Læsetid: 3 min.

EU drøfter regler for våbeneksport

17. februar 1998

Britiske og franske forslag om fælles EU-regler for våbeneksport er for slappe, mener kritikere

BRUXELLES
EU-landenes regeringer indleder i dag forhandlinger om fælles regler for våbeneksport. Reglerne skal bl.a. skærpe kontrollen med eksport af giftige kemikalier til lande med totalitære styrer.
Tre fremtrædende, nu pensionerede britiske militærfolk advarede i går om, at hvis ikke EU-landene vedtager en skærpet praksis, vil det betyde, at den nuværende praksis, hvor flere totalitære styrer har brugt europæisk våbeneksport mod egne civilbefolkninger eller til angreb på andre lande, blot vil blive legitimeret.
"Udover de etiske overvejelser er der tungtvejende militære grunde til at føre en stramt reguleret våbeneksportpolitik over for ustabile eller højspændte regioner", skriver general Michael Rose, admiral James Eberle og general Hugh Beach i et indlæg i den britiske avis Daily Telegraph mandag.
De tre mener, at de britiske og franske forslag, der ligger på bordet nu, ikke vil kunne hindre, at der opstår en lignende skandale, som da det blev afsløret, at britiske våbenproducenter solgte våben til Irak i 1980'erne.
De tre fremtrædende militærfolk siger, at "fortidens uansvarlige eksport har skabt en boomerang-effekt, der resulterer i, at europæiske tropper i fredsbevarende aktioner som i Somalia, Rwanda, Bosnien og under Golf-krigen, bliver konfronteret med våben, som deres egne regeringer har solgt til disse lande".
Eftersom de 15 EU-lande tegner sig for tilsammen cirka 40 procent af det globale våbenmarked, vil en strammere kontrol med EU-våbeneksport få mærkbare konsekvenser.

Forslag med smuthuller
Hjørnestenen i det britiske forslag, som skal drøftes tirsdag i Bruxelles, er, at intet EU-land uden forudgående drøftelser bør eksportere militært materiel til et tredjeland i tilfælde af, at et andet EU-land har nægtet eksporttilladelse til dette land. Afvisningen skal gælde i tre år.
Men i forteksten til forslaget fremgår det klart, at ethvert EU-land er frit stillet og kan handle på egen hånd, "hvis det anses for at være i dets egen økonomiske eller politiske interesse".
Det er ikke kun de tre britiske militærfolk, der råber vagt i gevær over for det britiske forslag.
Flere menneskerettigheds- og udviklingsorganisationer, er yderst skeptiske.
"Forslaget vil ikke føre til en effektiv kontrol med våbenhandlen og med det udstyr, der overføres til para-militær virksomhed, og som bruges til at myrde, tortere og mishandle ubevæbnede civile med", siger Brian Wood fra Amnesty Internationals hovedkontor i London.

Intern undertrykkelse
Ifølge forslaget til fælles EU-kodeks vil EU-landene enes om ikke at udstede eksportilladelser i de tilfælde, "hvor der er en klart identificerbar risiko for, at eksportartiklerne kan bruges til intern undertrykkelse".
Denne del af forslaget vil kunne bruges mod lande, der for nyligt har brugt EU-eksporteret våbenmateriel mod civile. Det kan endvidere anvendes mod lande med en totalitær regering, hvis styre er kendt for at drive "en betydelig og fortsat undertrykkende virksomhed".
Men samtidig tillades det ifølge teksten i forslaget alligevel, at sådanne våben kan eksporteres, "hvis det skønnes, at formålet med dette udstyr er legitimt - f.eks. til at beskytte medlemmer af sikkerhedsstyrkerne mod vold".
Et lignende smuthul i de retningslinier, som Storbritannien introducerede sidste år, har betydet, at britiske våbenproducenter fik 22 nye eksportilladelser til eksport af bomber, ammunition og overvågningsudstyr til Indonesien, og at der blev givet 86 eksportilladelser til eksport til Tyrkiet af morterer, pansrede køretøjer og geværer.
I både Tyrkiets og Indonesiens tilfælde har EU's våbeneksport undergravet amerikanske initiativer for en strammere eksportkontrol.
Den amerikanske våbenindustri har siden 1994 haft forbud mod at eksportere lette våben og kemiske våben, der kan bruges til at kontrollere folkemængder med, til Indonesien.
I 1996 forsinkede Washington leverancer af angrebshelikoptere til Tyrkiet på grund af mistanke om, at disse ville blive brugt mod kurdiske landsbyer i Tyrkiet.
Men amerikanerne opgav hurtigt denne forsinkelses-politik, da det viste sig, at Frankrig var villig til at udfylde hullet.

Eksport til tredjelande
EU-forslaget kan heller ikke sikre, at våben, som eksporteres til tredjelande, ikke ender i et andet land med totalitært styre, eller at eksport-teknologi, der bruges til civil produktion, ikke anvendes til militært brug.
Endnu en svaghed i forslaget er, at der ikke er kontrol med, om EU-borgere er involveret i våbenhandler.
Amnesty International har dokumentation for, at våben og ammunition, der er brugt under folkemordet i Rwanda, blev leveret af våbenhandlere, der opererede fra Storbritannien, Frankrig og Italien og transporterede våbnene ad luftvejen via Belgien.
Kritikere er også oprørte over, at EU-forslaget ikke forbyder fremstilling af elektriske stave og lignende udstyr, som bruges til at tortere mennesker med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her