Læsetid: 4 min.

Gensyn med våbnene i Nordirland?

17. februar 1998

Sinn Feins exit fra fredsforhandlingerne kan bringe mere vold, men ødelægger ikke udsigten til en fredsaftale mellem katolikker og protestanter i Nordirland, mener analytikere

LONDON
Storbritanniens Nordirlandsminister, Mo Mowlam, tog i går det første skridt til at få smidt det republikanske, katolsk-dominerede parti Sinn Fein ud af forhandlingerne om fred i den britiske provins.
Mo Mowlam har lyttet til chefen for politiet i Nordirland, Ronnie Flanagan, som fastholder, at Sinn Feins bagland - IRA - har brudt sin våbenhvile ved at stå bag to mord i Belfast i sidste uge.
IRAs våbenhvile er netop forudsætningen for, at Sinn Fein overhovedet kan sidde med ved bordet. Begge organisationer kæmper for, at briterne skal ud af Nordirland, så provinsen kan forenes med Republikken Irland, og Sinn Fein går for at være IRA's politiske fløj.
If¢lge forhandlingernes procedurer skal den britiske anklage mod Sinn Fein nu behandles af de andre deltagere. Partiet protesterer h¢jlydt mod at blive smidt ud og argumenterer med, at det ikke taler på IRA's vegne, og at det ikke endegyldigt er bevist, at IRA stod bag de to mord. Det ventes, at det kun er et sp¢rgsmål om ganske kort tid, før et farvel til Sinn Fein er en realitet.
Dernæst kan der ske to ting: Sinn Fein kan efter en frostperiode på måske kun nogle få uger tillades at vende tilbage til forhandlingerne, hvis IRA vel at mærke holder fingrene fra våbnene så længe.
Noget lignende er ved at ske med Ulster Democratic Party (UDP), et mindre, unionistisk parti, som forlod forhandlingerne i sidste måned, efter at partiets voldelige bagland var involveret i mord på katolikker. Nu ventes UDP at blive lukket ind igen, efter at baglandets våbenhvile ser ud til at være genetableret.
Den anden mulighed er, at Sinn Fein er ude af billedet, punktum. Det indebærer en høj risiko for, at IRA's våbenhvile braser sammen, og at Nordirland - og Storbritannien som helhed - kommer til at opleve et trist gensyn med republikanske voldskampagner.

Fredsproces afsporet?
En fuldblods IRA-kampagne har kapacitet til at vælte fredsprocessen helt af sporet. Men det behøver ikke gå så galt.
Professor Paul Bew fra
Queens University i Belfast siger, at det under alle omstændigheder var usandsynligt, at Sinn Fein - og dermed IRA - kunne bakke op om en fredsaftale à la den, der tegner sig i kulissen. I virkeligheden ville de være ude af billedet, når forhandlingerne nåede målstregen.
Bestanddelene i en aftale har tegnet sig længe. Der er tre institutionelle elementer: en forsamling i Belfast à la de, der er planlagt for Skotland og Wales. En nord-syd myndighed mellem Nordirland og Republikken Irland. Og endelig en myndighed - formentlig et ministerråd - som forbinder Republikken Irland med Storbritannien. Der er foreslået et råd, som også omfatter repræsentanter for Skotland og Wales. Dertil kommer, at den irske regering i Dublin vil skrive landets forfatning om, så den ikke længere kan fortolkes som et territorialkrav på Nordirland.
"Sinn Feins folk er ikke begejstrede for forsamlingen (i Belfast, red.), fordi den minder dem om det gamle Stormont. Også selv om enhver kan se, at det, der foreslås nu, ikke har det fjerneste at gøre med Stormont", siger han.
Stormont var sædet for det tidligere nordirske selvstyre, som i republikanske øjne betød flertallets - dvs. de pro-britiske protestanters - diktatur.
"De kunne måske bringes til at acceptere en forsamling i kombination med den nord-syd myndighed, der også er på bordet. Men de er også imod, at den irske regering opgiver sin reference til et helt Irland i sin forfatning, og at acceptere to ubehagelige ting på én gang er simpelt hen for meget", mener Paul Bew.
Så en aftale med Sinn Fein-billigelse var altid usandsynlig. Alligevel er Paul Bew nervøs for partiets exit fra forhandlingerne. Det, der bekymrer, er den måde, som Sinn Fein er trådt ud af diskussionerne på.
"Alle håbede på, at Sinn Fein nok ikke kunne sige god for forhandlingsresultatet men alligevel ikke ville distancere sig for meget fra det", siger han.
"Derfor er det bekymrende, at bruddet er sket så pludseligt og så tilsyneladende hårdt".

Forklaring mangler
Ingen forstår helt, hvorfor IRA har valgt at lade våbnene tale lige nu. Forhandlingerne er i gang, og der er stadig mulighed for at påvirke.
En forklaring er, at republikanerne tænker partitaktisk. Fremprovokerer de et brud og argumenterer med ændringen af den irske forfatning og den planlagte Nordirlands-forsamling i Belfast, kan de pege fingre ad det andet - og største - katolsk-dominerede parti i provinsen, John Humes Social and Democratic Liberal Party, SDLP. Dette parti er langt mere kompromisvilligt end Sinn Fein, og Sinn Fein kan så sige, at SDLP sælger katolikkerne i Nordirland.
En anden teori er, at radikale elementer i IRA simpelt hen har villet tvinge Sinn Fein væk fra forhandlingsbordet, fordi diskussionerne ikke tegner til at ville give dem det, de vil have - forening med Irland.
Og en tredie mulig forklaring er, at IRA troede, de kunne slippe afsted med et par hævnmord, uden at nogen opdagede, at de stod bag. Men at et eller andet så gik galt. I så fald er Sinn Feins tvungne udmeldelse af fredsprocessen bare en dum, klodset fejl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu