Læsetid: 3 min.

Fars døtre og mors dreng

11. februar 1998

To bøger om hvor svært det er at leve

NYE BØGER
Nede bag disse to bøger ligger Alice Millers Det selvudslettende barn. I denne stærkt omtalte psykologibog tales der om alle os velfungerende mennesker, der trods succes og godt arbejde alligevel er følelsesmæssigt usikre. Miller skriver: "Mange gange må jeg spørge mig selv, om det overhovedet nogen sinde vil være muligt for os at fatte omfanget af den ensomhed og forladthed, vi som børn, og følgelig også intrapsykisk som voksne, har følt og stadig er udsat for."
Det er det, disse to bøger handler om. Og det er interessant at se, at de ikke bare taler om ensomme og forladte børn, men også om børn, der fik al mulig hjælp og støtte og opmuntring - selv disse mennesker har problemer med at frigøre sig fra deres forældre. Det vil sige, at vi alle - alle og enhver - lider under den opdragelse vi fik. Dette kan man forholde sig til på to måder. Man kan enten deltage i jammerkoret over, hvor ubodeligt ensom sjælen er, og hvilken jammerdal denne verden er - eller man kan trække på skuldrene og sige: Nå ja, ingen opdragelse er en 100 procents forretning.
Begge forfattere er journalister. Den norske Solveig Bøhle arbejder som radio og tv journalist, og Martin Østergaard skriver for Alt for Damerne, BT og Euroman. Begge bygger på stærkt selvoplevet stof.
Solveig Bøhle har tydeligt haft et traumatisk forhold til sin far. Da hun var femten år, forsøgte han at tage livet af sig. Det lykkedes ikke for ham, men han blev aldrig den samme igen. Som voksen har hun igen og igen søgt at leve sig ned i den voldsomme krise fra puberteten. Bøgerne har sigende titler: "Nogen bliver tilbage, når et menneske tager sit liv" og "Når kroppen husker det, du vil glemme".

Fader-nedslag i sindet
Også Fars døtre handler om hendes eget traume og andre kvinders anderledes men også belastende fader-nedslag i sindene. Det er der kommet en fin og oplysende bog ud af. Sandsynligvis fordi hendes ærinde ikke er sene faderopgør, men en bog til fædre, der kan fortælle dem, hvor vigtige de er i deres døtres liv. De fædre, der er gamle eller døde nu, fik ikke lov til at leve deres følelser ud, og det lider mange af deres voksne døtre nu under. "Hvis man ikke forstår det, gentager man det usynlige mønster.
Forældrenes mønster. Slægtens mønster." Bøhles bog er altså ikke noget oprørs-korstog, men båret frem af en medfølende og nænsom trang til at vide, hvad der foregår i selv velfungerende kvinder.

Selvbegrædelig affære
Martin Østergaard har tidligere skrevet Sønner - jagten på fædrene sammen med Peter Øvig Knudsen. Her var konklusionen, at fædrene især var karakteriseret ved at være fraværende. På en måde var opgøret derfor ufarligt. Langt mere sprængstof er der åbenbart i forholdet til moderen. Øvig Knudsen skriver i sit forord: "Lad mig sige det med det samme: Jeg turde ikke selv." Han havde ikke det mod, han finder hos Martin Østergaard til at "begå det symbolske modermord."
Måske er det ikke modet, han mangler, måske bremses han af den gave, det er at være en smule blufærdig. Østergaard gør mindre ud af andre-interviews end Bøhle gjorde. Han går lige til sagen. Vi skal høre hans egen historie med hans egen mor. Både gengivet i omtaler og 'analyser' og i båndede samtaler med moderen.
Den slags bøger var der mange fremme af for en snes år siden. Selvbekendelsesbø-ger, kaldte man dem, og de var især karakteriseret ved, at forfatterne ikke havde noget at bekende, og at deres bøger var massive selvforsvar. Det samme gælder denne selvbegrædelige og selvhøjtidelige affære.
Dengang sagde man, at hvert enkelt menneskes ene-stående historie havde almen værdi som eksempel. Det hævdes også i denne bog, og der flirtes en del med, at hvis man ikke kan lide bogen, så er det nok, fordi den river noget op inde i læseren, som han/hun ikke vil have revet op. Det er jo et gammelt trick. Går man på det, siger man som Øvig Knudsen, at dette er meget modigt.
Der er megen Freud'sk-Miller'sk påvirkning i bogen, men psykologiseringerne er ikke meget mere skarpsindige end dem, man finder i ugebladene. Her et enkelt eksempel: "Når hun ønskede at give mig den bedst tænkelige start på tilværelsen, var det efter min mening, fordi dele af hendes eget liv var ulykkelige."

*Solveig Bøhle: Fars døtre. Oversat af Gitte Just. 124 s., 188 kr. Fremad.

*Martin Østergaard: Mor er den bedste. 151 s., 108 kr. Tiderne Skifter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her