Økologerne må indse, at de slet ikke kan undvære gensplejsning, siger jordbrugsforsker
Hvis økologerne virkelig mener, at det kemikaliefrie landbrug ikke kun skal være en niche, men derimod udgøre grundstammen i verdens produktion af fødevarer fremover, så bliver økologerne nødt til at opgive deres traditionelle modstand mod gensplejsede afgrøder. For at sige det polemisk, så kan økologerne slet ikke undvære gensplejsning.
Sådan mener seniorforsker Peter Ulvskov fra Bioteknologigruppen under Danmarks JordbrugsForskning.
"Økologerne og den bioteknologiske forskning har i høj grad et fælles mål, nemlig at udskifte det gamle kemikaliebaserede landbrug med ny og blødere teknologi", forklarer Peter Ulvskov.
Søndag den 1. marts vil han uddybe sine synspunkter på et seminar på Rødding Højskole. Argumenterne vil være det vældige behov for produktion af fødevarer i en ikke så fjern fremtid med 10 milliarder mennesker på jorden.
Det kan for eksempel give produktionen et godt skub fremad, hvis afgrøderne får tilført gener, der gør dem mere hårdføre i perioder med midlertidig tørke.
Især vil det hjælpe på produktionen i den tredje verden, påpeger Peter Ulvskov. Og det er der faktisk forskergrupper rundt om i Europa, der arbejder på at nå frem til ved hjælp af gensplejsning, tilføjer han.
Hidtil er gensplejsning dog hovedsageligt blevet brugt til at fremstille afgrøder, for eksempel sukkerroer, der kan tåle sprøjtegifte som RoundUp.
Dermed spiller gensplejsningen sammen med det kemiske landbrug; og ikke imod, som Peter Ulvskov ønsker.
"Det er rigtigt. Men det var den første generation af gensplejsede planter, og det er selvfølgelig i denne forbindelse perspektivløst. Jeg håber gennem debatten at få folk til at se nogle helt andre perspektiver i gensplejsning", siger han.
En af dem, Peter Ulvskov gerne vil overbevise, er Sibylle Kyed, faglig medarbejder i Landsforeningen Økologisk Jordbrug. Hun indrømmer, at det lyder besnærende at fremstille planter, der kan overleve perioder med tørke: "Ja, jeg er sikker på, at man kan lave en liste over en masse egenskaber, der isoleret set lyder som en god idé. Men før man kan vurdere det, skal man se på de langsigtede konsekvenser for hele økosystemet".
"Og med gensplejsning vil der altid på en eller anden måde være en risiko for utilsigtede konsekvenser. For eksempel kan modstandsdygtighed overfor tørke måske føre til, at en plante breder sig ukontrolleret i et område, hvor den ikke naturligt hører til, og det kan så medføre en kædereaktion med for eksempel nye insektproblemer".
"I stedet skal man finde nogle planter, der naturligt trives under de vækstbetingelser, der er et givet sted", mener Sibylle Kyed.
