Læsetid: 4 min.

Enestående i folkelig kunst

4. februar 1998

Liva Weel (1897-1952) var i tre årtier omdrejningspunktet i dansk revy. Hun er nok århundredets største danske visekunstner. Men en udgivelse af hidtil ukendte optagelser rejser etiske spørgsmål

NY CD
"Liva var noget enestående i vores folkelige kunst, som vi kun kan holde levende gennem hendes plader."
Det sagde revykunstneren og skuespilleren Liva Weels fremmeste tekstforfatter Poul Henningsen i radioudsendelsen Mit livs eventyr i 1964.
Ordene er fastholdt som en miniprolog på det hidtil bedste bud på en sammenfatning af Livas talent, Melody-lp'en fra 1980: Sig de ord, du ved - Liva synger PH-viser.
Når der blandt de mange Liva Weel-opsamlinger gennem årene er grund til at fastholde netop den, skyldes det kvaliteten.
Ved genhøret med revy-viser, der er optaget i dette århundredes første halvdel, er lødigheden problemet. Enten lydkvaliteten: Optagelsen skratter og suser, så man skal sidde med teksten foran sig for at have en ide om, hvad der synges. Eller lødigheden af teksterne: De kan være så gebrækkelige, at de ikke er til at holde ud hverken at læse eller høre på. Og man har tilmed ofte et indtryk af, at det ikke er tiden, der har været hård ved dem. De var skrækkelige fra første dag.
Kendt er Liva Weels vrede udbrud til sine tekstforfattere efter en revyprøve: "Jeg er træt af at stå her og forgylde jeres lort."
Der var grænser selv for Livas formåen. Hun kunne overvinde dødsensalvorlig sygdom - og dødssyge tekster - men hun kunne ikke gøre det hver gang.

En lise
Derfor er PH-pladen en lise: Teksterne er næppe skrevet bedre i dette århundrede. Teknikken er i orden. Komponisterne er toppen af dansk populærmusik: Bernhard Christensen, Kai Normann Andersen og Amdi Riis. Arrangementerne smyger sig om Livas sproglige identitetsskift, ikke bare mellem viserne, men også i hendes betoningsvalg i de enkelte vers, sågar linjer eller ord.
Liva funkler helt fra de kulturradikale revyer i 1930'rnes begyndelse, over besættelsens medrivende underfundighed, til PH's forsøg på at give et humanistisk livssyn plads i den kolde krigs konfrontation. Det lykkes ham på pladens clou: Radiooptagelser fra Tivolirevyen 1947, hvor Liva med Det må man godt og Det lille grønne land gør sit sidste fremstød i international klasse.
En langvarig typografstrejke betød, at publikum aldrig fik at vide, hvordan hun med den forestilling havde rejst sig fra spiserørsbrok og druk. Folk udeblev, og hun faldt uhjælpeligt tilbage.

En side - flere sider
Man kan indvende, at PH-pladen kun viser én side af Livas talent: Den sofistikerede appel til eftertanken. Både ja og nej, for PH kan være folkelig. Livas andre sider findes til overflod på udgivelser med hendes filmsange, bl.a. Glemmer du og Gå med i lunden og de djærvere revyviser.
I 1984 udgav Danica samleværket Liva med fem lp'er, der syntes at rumme alle Livas pladeoptagelser, også når samme nummer var optaget i flere indspilninger. Sågar hendes indsyngning af OMA-margarine reklamesangen Lad det boble-boble-boble fra 1936 var med på en ledsagende singleplade, og så skulle man jo tro, vi var kommet til bunds.

21 gemte sig
Men nej, der gemmer sig faktisk flere pladeoptagelser med Liva. CD-forlaget Gate 2 History har fundet 21, der aldrig før har været udgivet på CD eller grammofonplade. Der er tale om privatskårne lakplader eller prøveoptagelser, der ikke er blevet udgivet. De er nu i digital overspilning publiceret på CD'en Den ukendte Liva.
Der er grund til at nære beundring for de entusiaster, der står bag opstøvningsarbejdet. Men udgivelsen er problematisk. Den belyser kvalitetsproblemet.
Nogle af indspilningerne har været af så ringe teknisk kvalitet, at de ikke har kunnet doktoreres til en hørbar udgave. Det gælder f.eks. det ni minutter lange potpourri fra Livas 25-års skuespillerjubilæum i Dagmar-revyen 1942; på CD'en i en optagelse fra en velgørenhedskoncert i 1944.

Utilgiveligt
Andre af teksterne er simpelthen ikke gode. Og da indspilningen af dem må være foretaget omkring 1950 (selvom CD'en for en række numre ikke giver oplysning om indspilningstidspunkt), er Livas helbredstilstand indimellem hørligt - og hjerteskærende - så dårlig, at hun ikke kan redde viserne hjem. De findes bedre i andre allerede udgivne udgaver, enten optaget år forinden eller på dage, hvor Liva mønstrede resterne af sin energi. At hun formåede det, giver den ovennævnte store Liva-lp-samling benovende bevis på, eksempelvis hendes ABC-vise og Succes-potpourrier optaget 1951-52.
Helt utilgiveligt galt går den ny CD på, hvad den selv fremhæver som "Liva Weels sidste offentlige fremtræden": To numre fra Politikens koncert for de juleløse, optaget i Odd Fellow Palæet 24. december 1951, fem måneder før hendes død i maj 1952. I Erik Hvidts bog Liva - en biografi skriver Hvidt, at Liva ved den koncert var "stærkt afkræftet." Det høres forfærdeligt, hun magter næsten ikke kæmpe sig igennem Glemmer du. Man kan diskutere den dømmekraft, der ligger bag nu at dokumentere Livas tragiske endeligt.
Så hvad der på den ny CD belyser Liva Weels talent og storhed, er en fem-seks hidtil ukendte - teknisk og fremføringsmæssigt forsvarlige - cirka 1950-indspilninger af gamle Skala-travere; blandt andet får vi for første gang visen om guldbarren i fuld udgave. Men er det nok til at begrunde hele udgivelsen? I hvert fald kun, hvis man samler på Liva på samme måde, som man samler på frimærker: At fejludgaverne er de mest interessante.

*Den ukendte Liva - upublicerede optagelser 1939-53. Gate 2 History. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu