Læsetid: 4 min.

Følelsesforfrysninger

13. februar 1998

Familieliv i en kold tid i en fremragende ny film af Ang Lee

NY FILM
The Ice Storm hedder Ang Lees nyeste film, der udspiller sig i Connecticut i forstadsafstand til New York i et koldt efterår og i en kold tid, i 1973, hvor uskylden er tabt og Nixon på tv igen og igen forsøger at smyge sig uden om Watergate. Ungdommen er langhåret, buksebenene brede og moralen løs i filmens velsituerede borgerlige kredse, hvor husenes store glasfacader falsk signalerer åbenhed. Her bor familien Hood med to halvvoksne børn og vennerne og naboerne, familien Carver ligeledes med de statistisk set korrekte to børn. Familieoverhovederne har travlt med deres karrierer og fruerne frustrerer. Normaliteten florerer faretruende ligesom kedsomheden og hr. Hood, Kevin Kline, har da også et statistisk set normalt udenomsægteskabeligt forhold til nabofruen i Sigourney Weavers mere end dybfrosne skikkelse. Børnene eksperimenter med deres køn og seksualitet. Paul Hood er forelsket i skolekammeraten Libbets fra New Yorks rigmandskvarter, og søsteren Wendy gør, hvad hun kan for at opnå nærkontakt med Sandy Carver, der hellere bruger sin tid på at eksperimentere med at få sit legetøj til at eksplodere, mens broderen Mikey er den sære enspænder med de kringlede tanker om universets sammenhæng og molekylernes vandring.
Sådan er udgangssituationen i filmen, baseret på Rick Moodys roman af samme navn. Og begynder det som en sædekomedie, ender det i den store følelsesforfrysning under titlens isstorm med et isslag, der får alt til at fryse til med livstruende følger, og en tragedie inden filmen sluttelig antydende genetablerer en familiær harmoni.

Mesterlig film
Det er en mesterlig film, hvor Ang Lee igen tager familien og dens relationer op for at skabe et stilfærdigt drama om ikke mindst de mange små usynlige smertepunkter, og de komplicerede og indimellem betændte relationer, der udefra tager sig så banale og almindelige ud. Det er et univers han kender og kan skildre som få andre.
Han gjorde det i det internationale gennembrud The Wedding Banquet hvor familiekonflikterne fik tilført en kultur-kløft, hvor de taiwanesiske forældres møde med deres søns liv i New York slog komiske gnister. Den konflikt havde også sin plads i debuten Pushing Hands, mens den senere Spis drik mand kvinde (94) udelukkende udspillede sig på fødeøen Taiwan omkring en enkemand og hans tre meget forskellige voksne døtre. Det var ganske overraskende, at han dernæst spillede ud med en filmatisering af Jane Austens Fornuft og følelse (95). Kunne en Taiwan-kineser med amerikansk filmbaggrund forløse en af engelsk litteraturs klassikere om liv og følelsesforviklinger i det forarmede agrare borgerskab i slutningen af 1700-tallet? Det kunne han. Og efter Emma Thompsons manuskript skabte han en vittig og indlevet filmfortælling.
I den nye film er familiedramaet flyttet fra 1700-tallets landlige England til en amerikansk forstad i 1973. Det kan så for andre end denne anmelders generation virke lige så fjernt som Austens univers, og tiden og dens stemninger er da også genskabt med samme omhu som i Austen-filmatiseringen. Superbt bliver tiden nærværende og følelsesforplumringerne klare, og tegnes de til at begynde med komisk præcist, vokser efterhånden den hudløs smerte, der rammer de voksne, der famler rundt i deres liv, mens børnene famlende forsøger at finde deres.

Klassisk ro
Det er en som oftest mageløst kontrolleret film. Roligt udfolder den sine personer og lader dem træde langsomt i kontur, få form og blive karakterer. Her skal ikke demonstreres, hvad kameraet kan af ekvilibristiske tricks, og her er ikke det ellers så forslidte udtræk af tidens pophits på lyd-siden. Her er ro og en klassisk klipning, der lydefrit lader os komme tæt på personerne, f.eks. ved en thanksgiving middag hvor hele situationen med sin vaklende harmoni står lysende klar, men ikke pindet ud i komediens karikatur. Ang Lees styrke er hans evne til at skildre netop den type situationer, så der ikke bliver lette syndebukke og forenklede skyldfordelinger, men derimod komplekse personer, der til forveksling ligner dem fra virkelighedens verden.
Det er i det hele taget en film, hvor der er kælet for alle detaljer, hvor billedafskæring og - komposition føjer sig smukt sammen til et harmonisk hele, og hvor den gennemførte palet af kuldslåede gråblå efterårsfarver nok er en tydelig metafor, men ikke bruges anmassende, mens derimod den afsluttende tilisning nok får lidt for meget symbolsk tyngde, selvom instruktøren med næsten magiske billeder indfanger det sært smukke og samtidig faretruende naturfænomen.

Den store frigørelse
Men netop omhuen gør at filmen og det liv, den skildrer, alligevel indimellem kan føles som lidt af en osteklokke, som et omhyggeligt konciperet laboratorium for menneskelige relationer i en kold tid. Det hele kan forekomme en anelse for villet en konstruktion, der indimellem tynges af den unge fortæller Pauls reference til samtidens tegneserier, der giver det hele den litterære ramme af småfilosofisk refleksion, en refleksion, der så at sige modsvares af filmens omhyggeligt udlagte net af tematiske tråde i stil og stemning, farveholdning og omhyggeligt iscenesatte 70'er interiører. Og 70'erne var også årtiet efter 68 og den store frigørelse. Man kan overveje, om det er regningen for denne disse familier nu må betale, og om den antydede familiære genforening ikke bliver en plæderen for status quo.
Men man overgiver sig til instruktørens venlige humanisme, nyder den klassiske ro og omhu, der gør filmen til en sjælden undtagelse i nutidens amerikanske film. Dertil kommer en række fine præstationer fra ikke mindst Kevin Kline, der som den bløde Ben Hood er tilpas anonym til at forsvinde i mængden af grå cottoncoats, Joan Allen som hans hjemmegående kone, der i et sug genoplever en cykeltur som indbegrebet af frihed og Sigourney Weaver som et monster af en istapkvinde.

*The Ice Storm. Instr.: Ang Lee. USA. Premiere i dag i Dagmar, Grand og Palladium, København og 37 biografer landet over

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her