Udstillingen 'Camera Work' på Gammel Holtegaard viser unikke kunstfotografier fra alle tiders mest betydningsfulde fototidsskrift
UDSTILLING
"Nøglen til det kunstneriske fotografi er at gøre sig sine egne tanker klare, helt alene. Der er altid modstand imod nye ideer. Tag jer ikke af det. Hvis en ting er god, så vil den overleve."
Således skrev den amerikanske fotograf Gertrude Käsebier i Studies of photography for nøjagtig hundrede år siden, da fotografer overalt i Vesten kæmpede for, at deres kunst skulle regnes for mere end et mekanisk håndværk. Selv skabte hun fremragende billeder af kvindelivet, og en af hendes indfølende børneskildringer, "Lektien", fra 1902 kan ses på udstillingen på Gammel Holtegaard.
Man kan også se Gertrude Käsebier i det rum, hvor fotograferne portrætterer hinanden, kærligt, ærbødigt eller spøgefuldt. Det er påfaldende, på baggrund af den billedverden, vi har i dag af celebreties, der klynger sig til teen-age alderens overstyrede lallen, hvorledes mennesker lod sig afbilde som voksne for hundrede år siden. Med hatte og skræddersyede dragter eller moustacher og fadermordere gør de intet for at synes yngre, end de er. Herligt er således portrættet af Alvin Langdon Coburn, som var den kollega, der tog Gertrude Käsebier af, i et gummitryk af Francis James Mortimer.
Høj hat, stok, vest og en positur som Louis XIV - mindre kunne ikke gøre det, når fotografen, der ses foran billeder fra sin første separatudstilling i The Royal Photographic So-
ciety i London, skal vise, at han har arveret i kunstens rige.
Kamera-arbejde
Hovedpersonen i Gammel Holtegaards udstilling er Alfred Stieglitz, født i 1864, der mere end nogen anden bidrog til, at fotografiet blev salon-fähigt. Han var selv fotograf, i den drømmende, intime stil, hvis 'soft focus' fik billederne til at ligne landskaber af
Corot eller Eugène Carriére. Men når denne stil blev anvendt i det vinterfrysende New York, kom der alligevel noget moderne ud af byprospekterne med sorte tog og hvid damp eller hestesporvognenes endestation, hvor de kraftige dyr damper lige så spektakulært som lokomotiverne.
Denne 'piktorialisme', der overtog billedkunstens sujetter og virkemidler, kan også studeres i de mange landskabsfotografier på udstillingen. Theodor og Oscar Hofmeister står for et åndesyn af en "Einsamer Reiter", der kunne være en illustration til Goethes "Erlkönig", og for en blå fotogravure af huse og popler i Dachau, da denne landsby i 1903 sov tornerosesøvn, før den senere skulle blive et af navnene i listen over menneskets skændselsgerninger mod medmennesket.
Der skete en betydelig interaktion imellem fotografer og malere i slutningen af det 19. århundrede. Fotograferne fandt deres emner i samme miljøer som impressionisterne: Robert Demachy's "Dans les coulisses" med to unge danserinder bag scenen er ganske i Degas' ånd - selvom fotografiet måske, paradoksalt nok, er mere idealiserende end Degas' desillusionerede blik på den sociale misère i ballettens verden. Samtidig deler fotografer og malere fascinationen af de bizarre afskæringer og det flade perspektiv i japanernes træsnit, som genspejles i Stieglitz' "Forårsbyge - gadefejeren" fra år 1900.
På den anden side befrugtede kamera-arbejdet maleriet, der fandt perspektiver i snapshottets given afkald på det definitive billedudsagn og bevægelsens mangel på sta-tuarisk illusionisme. Med Hammershøi-udstillingerne på nethinden er det forbløffende, hvor nær hans univers ligger de amerikanske 'piktoralister', eksempelvis i udstillingens "Portræt af Mrs. Clarence H. White", udført af ægtemanden i 1908. I begges kunst gives øjeblikket evighedsværdi, som i fotografiet "Regndråber", der næsten er et vanitas-billede i barokkens ånd.
Mod abstraktionen
Udstillingen på Gammel Holtegaard er bemærkelsesværdig ved at vise mange af de originale værker i deres oprindelige, mangefarvede tonaliteter og teknikker. Originalfotografierne tilhører The Royal Photographic Society, der også har udlånt de fotografiske reproduktioner efter de skotske pionerer David Octavius Hill og Robert
Adamson, der vistes i Stieglitz' Camera Work. Den intime, og harmonisk ophængte, udstilling omfatter, når kunstnerportrætterne tælles med, 122 numre. Man kommer således godt ind i det fotografiske univers, Stieglitz skabte ved dette århundredes begyndelse.
Med tiden flyttedes hans interesse sig dog fra fotografiet til skulptur og maleri, og han udstillede skulpturer af Rodin og billeder af Picasso, Matisse og tolderen Rousseau i sit galleri 291. Som fotograf blev Stieglitz detroniseret af sit fund Paul Strands abstrakte billeder af New Yorks kubistiske linjer og skygger. Han skrev om disse fotografier, der i dag forekommer så klassiske: "Hans arbejder er brutalt nærgående. Blottet for alle billige kneb, blottet for bedrag og enhver isme... Disse fotografier har tidens direkte udtryk. Vi har gengivet dem i al deres brutalitet."
Med særnummeret om Paul Strand gik Camera Work ind i 1917 - og samme år lukkede galleriet 291, hvis sidste genistreg var at præsentere maleren Georgia O'Keeffe, som blev gift med Stieglitz i 1924. Historien om deres komplicerede kunstnerægteskab er en helt anden - og ikke nær så lystig som den om tiden, da fotografiet blev voksent.
*Camera Work, arrangeret af The Royal Photographic Society. Gammel Holtegaard. Til 8. marts.
