Læsetid: 2 min.

Eksperter forsvarer USA's ret til at handle

17. februar 1998

Professor i folkeret mener, at Helveg er lige lovlig kreativ, når han hævder, at FN's Irak-mandat er i orden

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) er "lige lovlig kreativ", når han mener, at en gammel FN-resolution fra 1990 giver Danmark mandat til at gå i krig med Irak, siger Danmarks førende ekspert i folkeret, Frederik Harhoff, til Information.
Mandatet er for gammelt og blev givet i en helt anden historisk situation, vurderer Harhoff.
To resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd er i fokus. Dels Resolution 678 fra den 29. november 1990, der autoriserer alle stater, der samarbejder med Kuwaits regering, til at bruge magt til at fordrive de irakiske styrker og genoprette fred og sikkerhed i regionen. Og dels Resolution nummer 687 fra den 3. april 1991, der indførte våbenhvile med Irak - men forpligtede Irak til at udlevere alle masseødelæggelsesvåben.
Helveg Petersen sagde på et pressemøde i går, at med Iraks overtrædelse af våbenhvileresolutionen falder man tilbage på den ældre resolution 678, som gav mandat til angreb på Irak.
Harhoff siger imidlertid, at resolution 678 ikke "er et sikkert grundlag for en ny militær aktion: "For det første er den syv år gammel, og det er alt for meget. En aktion er tvivlsom, hvis man skal bruge så gamle resolutioner.
"For det andet blev den vedtaget i en specifik historisk situation med henblik på at få smidt Irak ud af Kuwait.
"For det tredje siger våbenhvileresolution 687, at Sikkerhedsrådet forbeholder sig ret til senere at bestemme hvilke magtmidler, der skal bruges for at sikre, at netop denne resolution opretholdes".

Jura ikke relevant
Professor Bertel Heurlin fra Dansk Udenrigspolitiske Institut, DUPI, siger imidlertid til Information, at juraen reelt er ikke er vigtig:
"Det afgørende er det politiske. Eftersom USA er den stærkeste magt i verden, er bliver den amerikanske tolkning af folkeretten den afgørende, når der er tvivl".
Harhoff giver Heurlin ret, idet han understreger, at der ikke findes procedurer for at afgøre uenighed om fortolkning af Sikkerhedsrådets resolutioner: "Sådan er betingelserne i en politisk meget anspændt situation. Man kan synes, at det er ulækkert, men sådan er det. "Det er en afspejling af de reelle magtforhold. Det er de politiske forudsætninger hvorunder Sikkerhedsrådets resolutioner anvendes", siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu