle dem, der ikke opfører sig ordentligt. Men så er der også nogle, der som mig kender Simonsen og forventer, at nu kommer der nogle regler, retningslinjer, som folk vil rette sig efter," siger Hüseyin Araç.
Lidt i otte er tv-holdet færdig med ministeren, som gør sig klar til at besvare spørgsmål.
Det første kommer fra en midaldrende herre, Hans Kramer, og ligner spørgsmålene fra Aabenraa. Også han taler om de illegale grænseoverløbere:
"Jeg var så enfoldig at tro, at når de kom hertil, så ville de blive afvist ved grænsen. Nu forstår jeg, at de bliver bragt til Sandholmlejren, hvor de får mad, tøj og lommepenge og efterhånden langsomt sluses ud i samfundet uden at man har styr på, hvem de er, og hvor de kommer fra. Er det rigtigt?"

Hvor mange millioner?
Hans Kramer har talt sig varm:
"Og hvor længe tror du, at landets økonomi kan holde til den tilstrømning, der foregår - selv med de såkaldte stramninger? Kære Thorkild Simonsen, hvor mange skal vi have? En million? To millioner? 10 millioner?" spørger han ned i den trådløse mikrofon, som han har et solidt greb om.
Her trækker Thorkild Simonsen grænsen. De forøgede politistyrker skal først og fremmest anholde menneskesmuglerne:
"Så er man nødt til at skille dem ud, som er flygtninge - uanset om de er kommet her via menneskesmuglere - så de får en ordentlig behandling," siger ministeren kategorisk.
Hans Kramers vrede spørgsmål viser sig at være fremmedangstens sidste pip denne aften.
Næsten alle de følgende indlæg kommer fra flygtninge, indvandrere eller danskere, der arbejder med flygtningeintegration.
Merete Fjord har arbejdet med flygtninge i flere år, fortæller hun, og "vil godt lige sige, at jeg har mødt meget få flygtninge, hvor det kun har taget seks måneder at få behandlet deres asylsag".
"Jeg har fået den oplysning, at man fra et gennemsnitstal på 2,2 år inden for to år er kommet ned på et gennemsnitstal på seks måneder. Og jeg er selvfølgelig enig i, at det er urimeligt, at nogen skal sidde og vente i fire fem år og så få at vide, at nu skal de ud af landet," siger Thorkild Simonsen og lover at undersøge forholdene omkring sagsbehandlingstiden i asylsager.

Penge til våben
En somalier på bageste række "har mange spørgsmål til Thorkild Simonsen". Blandt andet kan han ikke forstå, at den danske regering forhandler om bistand med "dem, jeg har løbet fra" i Somalia:
"De får mulighed for at købe flere våben og slå mange andre ihjel," siger somalieren, der netop har fået "omkring 35 henvendelser fra mine landsmænd", der har fået afslag på at få forlænget deres opholdstilladelse som led i Udlændingestyrelsens nye forsøg på at hjemsende somaliere, der har fået asyl i Danmark.
"Hvornår skal de sendes ud? Og hvor skal de sendes hen?" vil han godt vide.
Thorkild Simonsen erklærer sig enig med spørgeren:
"Jeg giver dig ret i, at der skal på ingen måde sendes penge fra Danmark til klanledere. Jeg er klar over, at mit kendskab til Somalia kan selvfølgelig ikke hamle op med dit. Dog har vi et par eksperter ansat i Udlændingestyrelsen, som faktisk kender afrikanske forhold. Og jeg har flere gange fået instruktion i, hvad der foregår dernede. Jeg tror ikke, det bliver let indtil videre at regne med, at der bliver fred i området... desværre."
Somalierne risikerer åbenbart ikke at blive sendt hjem...

Ministeren ved ikke alt
Hicham Chouceir, formand for Multikulturel Forening, glæder sig over "mange gode, positive elementer" i regeringens udlændingeudspil, men er utilfreds med tre ting: den lave integrationsydelse, stramningen af familiesammenføringsreglerne og forbudet mod, at asylansøgere gifter sig:
"Det er meget, meget negative elementer," siger han og henviser til kritikken fra direktøren for Det Danske Center for Menneskerettigheder Morten Kjærum.
Thorkild Simonsen vrisser lidt ad folk, der er "specialister i menneskerettigheder, altså efter egen mening":
"Det lytter vi så til et stykke hen ad vejen," siger ministeren, men må dog medgive, at "det med giftermål" godt kan være et problem.
Karin Christiansen, der også har arbejdet med flygtninge kritiserer, at ældre indvandrere sættes ned på folkepensionsniveau - uden dog at have adgang til den boligydelse, den dækning af tv-licens eller andre ting, som danske pensionister får.
"Jeg kender ikke de regler, som du nævner - en minister kender ikke alt - om 67 år og nedsat ydelse. Når du siger det, skal det nok være rigtigt. Skriv et brev. Det er meget bedre. Jeg kan jo ikke klare det hele her og nu. Jeg vil meget gerne have et brev fra jer. Så har jeg en mulighed for at lære af det," svarer Thorkild Simonsen.

Humanistisk ansvar
En ung, dansk kvinde mener, at "Socialdemokratiet bærer et meget stort ansvar i dag for at forsvare humanistiske værdier":
"Som socialdemokrati er I i høj grad opinionsdannende ude på arbejdspladserne og ude i de små samfund. Det duer altså ikke, at I for meget lefler for Pia. I må fandeme ud og forsvare humanistiske værdier," siger kvinden, som ikke kan forstå, hvordan myndighederne vil kontrollere, om et ægteskab er arrangeret.
"Jeg kan love, at der ikke er nogen af os, der sidder heroppe, der lefler for den nævnte person," svarer Thorkild Simonsen, der her i Århus synes at have en mere nuanceret holdning til arrangerede ægteskaber, end han havde i Aabenraa fem timer tidligere. Nu vil han nemlig ikke gribe ind over for arrangerede ægteskaber generelt. Regeringens udspil er ikke udtryk for en "generel holdning til alle arrangerede ægteskaber", forklarer han:
"Selvfølgelig er det ikke det. Der er også arrangerede ægteskaber i Danmark. Selv i 1998."
Thorkild Simonsen må løsrive sig fra sine multikulturelle århusianere for at komme "hjem og passe mit arbejde i København".
"Jeg kunne fortsætte her længe. Jeg tror ikke, jeg er dygtig nok til at svare på alle de sagkyndige spørgsmål, der findes fra jer, der kommer fra andre lande. Sjældent har jeg hørt nogen, der i den grad tager fat på problemerne nedefra, så kan selv en minister - men han er jo også lidt gammel nu - komme i knibe," slutter ministeren en halv time bagud i forhold til tidsplanen, inden klapsalver - ikke spor mindre velvillige end eftermiddagens applaus i Aabenraa - følger ham ud til bilen og de spejlblanke veje til Tirstrup Lufthavn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her