Læsetid: 3 min.

Første selskab blev tømt i Køge

14. februar 1998

Den første selskabstømmer blev dømt i 1992. Så gik der fem år før næste dom.
Det største selskabstømmerkompleks kommer først for retten i 1999

Den første dom i en selskabstømmersag faldt i Køge 13. maj 1992. En kvik tolder opdagede i sommeren 1991, at der var forsvundet 10 millioner kroner af skattevæsenets penge i forbindelse med en selskabshandel. Han allierede sig med med byens vicekriminalkommissær, som havde interesse for økonomisk kriminalitet og seks ugers regnskabskursus.
I fællesskab sporede de to millionernes lange vej fra Danmark til New York, videre til Cayman Island og derfra til en dansk bank i Luxembourg og tilbage til Danmark, hvor sporet blev koldt.
På det grundlag blev den formodede selskabstømmer, Benny Frejlev, varetægtsfængslet 18. september 1991.
Få uger før sagen skal for retten i maj 1992 får politiet i Køge en opringning fra Interpol i London. De har fundet seks millioner kroner på en bankkonto i Liverpool, på den sigtedes navn.
Retten i Køge handler hurtigt og afsiger en kendelse om, at pengene skal beslaglægges. Men så let går det ikke. Engelsk lov kræver, at sagen skal behandles der, og en advokat vil koste omkring 100.000 kroner, meddeler den danske ambassade politiet i Køge.
Nu skulle man umiddelbart tro, at de danske skattemyndigheder ville synes, det var billige penge at give ud for at få seks millioner ind. Men nej. Told- og Skattestyrelsen syntes, at grundlaget var for usikkert. Og kun fordi tolderen og vicepolitikommissæren bliver så forargede over udsigten til, at selskabstømmeren slipper afsted med stjæle seks millioner kroner fra statskassen, at de ringer til statsadvokaten for Sjælland og foreslår, at politiet lægger pengene til sagsomkostningerne ud, kommer de seks millioner tilbage til Danmark.
Bent Frejlev fik en fængselsdom for selskabstømning 13. maj 1992.

Næste dom
Næste dom faldt mere end fem år senere. Kai Kilmer Hoffmann - kaldet selskabstømningens fader - fik en fængselsdom ved kriminalretten i Taastrup for at have tømt omkring 40 selskaber, for 27 millioner skattekroner. Og det største selskabstømmerkompleks, Fischerkomplekset, forventes ikke at komme for retten før i 1999. Den lange pause mellem første og anden domfældelse er en både indviklet og absurd historie om lokale politi- og skattemyndigheders forgæves forsøg på at råbe Told- og Skattestyrelsen i København op.
Alt i alt blev 1571 selskaber fra slutningen af 1980'erne frem til 1993 tømt for omkring to milliarder kroner. På det tidspunkt ændrede daværende skatteminister Ole Stavad loven, så selskabstømningerne blev forhindret.
Det strafferetlige opgør har koncentreret sig om køberne i 32 sagskomplekser. Indtil videre er der som sagt fældet dom i to sager, og der er rejst tiltale mod yderligere 20 personer.

Rådgivernes rolle
Både fra juridisk og politisk hold har der været rejst kritik af, at myndighederne ikke har retsforfulgt sælgersiden.
Allerede i august konstaterede Statsadvokaturen "almindelig enighed om, at der formentlig i almindelighed ikke ville kunne gøres et strafferetlig ansvar gældende mod sælgere".
Flere juridiske eksperter har bakket op om Bagmandspolitiets og Told- og Skattestyrelsens mistro til at det ville kunne lade sig gøre at strafforfølge sælgerne og deres rådgivere.

Første erstatningssag
Told- og Skattestyrelsen afviste endda, at der med held kunne anlægges og vindes erstatningssager mod sælgerne.
Først da advokat Peter Stilling i Kolding i 1994 truede at føre en erstatningssag på egen hånd, greb daværende skatteminister Ole Stavad ind og satte erstatningsopgøret i gang. Og den 3. november 1995 fældede Østre Landsret den principielle dom over flyselskabet Satair i den første prøvesag om erstatningsansvar. Dommen blev stadfæstet i Højesteret i 1997.
Den ensidige fokusering på købersiden ramte som bekendt i denne uge chefen for bagmandspolitiet, Michael Clan, i nakken som en mistanke om, at hans beslutninger har været påvirket af hans personlige relationer med revisorer, som har været involveret på sælgersiden i selskabstømmersager. Derfor trak han sig fra samtlige selskabstømmersager. Torsdag resolverede statsadvokat Birgitte Vestbjerg i en redegørelse, at Clan ikke var inhabil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu