Læsetid: 1 min.

Folk

23. februar 1998

Jimi Hendrix
*Teksten til et upubliceret Jimi Hendrix-nummer har indbragt 28.250 dollar (ca. 550.000 kroner) på auktion. Hendrix havde kradset teksten ned på en notesblok fra flyselskabet United Airlines.

G. Viby Mogensen
*Landets største ekspert i sort arbejde (altså på det teoretiske plan), forskningschef Gunnar Viby Mogensen, fremlægger i dag rapporten Samfundet og ledigheden fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Karl Toosbuy
*Ecco-koncernens bestyrelsesformand, Karl Toosbuy, fylder 70 år i dag og holder reception i Tønder. Han går hverken i for små eller for store sko.

Boris Jeltsin
*Vi håber, at vagterne i Kreml er vågne denne mandag. General Lev Roklin har bebudet, at han senest i dag vil smide Zar Boris ud af Kreml. Den 23. februar var i de gode gamle sovjetdage Hærens Dag.

Catherine Deneuve
*Den 54-årige skuespiller Catherine Deneuve er ikke udelt glad for den Lifetime Achievement Award, hun fik ved filmfestivalen i Berlin. "Det er jo ikke sådan, at mit liv eller min karriere er forbi", siger hun.

Jerry Seinfeld
*Der ventes gigantiske seertal til den sidste episode i komikeren Jerry Seinfeld's sitcom Seinfeld. Tv-selskabet NBC har solgt to 30-sekunders reklameblokke for 2 mio. dollar
stykket. Det skulle være ny rekord.

Peter Straarup
*I denne uge ventes Den Danske Bank at offentlig-gøre sit regnskab. Vore tanker går til direktør Peter Straarup, som ihærdigt har forsøgt at begrænse bankens nordatlantiske tab.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu