Læsetid: 7 min.

EU på glatis i Pol Pot-land

25. februar 1998

En tilsyneladende human EU-gestus er blevet en diplomatisk stinker i Cambodia. Hvor langt vil EU gradbøje et frit valg?

Phnom Penh, i februar: -Se!, udbryder premierministeren med et tandfyldt smil. "Her er han. Kan I så se, at jeg slet ikke har myrdet ham," siger hans gestus. Premierminister Hun Sen mener virkelig, at han har skovlen under sine kritikere.
Her står jo manden, 43-årige Chea Keang - lyslevende. Selvom Keang optræder i FN's rapport som stendød, myrdet under et militært indgreb sidste år ligesom 40 andre af Hun Sen's politiske modstandere. Hun Sen har adskillige gange lovet at iværksætte en efterforsking af drabene, men intet sker.
I stedet stak han her i januar Chea Keang op i næsten på selveste FN's Menneskeretskommisær, Mary Robinson, der var på diplomatisk besøg.
"Æh bæh - tag den, I blødsødne pseudo-demokrater," lød hans letaflæselige undertone.
Der gik knap en dags tid. Så fes den ildelugtende gas ud af ballonen. Kan hænde at Chea Keang ikke er død. Men det er til gengæld hans to brødre, Chao Tea og Chao Khung, der begge med sikkerhed blev myrdet i kølvandet på kuppet sidste år. Et faktum, Hun Sen ikke bestrider.
FN havde rigtig nok begået en fejl - men det var en stavefejl. Intet andet. Beklageligt, men næppe en fejl, der burde få en regeringschef til at kro sig, som Hun Sen gjorde det. Det var kynisk spil for galleriet: Chea Keang, der mistede to andre søskende under Pol Pots regime i 70'erne, blev her stillet til offentligt skue, misbrugt til et falskt forsvar for Hun Sen, der nægter at lade mordet på hans to brødre efterforske. Forestil Dem et sekund, at De selv havde været i Chea Keang's sko den dag.
Kan man overhovedet, og bør man overhovedet netop nu, sætte sin lid til de magthavere, der i dag styrer denne sønderrevne, ludfattige nation?
Tja, EU har i hvert fald besluttet sig. Vi, den europæiske stormagt, har talt, og det betyder alverden her på Mekong-flodens mudrede overdrev. EU har netop bevilget 11,5 millioner US dollars i tilskud til afvikling af demokratiske valg i Cambodia i juli i år.
Det lyder pænt. Men det har sendt chokbølger gennem Cambodia's politiske liv. Tilskuddet er omgående blevet udlagt som en anderkendelse af Hun Sen-regimets vilje til at genneføre en fri og fair demokratisk proces, selvom selvsamme regime alene eksisterer i kraft af væbnede aktioner i juli 1996.

USA har kommenteret EU's beslutning med rungende tavshed - og har ikke selv endnu ydet een eneste dollar til valget. Japan, der er Cambodias største donor, har heller ikke fundet tiden inde endnu. Begge disse stormagter fastholder med deres tydelige, økonomiske kropssprog, at udsigterne til frie og demokratiske valg er tågede. De fastholder, at Hun Sen fortsat bør presses til at rette alvorligt op på situationen her, før omverdenen bør støtte valget.
Ved at spytte i kassen nu, støtter EU kun Hun Sen i hans brutale forsøg på at svindle sig til et demokratisk image, siger kritikerne.
EU og andre donorer har tidligere udsat begrebet frie og demokratiske valg for kreative gradbøjninger - senest i Kenya i december - men de 11,5 millioner dollars tyder på, at EU nu er i færd med den hidtil mest fantasifulde udlægning her i Cambodia.
Kritikken bygger på især tre forhold: For det første betød kuppet i juli sidste år, at Hun Sens vigtigste politiske modstander, prins Norodom Ranariddh, måtte flygte ud af landet - og han er endnu ikke vendt tilbage. EU har givet sin støtte til valget, før det på nogen måde var afklaret, om prinsen kan vende tilbage tids nok til at deltage i valget i år.
For det andet sidder sidder pistolerne på Hun Sens folk i selve Cambodia nu så løst i bælterne, at oppositionen forhindres i at føre egentlig valgkamp.
"Det er meget vanskeligt at føre kampagne, sådan som du ville kunne i et frit land," sagde oppositionspolitikeren Son Suobert til Phnom Penh Post i sidste uge.
Soubert er nu ved at ansøge om tilladelse til at etablere en radio-station: Det er hans eneste mulighed for at nå ud af hovedstaden, mener han.
Hun Sen's parti, Cambodia People's Party (CPP), sidder ikke alene på den militære magt i Cambodia. Langt de fleste ledere i politiet tilhører også CPP, og det er CPP, der kontrollerer de løst sammensatte, men hårdtslående para-militære militser i landdistrikterne. Dem er der mellem 30.000 og 70.000 af i en befolkning på knap 10 millioner. Det er fattige farmere, som myndighederne har udrustet med uniformer og våben og stående ordrer om at forsvare deres landsby mod Røde Khmer og bevæbnede røver-bander. De fortolker ofte deres egen rolle i langt mere politiske baner.
Hun Sen har officielt indledt en proces til afvæbning af militserne, men indtil videre kan den bedst sammenlignes med efterforskningen af drabet på Chea Keang's brødre.

For det tredje sidder Hun Sen massivt på masse-medierne i Cambodia. Den eneste fjernsynsstation, der for alvor når udover hovedstaden er det statsejede TVK, som i et og alt følger regeringens instruktser. Præcis som den regeringsejede radio, der hører til landbefolkningens vigtigste informationskilder.
TV5, den næststærkeste TV-station, drives Cambodia's væbnede styrker på basis af Thailandsk kapital.
Aviserne hjælper ikke stort. På en god dag udkommer der omkring et dusin her i Phnom Penh, men de regeringsvenlige er langt de stærkeste, og det er også primært dem, der når udenfor hovedstaden.
Når dertil lægges et retssystem, der ikke har magt til at forfølge forbrydere i statsapparatet plus en indgroet tradition for politisk vold og alt, omfattende korruption, så synes sandsynligheden for frie og demokratiske valg unægteligt mest sammenlignelig med chancen for at finde en oste-forretning på Jupiter.Thomas Hammerberg, FN særlige menneskeretsrepræsentant i Cambodia, sagde fornylig, at konsekvensen i hans øjne må være "øget overvågning og en endnu mere klar definition af, hvordan man definerer frie og fair valg."
EU har altså valgt at sætte penge ind alligevel - uden at definere særligt præcist, hvad EU forstår ved frie og fair. Og er det så forkasteligt?

Tja, EU synes at vurdere, at det korrekte spørgsmål slet ikke er, om man kan sætte sin lid til Hun Sen og hans Sancho Pansa'er. Det vanskeligere, men formentlig mere relevante spørgsmål, siger EU, er om der findes et brugtbart alternativ? Hvis ikke valget gennemføres i Cambodia - hvad så?
De 11,5 millioner dollars fra EU er bestemt ikke ydet uden betingelser, siger EU - selvom betingelserne så er uklare. Lederen af EU-kommissionens Syd-Øst-Asiens kontor i Bruxelles, Gwyn Morgan, forklarede på et pressemøde her i Phnom Penh for nylig, at EU er villig til at stoppe pengestrømmen, hvis ikke en række hovedkrav opfyldes. Morgan kaldte EU's beslutning "en meget modig een."
Hovedlinjen er ifølge Gwyn Morgan, at der skal være 'free and fair' mulighed for alle til at opstille og deltage i valget. De love, der udgør rammen for valget, skal være på plads. Registreringen af politiske partier skal være i orden. Den netop etablerede valg-kommission, som styrer valgprocessen, skal præstere rent trav (men EU har allerede accepteret en kommission, hvor oppositionen ikke er repræsenteret).
Oppositionen skal have samme adgang til de statsdrevne medier, som regeringspartiet, lyder det. (Det får oppositionen aldrig - men hvem harhørt om et valg, der blev aflyst af den grund?) Og endelig skal internationale observatører have ubeskåret adgang til at kontrollere selve valget. Det har magthavere sjældent noget problem med den seriøse manipulation sker i opløbet, ikke under selve valget.
Kritikerne bider sig i, at EU ikke har krævet frit lejde for prins Ranariddh, og at EU har undveget konkrete krav til afvæbning af militserne og til den voldelige forfølgelse af oppositionens folk i og især udenfor hovedstaden. Det kan være vanskeligt at forstå for en dansker, men i Cambodia myrder politiske modstandere gerne hinanden. Den stadige, latente trussel om vold er i dag juli-valgets største forhindring.
Pressen her stiller nu interessante spørgsmål: Hvor mange politiske drab vil EU acceptere, før pengestrømmen, og den vigtige, politiske anderkendelse af Hun Sen, der ligger i den, bliver afbrudt? Den slags foreligger der ingen officielle svar på, kun anonyme diplomater:
"Et drab på en fremtrædende oppositionspolitiker og et iøvrigt omfattende tab af liv og lemmer, og så helst med et TV-kamera i nærheden," siger een.
De cambodianere, Information har spurgt, er ikke i tvivl. Valget vil bringe stadig mere politisk vold, stadig flere politiske drab. EU - vi - har penge i det. Men ingen har endnu svaret klart: Hvor langt kan og bør man gradbøje "et frit valg"?

Jens Vejmand er pseudonym for en dansk journalist, der p.t. er i Cambodia

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu