Læsetid: 1 min.

FOLK

18. februar 1998

Sharon Stone
*Journalistik kan føre til lidt af hvert - redaktør Phil Bronstein fra San Francisco Examiner blev på St. Valentinsdag formælet med filmstjernen Sharon Basic In-stinct Stone. Brylluppet
stod i Stone's hjem i Beverly Hills.

Mogens Lykketoft
*Den velklædte finansminister skal i dag i samråd med finansudvalget om blandt andet indløsningen af præmieobligationer til pari - en ubehagelig overraskelse for både ærlige småsparere og mere lyssky elementer.

De Radikale
*På Ritzau-listen for denne onsdag kan man læse om en konference om u-landsbistand, arrangeret af SF, Socialdemokratiet og "De Dadikale". Det lyder sørme helt dadaistisk.

Jack Nicholson
*Dagen byder på en pressevisning af filmen As Good as it Gets med den ulvesmilende Jack Nicholson i en glansrolle som kværulantisk og misogyn succesforfatter.

Mette Mortensen
*Ved Københavns Universitet holder cand.mag. Mette Mortensen i eftermiddag Ph.D.-forelæsning om: Kvinder der ville det hele og valgte: Nogle unge kvinders identitetsarbejde fra 1980 til 1991 set i lyset af de senmoderne kønsspecifikke ambivalenser og kvinders kulturelle og sociale arv. Et rigtigt oplæg til en go' venindesnak.

Yoko Ono
*Den japanske kunstner og enke efter Beatlen John Lennon, Yoko Ono, fylder i dag 65 år. Hun bor i New York.

Helmut Kohl
*Tiden læger alle sår. I dag kan man opleve, at en tysk forbundskansler udnævnes til æresborger i London, som hans landsmænd tidligere på århundredet forsøgte at udradere fra luften.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu