Læsetid: 3 min.

Endelig kunder i Ørestadsbutikken

26. februar 1998

Præsentationen af Ørestad City i går blev en begivenhed fuld af åbne spørgmål

DISPOSITIONSPLAN
Pressemødet om det nye cityområde foregik i Bella Centret, midt på Ørestadens arealer langs Amager Fælled. Og siden var der bustur ud af den nye Ørestads Boulevard. Langs den fredede savanne, tværs over motorvejen til Sverige og den nye S-togsbane, og ud at vende ved minimetroens kommende servicenterområde.
Biltrafikken er allerede i gang mellem København og Kastrup. S-toget kommer til sommer, og de første søjler under Ørestadens svævende minimetro står allerede tydeligt at se i landskabet. Fra årtusindskiftet kan man også købe billetter til skovtursbanen.
De ydre trafikale rammer for Ørestaden begynder med andre ord at tegne sig i virkelighedens verden. Så næste fase for Ørestadsselskabet bliver at få solgt grundene udenom, med et proveny som skal betale anlægget af minimetroen. Og så efterhånden se husene skyde op i horisonten.
Præsentationen af dispositionsplanen for de første 5-600.000 kvadratmeter bebyggelse afstedkom imidlertid flere spørgsmål end oplysende svar.

Åben by
"Hvem skal kunderne stjæles fra til det nye storcenter?" spurgte én.
"Jamen ikke fra nogen," svarede Københvns overborgmester, der er næstformand for Ørestadselskabets bestyrelse - "hverken fra handelen i Københavns indre by eller fra Amager Centret. Fra Malmø måske, men det er mest helt nye kunder, der er tale om."
"Altså et merforbrug som markedsgrundlag?" spurgte en medarbejder fra Erhvervsbladet, men fik ikke noget markant svar.
Bebyggelssprocenten er omkring 200. "Men hvor mange mennesker skal der bo i området?" spurgte Informations udsendte.
"Det kommer an på lejlighedernes størelse," svarede repræsentanterne fra Thorkild Kristensen Koncernen og Steen & Strøm, som tilføjede, at antallet af underjordiske parkeringspladser af samme grund også er et åbent spørgsmål.
Næste spørgsmål gik derfor på, om første fases 80.000 kvm storcenter i virkeligheden er kalkulereret, så det kundemæssigt er uafhængigt af nybyggede kontorer og boliger på stedet. Og det var rigtigt forstået, selv om det strider mod erfaringer fra andre storcentre i regionen - City 2 for eksempel, som først balancerede økonomisk, da Høje Tåstrup og omegn blev beboet.
Hvad der skal være i det velvoksne kulturareal, der er sat af lige ved minimetroens Ørestad City-station kunne - næsten hemmelighedsfuldt - endnu heller ikke oplyses, svarede Ørestadsselskabets direktør Anne-Grethe Foss direkte adspurgt. Så det har man lov at gætte på er reserveret et nyt musikhus med EF-støtte, som omtalt i gårsdagens avis.
Lige netop dér, på arkitekt-modellen og computer-tegningerne, er også anbragt et tredive etagers højhus, som ser centeragtigt ud på prospekterne, men overskrider højdegrænserne i Ørestadens egen helhedsplan. I betænkelig nærhed af Kastrups indflyvninger.

Kondikoncept
Hvad der derimod ikke fremgår af helhedsplanen er, at der skulle lande et storcenter på stedet. Ganske vist er de finske ARTTO-arkitekters signaturer tålmodige og mangetydige, men en flad bygningskage af den størrelsesorden - 180 x 180 meter i flere etager - fremgår ikke af det indtil i dag gældende plan-slipsemønster ned over Amagers brede bryst.
Men så forklarede udviklingskoncernens talsmænd, at den sammenhængende fleksible markedskonstruktion netop vil gøre det muligt at indpasse nye detailhandelskoncepter i bygningen.
"Hvad er det for nogen? Hvad bliver forskellen på at handle nyt og gammeldags?" dristede man sig til at spørge.
Og forskellen er angiveligt, at man efter udenlandsk mønster ikke blot går ind og køber sig et par kondisko i det nye center, men nu også kan teste dem på en prøvebane i butikken, ligesom et sæt højttalere ikke længere er noget man lytter til inden man investerer i dem, men et produkt som på stedet kan aflæses i forskningsmæssig og audioteknisk sammenhæng.

Morskabsmaskiner
Og så er der udsigt til både store morskabsmaskiner og biografer. Så arealmæssigt er det i virkeligheden vanskeligt at sammenligne drømmenes mål med eksisterende storcentre.
Butiksarealet i Lyngby Storcenter og i City 2 er eksempelvis det samme, men City 2 breder sig ikke desto mindre over det dobbelte, fordi torvearealer og passager fylder langt mere end i Lyngby.
Det kan blive et problem i vurderingen af, om det planlagte center i Ørestaden størrelsesmæssigt kan accepteres i regionens detailhandelsstruktur.
Først skal Københavns Kommune - som også har amtsstatus - godkende planen. Så skal de omliggende amter kommentere. Og derefter kan miljøministeren blande sig.
På Thorkild Kristensen og konsorters kontor håber man at indgå et direkte samarbejde med ministeriet for at lette sagsbehandlingen allerede under projekteringen, hvad Svend Auken ikke synes indstillet på (jævnfør forsideartiklen).
Men hvis ikke storcentret får den planlovformelige velsignelse, står Ørestadsselskabet - herunder staten som interessent - utvivlsomt med et første grundsalgsproblem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her