Læsetid: 1 min.

FOLK

16. februar 1998

Vita Andersen
*Peter Høegs Frøken Smilla blev den mest solgte oversatte bog i Letland i 1997, og Vita Andersens Petruskas Laksko den næstmest solgte børnebog.

Morskabsfolk
*Da ABC-Teatret skammeligt måtte lukke, oprettedes en ABC-fond. I dag uddeler fonden for første gang priser. Det sker i al højtidelighed i Morskabsmuseet på Frederiksberg.

Gregers Nielsen
*Danmarksbilleder - Langelandsbilleder hedder udstilling af den kendte fotograf, som i dag åbner på biblioteket i Rudkøbing.

Jesper Refn
*Refn, der er kendt som Mr. Fredning i Danmarks Naturfredningsforening, foreslog engang, at nationalsangen skulle ændres til "Der er et yndigt land, det stod med brede bøge...". I dag fylder fredningslederen 60.

Victoria Adams
*En af The Spice Girls har fået en efterregning på 3.000 pund for at smugle en forlovelsesring igennem tolden. Tolderne opdagede ringen på et avisfoto, da hun deklarerede sin forlovelse med Manchester Uniteds fodboldspiller, David Beckham. Toldens arm er lang.

Pavarotti
*En kæmpestor sanglærke er blevet tavs for en tid. Pavarotti har afblæst et engagement med Wieneroperaen næste sæson, fordi han har stress og forhøjet blodtryk. Straffen for at have taget en ung kone?

Brigitte Bardot
*Vor ungdoms superstar har fra villaen i Saint-Tropez meddelt, at hun vil begraves i sin baghave sammen med sine 17 hunde. I det hele taget har hun hunde på hjernen, og hvor var det heldigt, at man aldrig blev gift med hende.

Bakkefolk
*TV 2 truer med at sende en nyproduceret hoben Beverly Hills eller - som vi siger her på bjerget: Bøvl på bakken. Det vil ske fra den 28. feb.

Redigeret af Kristen Bjørnkjær

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu