Læsetid: 2 min.

Forskning mellem to stole

2. februar 1998

Resultaterne fra forskningen i biodiversitet anvendes, når tropiske skove skal fredes - men hvem skal betale?

Biodiversitet
Når Center for Tropisk Biodiversitet til sommer drejer nøglen om efter fem års forskning i, hvordan arternes mangfoldighed udfoldes i troperne, så smides den ikke væk. På forskningscenteret håber man på at kunne videreføre aktiviteterne med en ny bevilling fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Centerets forskere mener selv, at de resultater, de har producereret er både væsentlige og anvendelige. Blandt andet kan forskerne udpege områder, som huser mange sjældne arter, og derfor er særlig bevaringsværdige.
Men det er ikke normalt for universitetsforskning, at være anvendelsesorienteret, hvilket forskerne mærker, når de søger penge: Grundforskningsfondene synes forskningen er for anvendelsesorienteret, mens organisationer som Danida og DANCED mener, at forskningen ikke er tilstrækkelig anvendelsesorienteret.

Konkrete resultater
Carsten Rahbek, forskningsadjunkt på Center for Tropisk Biodiversitet nævner arbejdet med fugle i Sydamerika som et område, hvor man har opnået konkrete resultater:
"Vi har fundet ud af, at der findes områder i Andesbjergene og Østbrasilien, hvor der findes særlig mange arter med en lille udbredelse. I disse områder er risikoen for arternes uddøen stor, når skovene fældes."
Omvendt er det med selve Amazonas. Selvom der er mange arter, så har de enkelte arter større udbredelsesområder. Derfor gør det ikke så meget, når skoven fældes enkelte steder.
Det har direkte betydning for bevaringsarbejdet: I Andesbjergene bør man koncentrere indsatsen om de særlig udsatte områder, mens det i Amazonas ikke betyder det store, om man opretter nationalparker det ene eller det andet sted. I stedet bør indsatsen for bevaringen af Amazondeltaet bestå i internationale konventioner, der beskytter hele økosytemet.

Investering i bistand
I Verdensbanken har man været lydhøre overfor det danske forskningscenter - som også har samarbejdet med universiteter i både Sydamerika og Afrika. Også Danida og DANCED samarbejder med Center for Tropisk Biodiversitet. Men der er langt fra dialog til pengeoverførsel. Carsten Rahbek tror, at bistandsorganistationer som Danida og DANCED hellere så rene anvendelsesorienterede projekter - uden grundvidenskab. Samtidig har centeret fået afslag på en ansøgning til EU, med begrundelsen, at deres arbejde indeholdt for lidt grundforskning.
De manglende penge har betydet, at et projekt med en samlet kortlæggelse af Afrikas fugle, pattedyr, slanger og padder er gået i stå. Her har man ellers chancen for at få et unikt projekt for forholdsvis få penge, mener Carsten Rahbek. Ligesom med fuglene i Sydamerika ville man her kunne udpege særlig sårbare - og dermed bevaringsværdige - områder i Afrika.
Forholdsvis få penge er i denne sammenhæng mellem en og to millioner dollars. Det er mindre, end hvad et enkelt forskningsprojekt for at begrænset område og en begrænset dyregruppe koster.
Carsten Rahbek mener pengene vil være givet godt ud:
"Hvis man vil bruge sine bistandspenge ordentligt, så er man nødt til at investere i at kende områderne bedre".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu