Læsetid: 7 min.

Familiens mand

11. februar 1998

Med sin femte film, 'The Ice Storm', dissekerer Ang Lee 70'ernes USA med sin vante ramme, familiedramaet

INTERVIEW
"Det er det eneste, jeg er god til. Jeg havde ikke noget valg," griner Ang Lee i telefonen adspurgt om grunden til, at han blev filminstruktør. "Efter filmskolen sad jeg hjemme i seks år, lavede mad og skrev manuskripter og rørte mig ikke ud af stedet, jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Når jeg instruerer, så synes folk at lytte til mig og blive meget ivrige, tingene bevæger sig i den retning, jeg gerne vil have dem til."
Den retning synes også at behage både kritikere og publikum verden over. Efter tre humoristiske og succesfulde familiedramaer - Pushing Hands, Tre der 'elsker' hinanden og Spis, drik, mand, kvinde - lavet i Lees hjemland Tai-wan, rykkede han på manuskriptforfatteren og skuespilleren Emma Thompsons opfordring til England. Her lavede de sammen manuskriptet til Fornuft og følelse - en af de mest vellykkede film i den lange række af klassiker-filmatiseringer, som stadig over-svømmer alverdens biografer.
Og nu er det så blevet tid til endnu et familiedrama, og igen bevæger Lee sig i tid og sted - fra det moderne Taiwan til forgangne tiders England til 70'ernes USA i The Icestorm. Familiedramaet er blevet Ang Lees egen lille niche i filmhistorien, og igen griner den lattermilde instruktør med den stilfærdige og selvironiske humor og svarer beskedent med en bemærkning om, at familiefikseringen skyldes "begrænsningen ved ikke at vide så meget andet. Jeg var et meget hjemligt menneske, da jeg voksede op, selv helt op til nu, ikke så forfærdelig god til eventyr."
"Som ung instruktør var jeg nødt til at skrive mit eget materiale, fordi ingen ville give deres materiale til mig. Og familier var noget, jeg kendte til. Familiedramaer kan være hvad som helst, men for mig er det mest interessante ændringer i familiestrukturen, familier i en tid med forandringer. Efter jeg blev 30, gik det op for mig, at jeg indtil da ikke havde troet, at familien ville ændre sig. Man kigger på sit liv, som noget der bevæger sig langsomt fremad. Man tilbeder sine forældre, og tingene befinder sig i et stabilt leje. Men pludselig ser man sig tilbage, og så har tingene ændret sig. Det er sådan set essensen af livet, ingenting står stille."

Forandring
Heller ikke i The Ice Storm, der med Kevin Kline, Sigourney Weaver og Joan Allen i hovedrollerne følger to almindelige familier i løbet af en Taksigelses-ferie i 1973, hvor de rives brat ud af deres dvalelignende og ligegyldige tilværelse og tvinges til at træffe nogle vigtige valg.
"Det er faktisk begyndelsen på os i dag. Ikke til noget bedre eller værre, men bare som en forandringens tid. For mig er de tidlige 70'ere tømmermænd fra hvad, der virkelig skete i 60'erne. Fasttømringen af familien i forstæderne rørte ved strukturen i samfundet. Folk oplevede forandringer uden de erfaringer, som vi har i dag. Det var en tid med tab af uskyld, og kigger man på fortiden, så var det en tid med pubertet. Kigger man mod fremtiden, var det også en tid med pinligheder og fjollet opførsel."
"Jeg så muligheden for at lave et tidsstykke om 1973. På den ene side er det et kostumedrama, og på den anden side ligger det stadig meget
friskt i vores erindring."
The Ice Storm er baseret på forfatteren Rick Moodys bog af samme navn. "Det er en god bog, god læsning," forklarer instruktøren, "men den slog mig ikke som værende filmmateriale. Bogens første halvdel er bare baggrundsmateriale på de otte store karakterer. Den er meget litterært skrevet, men rig og interessant."
Det var først omkring side 200, hvor Ben, Kevin Klines karakter i filmen, kommer ud for en noget rystende oplevelse, at Ang Lee begyndte at se en film for sig. "Det slog mig som værende retfærdig gen-gældelse, ligesom i de græske tragedier. Jeg begyndte at tænke på, om vi havde glemt de græske tragedier, at vi har været for skråsikre på vores civilisations udvikling og mulighederne for at række ud og nå nye grænser."
"Der er noget større deroppe, noget ukendt, skæbnen, som man er nødt at vise frygt overfor, og så sympati over for frygten og medlidenheden, som de græske filosoffer fortalte os. Det ramte mig virkelig hårdt, og jeg begyndte at tænke på, hvad en film kræver op til det punkt for at give det samme kraftfulde slag, som bogen gav mig."
"Nu hvor jeg ikke har lavet andet end familiedramaer op til og med The Ice Storm, så gik det op for mig, at konklusionen for den kæmpende familie trods alt er konservativ, meningen med at have en familie er, at folk samles, giver hinanden omsorg - selvfølgelig er det ikke frihed, det er det stik modsatte. Så det er et paradoks. Man prøver at befri sig fra det og ønsker det på samme tid. Det er glimrende dramatisk materiale."
Samtidig har Ang Lee udfordret sig selv og publikum ved at benytte en ikke-lineær fortælleteknik. I lighed med Atom Egoyans The Sweet
Hereafter lader Lee starte med slutningen, og kun gradvist afsløres filmens plot for publikum, hvilket betyder, at man først til sidst er helt klar over, hvad der egentlig er sket.
"Jeg har lavet fire film, som er traditionelle rent fortællemæssigt, så jeg ville gerne udfordre mig selv med noget, som er helt anderledes. Og med det mener jeg også 70'ernes komiske og faktisk skøre stemning, og på den anden side den græske tragedie. Jeg tror ikke, at det er blevet lavet så mange gange før."

Kultur-spring
Når man ser The Ice Storm og Fornuft og følelse, så er det en interessant tanke, at det er den samme mand, der har lavet to så forskellige film, især når man også tager i betragtning, at den mand er den nu 43-årige taiwaneser Ang Lee.
Ud over at begge film har med familier at gøre, så er der alligevel et stort spring i tid, miljø, sprog og kultur. Et spring Ang Lee har set sig i stand til at tage, fordi han er god til at lytte. "Jeg forsøger at være ydmyg, lytter en masse, er forsigtig med hvem, jeg lytter til, og hvilke meninger jeg lytter til. Problemet er ikke, hvor jeg skal finde informationer, men i stedet at skelne mellem en god idé og en dårlig idé. Det er det sværeste for mig, for jeg er jo den, som skal dreje tændingsnøglen og kanalisere alles energi ind i én film, ikke 50 film."
Desuden er han ivrig for hele tiden at afprøve sig selv med nye ting, og så er han meget trofast mod de forlæg, han arbejder ud fra. "Så snart man har fået fat i konceptet, så er det sjovere end bare at lave ens egne, samtidige historier, film om mig, mig, mig. Jeg ved kun så meget, så jeg har virkelig nydt processen i at finde noget nyt, og stadigvæk bevare min egen signatur, min egen stil."
At Ang Lee formår den succesfulde kobling mellem sine egne kinesiske rødder - tilsat en smule amerikansk filmskole - og så forskelligartede kulturer, skyldes selvfølgelig også, at han på både sine kinesiske film, Fornuft og følelse og senest The Ice Storm har fået hjælp af kompetente manuskriptforfattere. Emma
Thompson skrev manuskriptet til Fornuft og følelse, mens Ang Lees faste producentpartner og manusmakker, James Schamus, med hvem (og Ted Hope) han også har produktionsselskabet Good Machine, har forvandlet Moodys bog til manuskriptet bag The Ice Storm.
Endvidere ser Ang Lee også fordelen i at være udlænding, når det kommer til at tackle emner og materiale, der er tæt på at være nationalarv. Samtidig er der en anderledes tone, skarpere, kunne man kalde den, i Lees film. Måske fordi han i stedet for at kommentere med sine film bruger dem til at holde et spejl op foran den pågældende kultur. Selv siger han, "det bliver anderledes, fordi jeg er anderledes."
"Men jeg nyder virkelig at vokse med forskelligt materiale og de forskellige mennesker, jeg har arbejdet sammen med. Jeg bliver ved med at lære."
Derfor er Ang Lee også tilfreds med den retning, tingene bevæger sig i for ham. Indrømmet, at arbejde i USA kræver, at man må gå på kompromis med en masse ting, men "de kreative ressourcer er meget rigere, fra materialet til støtte fra skuespillere og filmhold, og så selvfølgelig penge. Jeg kan lave film, der er meget rigere, men jeg skal lære at gøre tingene anderledes, og så er der studierne og de mange flere penge, så det bliver mindre personligt. Men ingen laver film som amerikanerne."
"Den dramatiske kraft, som jeg har brug for i mine projekter, er i sin tekstur mindre personlig. Og når jeg laver kinesiske film, så er det meget mere mig, men det kunne også ende med bare at være mig. I sidste ende vil jeg gerne lave begge del, og forhåbentlig vil mine erfaringer berige hinanden. Man er nødt til at finde den rette balance, så man har det godt med at gøre det." Slutter Ang Lee, der netop nu er i gang med præproduktionen på en krigsfilm med titlen To Live On.

*The Ice Storm har premiere på fredag og bliver anmeldt i fredagsavisen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her