Læsetid: 5 min.

Drager og andre frie fugle

27. februar 1998

Piger i 11-13 års alderen anses traditionelt for at være gode læsere. Gode bøger til aldersgruppen hænger imidlertid ikke på træerne

Pigebøger
C.G. Jung har forlængst - med støtte i folkefortællingernes mytiske univers - fastslået, at vi hver har et andet jeg, en skygge, en fortrængt og skjult personlighedsdel, som vi ofte ikke vil være ved. Det havde H.C. Andersen også ifølge den nyeste tegnefilmversion af det evige tema om eventyrforfatterens uudgrundelige personlighed, en fremstilling der især bygger på hans eget eventyr Skyggen.
I Ragnhild Bach Ølgaards tredje roman Vandslottet har ikke blot hovedpersonen, prinsesse Stjerne, et alter ego i køkkenpigen Maria, der i virkeligheden er hendes halvsøster (en af kongens utallige uægte børn), men også hendes fætter, prins Jason ved slottet Dodona, har en skjult og forstødt tvillingebror med et vissent og forkrøblet ben.
Han bliver ved fødslen gemt af vejen for ikke med sit misdannede ben at kaste skygger over den royale begivenhed, men netop ved denne fortrængning bliver han omformet til slottets onde samvittighed. Han vokser op alene på loftet, og fra sit skjul kan han overvåge og betragte alle beboere på slottet, hvor hans fortrængte tilstedeværelse hviler som en skygge af ond skæbne, tydeligst bemærket af den besøgende Stjerne: "hun havde en følelse af noget mørkt og truende, som hængedynd. Noget man kunne synke ned og forsvinde i for altid."
Kun ved at finde og erkende vor anden halvdel, kan vi gøre skyggen til en del af os selv, ved vi: Da broderen er fundet frem, fortrængningen løst, og alt er blevet godt, siger Jason således: "Nu føler jeg, at du altid har været der, og at jeg har fundet noget, jeg manglede." Og det hedder et andet sted, at "Tvillinger skal være sammen. De er to halvdele."

Ugeblads-pigeoprør
Forestillingen om to halvdele, der hører sammen og danner en helhed, går igen i andre af Bach Ølgaards bøger, især i den foregående, Ulykkerne og miraklerne, og det understreges i den armring, tvillingen Arieste forærer Stjerne, to slanger der snor sig om hinanden og holder en blå sten mellem deres tunger.
Optagetheden af det mytiske viser sig også i personnavnene, der minder om græske helte og guder og navne fra de ældste myter om Sol, Måne og Stjerne (Solman, Månefugl, Stjerneskær), samt i geografien: Vandslottet, der ligger mod vest, hvor det altid regner - slottet Dodona, der ligger mod syd, hvor solen altid skinner osv.
Der er glimt af god fortællekunst i historien, men den er mest præget af triviallitteraturens tyndslidte klicheer om godhjertede, men temperamentsfulde prinser og iltre prinsesser, der skal opføre sig pænt og undgå at grise sig til: "Gispende holdt hun sig for munden og opdagede pludselig, at hun stod og bed i sine negle. Det var strengt forbudt, men hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre."
En komisk anakronisme af ugeblads-pigeoprør og et forsøgsvis middelalderligt eventyrunivers, hvor det mytiske stof lægger sig som en legitimeringsfernis over en slap historie om skæbne og opvækst, en historie præget af løse ender og en løs opbygning.

Peter Pan og dragerne
En levende fortælling der gnistrer af personlighed og originalitet er norske Klaus Hagerups Drager skal flyve.
Ellen oplever mangt og meget i sin lidt ensomme flakken omkring, bl.a. møder hun den mystiske Frederik Frederiksen, der hele tiden skifter skikkelse, og de sære drageflyvere doktor Brise, doktor Storm og doktor Kuling.
Pigens let besynderlige omgivelser og hendes overbærende facon over for deres besyndeligheder er pragtfuldt beskrevet, og Hagerup afslører herunder en særlig flair for voksenverdenens hverdagspsykologi og børns flegmatiske tålmodighed overfor den. Historien er poetisk og smukt skrevet, en moderne og dog klassisk pastiche over Alice i Eventyrland iblandet ekspliciteret Peter Pan-tematik. Drømme, både mareridt og ønskedrømme, behersker pigens verden og understreger hendes - og dermed læserens - usikkerhed over for virkelighed og fantasi.
Hun taler en del om at forstå uden at forstå, at man forstår, og historien bindes sammen af de enkelte vers i et digt af den danske digter Morten Nielsen om alt det der ikke lige er til at gribe. Digtet ender:

Har jeg selv været vendt imod
andet i aarevis,
har jeg handlet med dyrere
Ting, jeg har givet til Pris,
og er jeg en Dreng paa tolv
eller enogtyve?
- Sommeren kommer, og
Bolden skal flyve og flyve -

Drager skal flyve er en usædvanligt vellykket børnebog, fordi den taler med en ægte barnestemme tilhørende en pige på vej fra at være barn til at blive ung og voksen, og behandler væsentlige eksistentielle problemer i en smuk kunstnerisk form.
Grønøjede oprørere
Lille Fugl af engelske Karen Cushman og Kys, kærlighed og kulde af Bodil Cold-Ravnkilde har begge den selvsikre, lidt selvoptagne, men ukuelige pigetype som heltinde. At de begge - ligesom Ølgaards Stjerne - har grønne eller grønlige øjne, kan desværre kun understrege tilbøjeligheden for det klicheagtige.
Men alligevel hæver især Cushmans 1200-tals skildring sig over dette niveau: En fingeret dagbog, skrevet af en landadelsdatter, hvis tilværelse er en vekslen mellem hverdagens kedsomhed og de jævnlige festers grænseløse udskejelser.
Der er megen saft og kraft i skildringen, og den grønøjede vildkat ender næsten med at blive tæmmet, men dog uden at tabe sommerfuglestøvet på vingerne.
Pigen omgiver sig med fugle i bure og sammenlignes selv med en fugl, der kaster sig mod sit burs tremmer, ligesom hendes kælenavn er Lille Fugl. Også hun vil flyve frit, men ender med at tilpasse sig, symboliseret i hendes viden om, at de duer, hun slipper løs til sidst, vil vende tilbage til burene snart igen.
Pigen Lotte i Kys, kærlighed og kulde sendes til slægtninge på Svalbard for at komme over tabet af sin mor to år tidligere.
Her møder hun livets barske realiteter i kampen med naturen, og noget af den skal af hårdhed, hun omgiver sit følsomme sind med, brydes ned, og hun finder ind til de blidere følelser hos sig selv. Titlen er misvisende, for der er hverken megen kys eller kærlighed, men nok kulde i historien, og dialogen virker ofte kunstig og gammeldags.

*Ragnhild Bach Ølgaard: Vandslottet. 203 s., 198 kr. Modtryk
*Klaus Hagerup: Drager skal flyve. Oversat fra norsk af Susanne Vebel. 164 s., 198 kr. Høst
*Bodil Cold-Ravnkilde: Kys, kærlighed og kulde. 110 kr, 148 kr. CDR
*Karen Cushman: Lille fugl. Oversat fra amerikansk af Arne Herløv Petersen. 164 s., 188 kr. CDR

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu