Læsetid: 7 min.

Døgnets nyheder

5. februar 1998

EU fordømmer bo-sættelser i Jerusalem
*Israels indenrigsministerium godkendte tirsdag byggeriet af 123 nye jødiske boliger i et arabisk kvarter i Øst-jerusalem. Den britiske regering, der i øjeblikket har EU's formandskab, betegnede beslutningen som "meget uhensigtsmæssig" med henvisning til samtalerne om en fredsløsning mellem det palæstinensiske selvstyre og Israel.
"Beslutningen er meget uheldig, idet den kommer samtidig med, at USA og det internationale samfund er igang med nye bestræbelser på at få en fredsløsning i stand," sagde talsmanden for det britiske udenrigsministerium, Derek Fatchett.
Den britiske regering sagde samtidig, at den på EU's vegne nu vil tage kontakt med Israels regeringsleder, Benjamin Netanyahu, for at opfordre ham til at trække tilladelsen til byggeriet af de 132 boliger tilbage. Det israelske ministerium havde allerede i juli godkendt byggeriet af 70 bosættelser i området og offentliggjort en liste over byggerier, som den jødisk-amerikanske millionær Irving Moskowitz, en stor donor til Israels højrefløj, planlægger.
Nissim Zvili, medlem af Arbejderpartiet, fordømmer beslutningen, som han kalder for "uheldig, farlig og uansvarlig". "Denne beslutning kan få fredsprocessen til at eksplodere og vil skade forbindelserne til USA på et tidspunkt, hvor samarbejde er vigtig for Israel på grund af krisen," sagde han.

Estland venter stadig på NATO
*Estland er efter skuffelsen over ikke at have været med i NATO's første udvidelsesrunde ved at rejse sig og arbejder nu målrettet på at komme med i næste runde. Det sagde Estlands udenrigsminister, Toomas Hendrik Ilves, i går under sit officielle besøg i Danmark. Toomas Hendrik Ilves sagde også, at den tidligere sovjetrepublik, som rev sig løs og erklærede sig uafhængig i 1991, dag for dag har fået et bedre forhold til Rusland.
"Vi har underskrevet en række protokoller med Rusland, men mangler stadig den overordnede samarbejdsaftale, der sætter dem ind i en helhed," sagde Toomas Hendrik i følge Ritzaus Bureau. Forholdet mellem Estland og Rusland er også blevet mindre anspændt, efter at esterne har lempet på nationalitetskravene til den russiske minoritet i landet.

Langtidssyge lades i stikken
*Kommuner tvinger syge personer til at raskmelde sig før tid, skriver Politiken onsdag. De langtidssyge er for raske til at få sygedagpenge og førtidspension, men de kan heller ikke kan få understøttelse, fordi de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at de enten begynder på arbejde mens de stadig er syge eller ender på bistandshjælp.
"Reelt er kommunerne med til at skubbe de langtissyge længere ud ad udstødningsslisken," siger SID's socialrådgiver, Gunvor Auken, til Politiken. Socialminister Karen Jespersen (S) vil nu gribe ind overfor kommunerne.

Algeriet reagerer hårdt på EU-kritik
*Algeriets udenrigsminister, Ahmed Attaf, rejser alligevel ikke til London for at for at diskutere den blodige konflikt i Algeriet med EU's udenrigsministre.
I følge den algeriske avis Le Matin skyldes aflysningen, at det britiske EU-formandskab har beskyldt Algeriet for at "ville torpedere dialogen mellem EU og Algeriet". Med den algeriske udenrigsministers aflysning af mødet er "dialogen" mellem EU-landene og Algeriet om ikke "torpederet" så ihvertfald midlertidigt sat i bero.

Højere arbejdsskadeerstatninger
*Ansatte, der rammes af en arbejdsulykke, skal fremover også have udbetalt penge for arbejdsmarkedsbidraget oven i det fastlagte beløb for tabt arbejdsfortjeneste, fastslår en netop afsagt Højesteretsdom.
Dommen er meget principiel og kommer til at betyde, at ansatte, der har været udsat for en arbejdsulykke fremover får forhøjet deres samlede udbetaling med det pågældende beløb. Sagen var anlagt af fagforbundet Dansk Metal overfor landets forsikringsselskaber gennem Skadesforsikringsselskabernes Landsforening (SKAFOR).

USA og FN afviser Saddam Hussein
*Både USA og FN afviste prompte Saddam Husseins nyeste udspil i går. Irak lægger op til, at alle 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet skal vælge fem våbeninspektører hver. Videre skal de 21 medlemmer af FN's særlige Irak-kommission hver udpege to medlemmer. Disse kan så få lov at inspicere de otte "præsidentpaladser" indenfor en periode på en måned. Fra den amerikanske ledelse lød svaret, at man afviser alle irakiske forhandlingsløsninger, der ikke sikrer FN's våbeninspektører (UNSCOM) fri adgang til alle fasciliteter i Irak - uden forhåndsbetingelser.
"Vi vil overveje alle ideer i den ånd, at det er vores overbevisning, at UNSCOM skal have uhindret adgang overalt - uden forhåndsbetingelser," sagde talsmand for Det Hvide Hus Mike McCurry.
Samtidig med det irakiske udspil kom Ruslands præsident Jeltsin med et overraskende udfald mod USA's Irak-politik: "Præsident Bill Clintons handlinger kan føre til en verdenskrig. Han optræder for frækt her," sagde Jeltsin.

Arbejdsminister advarer mod flaskehalse
*En lang række brancher vil opleve flaskehalsproblemer i den kommende tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft forudser en rapport fra Arbejdsmininsteriet. I følge rapporten kan der ventes flaskehalsproblemer social- og sundhedssektoren, undervisningssektoren, i bygge- og anlægsvirksomheder, i jern- og metalindustrien samt på edb-området. Manglen på arbejdskraft har endnu ikke ført til øget lønpres.

Mangel på praktikpladser
*Unge tvinges til at afbryde deres uddannelse, fordi der mangler praktikpladser, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet. Det er især på de tekniske erhversuddannelser, at der er mangel på pratikpladser og undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) opfordrer arbejdsgiverne til at sørge for at de unge kan gennemføre deres uddannelse.
"Der er alvorlige flaskehalsproblemer på vej, specielt på de tekniske områder. Arbejdsgiverne må derfor kende deres besøgelsestid og sørge for, at vi i det mindste får udviklet den arbejdskraft, som er villig og parat," siger undervisningsministeren.
Fra arbejdsgiverside ser man ingen grund til panik, men er villig til at "drøfte situationen," lyder der fra Dansk Arbejdsgiverforening. 8.436 unge mangler i dag en praktikplads.

Blodigt 50- års jubilæum
*Sri Lanka fejrede onsdag 50-året for østatens selvstændighed, men festlighederne blev skæmmet af den politiske vold, der siden begyndelsen af 1980'erne har bremset landets udvikling og kostet over 50.000 mennesker livet.
Oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre rettede onsdag et morter-angreb på byen Batticalao på den østlige del af øen, hvor mindst 20 mennesker blev såret. I en række andre byer angreb Tigrene militære installationer, men der var ingen oplysninger om sårede. Præsident Chandrika Kumaratunga havde også den politiske vold og det politiske kaos i landet som hovedtema for sin tale: "Vi har ikke formået at bygge en stat, siden vi i 1948 fik vores selvstændighed fra Storbritannien," sagde præsidenten. Hun opfordrede landets befolkning til at gøre en aktiv indsats for at gøre en ende på den 14 år lange borgerkrig mellem landets tamilske, hinduistiske mindretal og flertallet af buddhister.

Kina og menneskerettighederne
*Når udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) får besøg af Kinas viceministerpræsident Li Lanquing i midten af februar, vil menneskerettigheder være på programmet.
"Vi skal diskutere en bred vifte af emner - blandt andet den finansielle krise i Asien og menneskerettighedssituationen i Kina," sagde Niels Helveg Petersen på et pressemøde i går. Udenrigsministeren fastholder at "der er sket en væsentlig forbedring af menneskerettighederne i Kina", siden Danmark sidste år gik i spidsen for en fordømmelse af Kina, selvom flere menneskerettighedsorganisationer påpeger det modsatte.

Regeringen slipper for en næse
*Folketingets finansudvalg besluttede onsdag at sende en skriftlig irettesættelse til udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) og indenrigsminister Thorkild Simonsen (S), fordi de to ministerier præsenterede udvalget for ufyldestgørende oplysninger, da Folketinget i oktober sidste år skulle bevilge penge til at sende seks brugte flygtningelandsbyer til Polen.
Regeringen oplyste dengang, at flygtningelandsbyerne hver havde en værdi på omkring syv mio. kr. Senere viste det sig, at flygtningelandsbyerne kun var omkring 1,5 mio. kr. værd i reel handel.
"Der vil blive tale om en slags irettesættelse, som gør det klart, at finansudvalget skal have fyldestgørende oplysninger, når vi skal tage stilling til bevillinger," siger SF's finansordfører, Jes Lunde til Ritzaus Bureau.
Den borgerlige opposition og SF havde varslet en større næse ved at skrive en mere formel beretning om sagen.

Gebyrer for adoptivforældre
*Et folketingsflertal vil forsøge at tvinge regeringen til at nedsætte et kursusgebyr på 5.000 kr. i forbindelse med ægtepars adoption af udenlandske børn.
Under førstebehandlingen af et lovforslag fra regeringen i folketingssalen onsdag lagde Venstre, de konservative og SF op til et fastsætte lavere kursusgebyr. Fremskridspartiet og Dansk Folkeparti vil have kurset gjort enten helt gratis eller også frivilligt.

Tvivl om Nagornyj-Karabakh's fremtid
*Med Armeniens præsident, Levon Ter-Petrosjans tilbagetræden i går er der skabt fornyet usikkerhed om udsigten til fred mellem de to kaukasiske republikker Armenien og Aserbajdsjan, der i 10 år har ligget i strid om den armensk-befolkede enklave - og selverklærede republik - Nagornyj-Karabakh i Aserbajdsjan.
"Den politiske krise vil helt sikkert komplicere tingene i området. Samtidig er krisen et udtryk for, hvor stor indflydelse indbyggerne i enklaven har på armensk politik," siger lektor Thomas Petersen, Aarhus Universitet, til Ritzaus Bureau.
I 1997 blev der ellers skabt håb om en snarlig løsning på konflikten, da Levon Ter-Petrosjan, under stærkt internationalt pres, erklærede sig villig til at opgive kravet om, at Nagornyj-Karabakhs fremtidige status skulle være en del af en "pakkeløsning" på konflikten.

Verden fordømmer henrettelse
*FN's højkommissær for menneskerettigheder, Mary Robinson, kritiser skarpt henrettelsen i USA af Karla Tucker, som var dømt til døden for dobbeltmord.
"Jeg har fuld sympati med mordofrenes familier, men den enes død retfærdiggør ikke den andens," sagde hun efter henrettelsen.
Karla Tucker blev henrettet med en dødelig inssprøjtningklokken 01.30 i nat dansk tid.
Den amerikanske højesteret afviste i sidste øjeblik to appeller, der var sendt ind i hendes navn, og der kom ikke en sidste øjeblik opringning fra Texas' guvernør, George Bush, der havde muligheden for at udsætte henrettelsen i 30 dage.
På årsmødet i fjor i FN's menneskerettighedskommission, hvor USA aktivt har presset på for en fordømmelse af andre lande for krænkelser, blev lande, som fortsat har dødsstraf, opfordret til at overveje at suspendere denne form for sanktion.
Robinson erklærede, at afskaffelse af dødsstraf højner den menneskelige værdighed og udvider respekten for menneskerettighederne.

Redigeret af
Manja Sørensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her